Rådighedskrav dagpenge

Rådighedskrav for dagpenge – hvad kræves der af dig i 2026?

For at få dagpenge er det ikke nok, at du er medlem af en a-kasse og opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet. Du skal også stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det betyder blandt andet, at du skal være aktivt jobsøgende, være registreret som ledig, have et godkendt CV, dokumentere din jobsøgning, kunne overtage arbejde med kort varsel og deltage i de samtaler og tilbud, du bliver indkaldt til.

Rådighed er ikke noget, a-kassen kun vurderer den dag, du bliver ledig. Kravet gælder gennem hele dit dagpengeforløb. Ændrer din situation sig, kan a-kassen derfor også tage din rådighed op til ny vurdering.

Her får du et samlet overblik over rådighedskravene for dagpenge i 2026, hvad der forventes af dig, og hvilke situationer der kan få betydning for din ret til ydelsen.

Hvad betyder det at stå til rådighed?

At stå til rådighed betyder grundlæggende, at du både kan og vil arbejde.

Du må altså ikke kun være registreret som ledig på papiret. Din adfærd skal vise, at du reelt forsøger at komme tilbage i beskæftigelse.

Som fuldtidsforsikret skal du som udgangspunkt være villig til at overtage arbejde på fuld tid. Er du deltidsforsikret, vurderes rådigheden efter reglerne for deltidsforsikrede.

Rådighedskravet hænger tæt sammen med de øvrige dagpengeregler.

De vigtigste rådighedskrav i 2026

Som dagpengemodtager skal du blandt andet:

• være registreret som arbejdssøgende på Jobnet
• søge arbejde aktivt
• kunne overtage arbejde med kort varsel
• have et fyldestgørende CV på Jobnet
• føre joblog
• deltage i samtaler med a-kassen og kommunen
• overholde aftaler i Min Plan
• deltage i tilbud, når du bliver indkaldt
• oplyse a-kassen om ændringer, der påvirker din rådighed.

Det er a-kassen, der vurderer, om du samlet set opfylder rådighedskravene.

Du skal melde dig ledig fra første ledige dag

Hvis du bliver arbejdsløs, skal du registrere dig som ledig på Jobnet fra din første ledige dag.

Du kan som udgangspunkt ikke få dagpenge for dage, hvor du ikke er registreret som arbejdssøgende.

Ledigmeldingen er derfor et af de første praktiske skridt, når et arbejde slutter.

Registreringen giver samtidig adgang til de funktioner på Jobnet, du skal bruge under ledigheden, blandt andet CV, joblog, ferie, sygdom og aftaler.

Du skal kunne overtage arbejde med dags varsel

En central del af rådighedskravet er, at du reelt skal kunne begynde i et arbejde hurtigt.

Som udgangspunkt skal du kunne og ville overtage et arbejde dagen efter, at arbejdet er blevet henvist af kommunen eller a-kassen.

Det betyder blandt andet, at du ikke kan indrette din hverdag på en måde, der gør det umuligt at tage arbejde med kort varsel.

Eksempelvis kan længere private aktiviteter, ophold væk fra bopælen eller faste forpligtelser få betydning, hvis de reelt gør dig utilgængelig for arbejdsmarkedet.

Du skal søge arbejde aktivt

Det er ikke nok blot at være åben for et job, hvis nogen kontakter dig.

Du skal selv være aktiv i jobsøgningen.

Det betyder, at du løbende skal søge relevante stillinger og dokumentere din jobsøgning.

A-kassen fastlægger sammen med dig nogle konkrete Krav til jobsøgning, som blandt andet beskriver:

• hvilke fagområder du primært skal søge inden for
• hvilket geografisk område du skal søge i
• hvordan du skal dokumentere din jobsøgning
• hvor bredt du forventes at søge.

Hvor mange job skal man søge om ugen?

Der findes ikke ét universelt antal ansøgninger pr. uge, der gælder for alle dagpengemodtagere.

Kravene fastsættes ud fra din situation og dit arbejdsmarked.

A-kassen ser blandt andet på:

• hvilke jobs der findes inden for dit område
• din uddannelse og erfaring
• hvor længe du har været ledig
• hvor bredt du søger
• om din jobsøgning er realistisk.

