Genoptjening af dagpenge

Skrevet og gennemgået af Per Andersen – 25 års erfaring med a-kasser, medlemskaber og digitale abonnementer

Læsetid: 6 min.Opdateret: 28. september 2026

Genoptjening af dagpenge – sådan får du en ny dagpengeperiode

Har du tidligere været indplaceret i en dagpengeperiode, kan arbejde give dig ret til en helt ny periode med dagpenge. Det kaldes genoptjening af dagpengeretten.

I 2026 skal en fuldtidsforsikret som udgangspunkt have registreret mindst 1.924 løntimer inden for de seneste 3 år for at genoptjene retten til dagpenge. Er du deltidsforsikret, er kravet 1.258 løntimer.

Genoptjening skal ikke forveksles med at forlænge en eksisterende dagpengeperiode. Ved genoptjening får du en ny ordinær dagpengeperiode. Ved forlængelse bruger du derimod arbejdstimer til at få flere timer oven på den dagpengeret, du allerede har.

Det er især denne forskel, der er vigtig at forstå, hvis du arbejder under ledighed eller nærmer dig udløbet af dine dagpenge.

Genoptjening af dagpenge i 2026 – de vigtigste tal

For en fuldtidsforsikret svarer 1.924 timer omtrent til et års fuldtidsarbejde på almindelig arbejdstid.

Timerne behøver imidlertid ikke nødvendigvis være optjent i én sammenhængende ansættelse eller hos én arbejdsgiver.

Hvad betyder det at genoptjene dagpengeretten?

Når