Du bør derfor følge de konkrete krav, du har fået fra din a-kasse, frem for at gå ud fra et bestemt standardtal.

Du skal søge realistisk – men også bredt

I begyndelsen af et ledighedsforløb kan det være naturligt primært at søge inden for dit eget fag.

Hvis der ikke er tilstrækkeligt med relevante stillinger, kan du blive nødt til at udvide jobsøgningen.

Det kan eksempelvis betyde, at du søger:

• beslægtede stillinger
• stillinger med andre arbejdsopgaver
• job i et større geografisk område
• arbejde uden for dit hidtidige fagområde.

Rådighedsreglerne bygger dermed ikke på, at du frit kan vente på præcis den type job, du helst vil have.

Kan man kun søge job inden for sit eget fag?

Ikke nødvendigvis.

A-kassen kan godt tage udgangspunkt i dit primære fagområde, men hvis der ikke er nok job at søge, skal du kunne udvide søgningen.

Hvis en grafiker eksempelvis kun søger meget specialiserede grafikerstillinger i én bestemt by, selv om der næsten ingen ledige stillinger er, kan jobsøgningen efterhånden blive vurderet som for snæver.

Det er derfor vigtigt at følge de konkrete krav, du har fået.

CV på Jobnet skal være på plads inden 2 uger

Som ledig skal du have et fyldestgørende CV på Jobnet.

CV’et skal som udgangspunkt være oprettet og godkendt af a-kassen senest 2 uger efter, at du er blevet tilmeldt som ledig.

CV’et skal give et retvisende billede af blandt andet:

• uddannelse
• erhvervserfaring
• kompetencer
• jobønsker.

Hvis du ikke får CV’et oprettet rettidigt, kan det få betydning for din ret til dagpenge.

Hvad er jobloggen?

Jobloggen er din dokumentation for jobsøgningen.

Du skal løbende registrere de jobsøgningsaktiviteter, du gennemfører.

Det kan eksempelvis være:

• stillinger du har søgt
• uopfordrede ansøgninger
• arbejdsgivere du har kontaktet
• datoen for din ansøgning
• den type stilling du har søgt.

Registreringen kan foregå på Jobnet eller i en digital joblog hos din a-kasse, hvis a-kassen tilbyder det.

Skal man uploade ansøgninger til jobloggen?

A-kassen kan fastsætte, hvor mange ansøgninger du skal uploade som dokumentation.

Det kan bruges til at vurdere både omfanget og kvaliteten af din jobsøgning.

Hvis a-kassen er i tvivl om, hvorvidt du søger tilstrækkeligt eller realistisk, kan den bede om yderligere dokumentation og i nogle tilfælde kopier af alle ansøgninger i en bestemt periode.

Jobsøgning handler ikke kun om antal ansøgninger

Ti tilfældige ansøgninger er ikke nødvendigvis bedre end færre relevante ansøgninger.

A-kassen ser også på, om din jobsøgning virker seriøs og realistisk.

Det betyder blandt andet, at du bør søge stillinger, som:

• du kan varetage
• du reelt er interesseret i at overtage
• matcher din nuværende jobsøgningsstrategi
• ligger inden for de områder, du er blevet bedt om at søge.

Første samtale med a-kassen

Senest efter de første to ugers ledighed bliver du som udgangspunkt indkaldt til en jobsamtale hos a-kassen.

Her bliver dit ledighedsforløb og din jobsøgning gennemgået.

Du og a-kassen arbejder blandt andet med:

• Min Plan
• Krav til jobsøgning
• dit CV
• jobmuligheder
• din strategi for at komme tilbage i arbejde.

Efterfølgende vil der være flere samtaler gennem ledighedsforløbet.

Du skal møde til samtaler

Rådighed indebærer også, at du deltager i de samtaler, du bliver indkaldt til.

Det kan være samtaler med:

• a-kassen
• kommunen
• andre aktører i beskæftigelsesindsatsen.

Du skal kunne møde til samtaler og relevante tilbud med kort varsel efter reglerne.

Hvis du uden gyldig grund udebliver, kan det få konsekvenser for dagpengene.

Du skal selv booke samtaler, når det kræves

Nogle samtaler skal du selv booke inden en bestemt frist.

Det er derfor vigtigt at læse beskeder fra Jobnet, kommunen og a-kassen.

Hvis du overser en frist, bør du reagere med det samme og kontakte den relevante myndighed eller a-kasse.

Hvad er Min Plan?

Min Plan samler de aktiviteter og aftaler, der gælder for dit ledighedsforløb.

Her kan du blandt andet se:

• aftaler om jobsøgning
• samtaler
• tilbud
• aktiviteter
• andre aftaler i dit forløb.

Planen findes via Jobnet og skal læses og følges.

Skal man deltage i aktivering og tilbud?

Ja, hvis du bliver tilbudt eller pålagt et relevant beskæftigelsestilbud efter reglerne, har du som udgangspunkt pligt til at deltage.

Det kan eksempelvis være:

• virksomhedspraktik
• løntilskud
• kurser
• andre beskæftigelsesrettede tilbud.

Selv om du deltager i et tilbud, skal du normalt fortsat være aktivt jobsøgende.

Kan man afslå et tilbud?

Hvis du uden gyldig grund afslår eller stopper i et tilbud, kan det få konsekvenser for dagpengene.

Det kan blandt andet føre til, at reglerne om selvforskyldt ledighed bliver relevante.

Hvis du mener, at et tilbud ikke kan gennemføres på grund af eksempelvis sygdom eller andre alvorlige forhold, bør du kontakte a-kassen eller kommunen, før du blot udebliver.

Hvad hvis man afslår et job?

Hvis du uden gyldig grund afslår et arbejde, som du er blevet henvist til, kan du risikere karantæne.

Det samme kan gælde, hvis du ikke møder op til en jobsamtale om et henvist job uden gyldig grund.

Læs nærmere om konsekvenserne på siden om karantæne fra a-kassen.

Kan man stille krav til arbejdstiden?

Hvis du er fuldtidsforsikret, kan du som udgangspunkt ikke begrænse jobsøgningen til bestemte få timer på dagen, hvis begrænsningen betyder, at du ikke længere reelt står til rådighed for fuldtidsarbejde.

Det kan eksempelvis være problematisk, hvis du kun vil arbejde:

• formiddag
• bestemte ugedage
• meget tæt på din bopæl
• hos bestemte arbejdsgivere.

Det afgørende er, om dine begrænsninger reelt forhindrer dig i at overtage passende arbejde.

Eksempel: Du vil kun arbejde mandag til torsdag

Anne er fuldtidsforsikret, men ønsker kun job, hvor hun har fri hver fredag.

Hvis hun afviser almindelige fuldtidsstillinger alene af den grund, kan a-kassen vurdere, at hun ikke står fuldt til rådighed.

Private ønsker til arbejdstiden må altså ikke være så omfattende, at de reelt begrænser arbejdsmarkedet betydeligt.

Kan man kun søge hjemmearbejde?

Hvis du udelukkende vil tage job, der kan udføres hjemmefra, kan det også blive vurderet som et forbehold.

Det afhænger af arbejdsmarkedet og dine konkrete jobmuligheder, men som udgangspunkt skal du være åben for passende arbejde og ikke indsnævre jobsøgningen unødigt.

Det samme gælder, hvis du kun vil arbejde for én bestemt virksomhed eller inden for en meget snæver niche.

Geografisk rådighed

Du kan også blive stillet over for krav om at søge arbejde inden for et større geografisk område.

A-kassens Krav til jobsøgning skal blandt andet beskrive, hvor geografisk bredt du forventes at søge.

Det betyder ikke, at alle dagpengemodtagere skal søge arbejde overalt i Danmark fra første dag.

Men du kan heller ikke nødvendigvis begrænse dig til et meget lille lokalt område, hvis der ikke er tilstrækkeligt med arbejde.

Skal man bo i Danmark?

Som udgangspunkt skal du have bopæl og opholde dig i Danmark for at stå til rådighed efter de almindelige regler.

Der findes særlige regler, blandt andet ved jobsøgning i andre EU/EØS-lande, men du kan ikke bare tage på et længere privat ophold i udlandet og samtidig fortsætte almindelige danske dagpenge som om intet var ændret.

Kontakt a-kassen, inden du rejser, hvis du er i tvivl om reglerne.

Kan man tage på ferie, mens man er på dagpenge?

Ja, men du får som udgangspunkt ikke almindelige dagpenge for dage, hvor du holder ferie, fordi du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet på samme måde.

Ferien skal anmeldes efter de gældende regler.

Du kan eventuelt have ret til feriepenge eller feriedagpenge.

Du bør registrere ferien korrekt på Jobnet og på dine månedsoplysninger.

Hvad sker der, hvis man bliver syg?

Hvis du bliver syg, kan du ikke stå til rådighed for almindeligt arbejde på samme måde som normalt.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du straks mister enhver ydelse.

En fuldt ledig dagpengemodtager kan under de gældende regler fortsætte med at modtage ydelse fra a-kassen under de første 14 dages sygdom, hvis betingelserne er opfyldt.

Du skal sygemelde dig på første sygedag.

Det kan blandt andet ske via Jobnet eller efter de anvisninger, du får fra a-kassen eller kommunen.

Sygdom er ikke det samme som manglende vilje til at arbejde

Det er vigtigt at skelne mellem midlertidigt ikke at stå til rådighed på grund af sygdom og at begrænse sin rådighed frivilligt.

Hvis du er syg, kan årsagen til den manglende rådighed ophøre, når du bliver rask.

Herefter kan du igen stå til rådighed og få dagpenge, når de øvrige betingelser er opfyldt.

Hvad hvis man har børn?

Det er dit ansvar at have en pasningsløsning, der gør det muligt at overtage arbejde.

Hvis manglende børnepasning betyder, at du reelt ikke kan begynde i et job med det nødvendige varsel, kan det give problemer i forhold til rådigheden.

Der findes særlige regler for visse situationer, blandt andet børn med særlige plejebehov, men almindelige private pasningsproblemer giver ikke automatisk fritagelse fra rådighedskravene.

Eksempel: Ingen pasning efter kl. 15

Peter kan kun få passet sit barn frem til kl. 15 og ønsker derfor ikke at søge job, der slutter senere.

Hvis begrænsningen betyder, at han ikke reelt kan overtage normalt passende arbejde inden for sit område, kan a-kassen tage hans rådighed op til vurdering.

Det er derfor vigtigt at have en realistisk pasningsløsning under ledigheden.

Deltidsjob og rådighed

Du kan godt have et deltidsjob og fortsat stå til rådighed.

Hvis du samtidig får supplerende dagpenge, skal du fortsat søge relevant arbejde og kunne overtage arbejde med flere timer.

Et opsigelsesvarsel i deltidsjobbet kan derfor kræve en frigørelsesattest.

Formålet er at sikre, at dit deltidsjob ikke forhindrer dig i at tage et job med længere arbejdstid.

Kan man holde pause fra jobsøgningen?

Som udgangspunkt ikke, mens du modtager almindelige dagpenge og skal stå til rådighed.

Du kan ikke beslutte at holde nogle uger fri fra jobsøgning og samtidig forvente almindelige dagpenge.

Hvis du vil holde ferie, skal den registreres som ferie efter reglerne.

Hvad hvis man skal til jobsamtale langt væk?

Jobsamtaler er en naturlig del af jobsøgningen.

Hvis stillingen ligger inden for det geografiske område, du forventes at søge i, skal du som udgangspunkt være villig til at deltage.

Hvis der er særlige forhold, som gør fremmøde umuligt, bør du kontakte arbejdsgiveren og a-kassen eller kommunen frem for blot at udeblive.

Kan man tage uddannelse og stadig stå til rådighed?

Uddannelse kan påvirke retten til dagpenge, fordi undervisningen kan begrænse din mulighed for at overtage arbejde.

Der findes dog en række undtagelser, hvor uddannelse kan kombineres med dagpenge.

Det afhænger blandt andet af:

• uddannelsens type
• undervisningens omfang
• hvornår undervisningen foregår
• om du fortsat kan opfylde rådighedskravene.

Du bør derfor altid kontakte a-kassen, før du starter en uddannelse eller et længere kursus under et dagpengeforløb.

Hvad er et forbehold for arbejdskraft?

Et forbehold betyder, at du opstiller betingelser for, hvilket arbejde du vil tage.

Et forbehold kan eksempelvis være:

• kun bestemte arbejdstider
• kun én bestemt arbejdsplads
• kun meget bestemte arbejdsopgaver
• kun job meget tæt på hjemmet
• kun midlertidigt arbejde
• kun hjemmearbejde.

Et forbehold er ikke automatisk et problem. Men bliver begrænsningen så stor, at du ikke længere reelt er til rådighed for et rimeligt arbejdsmarked, kan dagpengeretten blive påvirket.

Hvordan vurderer a-kassen din rådighed?

A-kassen ser på det samlede billede.

Den kan blandt andet gennemgå:

• din joblog
• dine uploadede ansøgninger
• hvilke stillinger du søger
• hvor bredt du søger
• om du deltager i samtaler
• om du følger Min Plan
• om du har afslået job eller tilbud
• om private forhold begrænser dine muligheder for at arbejde.

Rådighedsvurderingen handler derfor ikke om én enkelt checkbox, men om din faktiske adfærd gennem ledighedsperioden.

Hvad sker der, hvis a-kassen tvivler på din rådighed?

A-kassen kan indkalde dig til en rådighedssamtale og bede om dokumentation for din jobsøgning.

Det kan eksempelvis ske, hvis:

• du søger meget få job
• din jobsøgning er meget snæver
• du gentagne gange udebliver fra samtaler
• du har afslået job
• din joblog ikke er ajourført
• du har oplyst, at du kun vil arbejde på bestemte tidspunkter.

Du får mulighed for at forklare din situation, før a-kassen træffer en afgørelse.

Kan man miste dagpengene på grund af manglende rådighed?

Ja.

Hvis a-kassen vurderer, at du ikke står til rådighed, kan retten til dagpenge bortfalde.

Konsekvensen afhænger af årsagen.

I nogle situationer kan dagpengeretten genoptages, når årsagen til den manglende rådighed forsvinder. Det kan eksempelvis være, hvis du har været syg og senere raskmeldes.

I andre situationer kan du skulle opfylde et arbejdskrav, før dagpengeretten genopstår.

Arbejdskrav efter tab af dagpengeretten

Hvis du mister dagpengeretten efter rådighedsreglerne og skal opfylde et nyt arbejdskrav, kan kravet i 2026 blandt andet være:

Forsikring	Månedsindberettet løn	Uge/14-dages indberettet løn
Fuldtidsforsikret	300 timer på 3 sammenhængende måneder	276 timer på 12 sammenhængende uger
Deltidsforsikret	150 timer på 3 sammenhængende måneder	138 timer på 12 sammenhængende uger

Det er vigtigt ikke at forveksle dette arbejdskrav med det almindelige beskæftigelseskrav på 1.924/1.258 timer til genoptjening af en helt ny dagpengeperiode.

Eksempel: Søger ikke arbejde

Thomas er på dagpenge, men stopper reelt med at søge job.

Hans joblog viser næsten ingen aktivitet, og han fortæller a-kassen, at han vil vente nogle måneder, før han igen søger arbejde.

Her kan a-kassen vurdere, at Thomas ikke længere står til rådighed.

Det afgørende er ikke kun, at han stadig står registreret på Jobnet. Hans faktiske adfærd viser, at han ikke aktivt forsøger at komme i arbejde.

Eksempel: Midlertidig sygdom

Maria bliver syg og sygemelder sig korrekt.

Hun kan i sygdomsperioden ikke overtage almindeligt arbejde og står derfor ikke til rådighed på normal vis.

Det er imidlertid en midlertidig årsag.

Når hun bliver rask og raskmelder sig, kan hun igen stå til rådighed uden nødvendigvis først at skulle opfylde det særlige arbejdskrav.

Eksempel: Vil kun arbejde 20 timer som fuldtidsforsikret

Jesper er fuldtidsforsikret, men meddeler a-kassen, at han fremover kun ønsker et arbejde på højst 20 timer om ugen.

Det kan få betydning for hans rådighed som fuldtidsforsikret.

Hvis han permanent kun ønsker deltidsarbejde, bør han drøfte sin forsikringsstatus med a-kassen.

Du kan læse mere om forskellen på vores side om deltidsforsikret a-kasse.

Rådighed og selvstændig virksomhed

Hvis du driver selvstændig virksomhed samtidig med dagpenge, kan virksomhedens omfang påvirke rådigheden.

Det afgørende er blandt andet, om virksomheden forhindrer dig i at:

• søge arbejde
• tage imod et job
• deltage i samtaler
• stå til rådighed med det nødvendige varsel.

A-kassen skal vurdere virksomhedens karakter og din konkrete situation.

Rådighed og frivilligt arbejde

Frivilligt og ulønnet arbejde kan i nogle situationer udføres samtidig med dagpenge.

Men aktiviteten må ikke nødvendigvis være så omfattende eller bindende, at den forhindrer dig i at søge og overtage almindeligt arbejde.

Der gælder desuden særskilte regler om fradrag for visse aktiviteter.

Hvis du påbegynder fast frivilligt arbejde, bør du derfor spørge a-kassen, hvordan det påvirker både rådigheden og dagpengene.

Du har også oplysningspligt

Hvis noget ændrer sig, som kan påvirke din rådighed, skal a-kassen have besked.

Det kan eksempelvis være:

• sygdom
• ferie
• uddannelse
• nyt arbejde
• selvstændig virksomhed
• ændrede arbejdstider
• ophold i udlandet
• andre forhold, der begrænser din mulighed for at arbejde.

Det er bedre at få en situation vurderet på forhånd end først at forklare den, når a-kassen opdager den senere.

Sådan viser du, at du står til rådighed

En enkel måde at tænke reglerne på er, at din aktivitet skal kunne dokumentere, at du reelt forsøger at komme tilbage i arbejde.

Gør derfor følgende:

1. Hold din joblog ajour.
2. Gem dine ansøgninger.
3. Søg løbende og bredt nok.
4. Læs beskeder fra Jobnet, kommunen og a-kassen.
5. Book samtaler inden fristerne.
6. Mød op til aftaler.
7. Registrer sygdom og ferie korrekt.
8. Kontakt a-kassen, før du begrænser din jobsøgning eller starter nye aktiviteter.

Officielle regler om rådighed

Du kan læse de detaljerede 2026-regler i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vejledning om rådighed på Retsinformation. Her gennemgås blandt andet aktiv jobsøgning, samtaler, tilbud, uddannelse, frigørelsesattest, rådighedsvurdering og tab af dagpengeretten.

Rådighedskrav kort fortalt

• Du skal være registreret som ledig fra første ledige dag.
• Du skal aktivt søge arbejde.
• Du skal kunne og ville overtage arbejde med kort varsel.
• Dit CV skal som udgangspunkt være godkendt senest 2 uger efter tilmeldingen.
• Du skal løbende registrere jobsøgning i jobloggen.
• Du skal følge dine individuelle Krav til jobsøgning.
• Du skal deltage i samtaler og relevante tilbud.
• Du kan ikke begrænse din jobsøgning så meget, at du reelt ikke står til rådighed.
• Ferie, sygdom, uddannelse og andre aktiviteter skal håndteres korrekt.
• A-kassen foretager den konkrete rådighedsvurdering.

Ofte stillede spørgsmål om rådighedskrav

Rådighed handler om, hvad du faktisk gør

Rådighedskravene kan virke omfattende, men grundprincippet er enkelt: Hvis du får dagpenge, skal du samtidig gøre en reel indsats for at komme tilbage i arbejde.

Det ses ikke kun på antallet af ansøgninger. A-kassen ser på hele dit forløb – blandt andet om du søger realistisk og bredt, holder jobloggen opdateret, møder til samtaler, følger Min Plan og reelt kan begynde i et job med kort varsel.

Hvis din situation ændrer sig, er det derfor en god idé at kontakte a-kassen hurtigt. Det gælder især ved sygdom, ferie, uddannelse, deltidsarbejde, selvstændig virksomhed, ophold i udlandet eller andre forhold, som kan begrænse din mulighed for at arbejde.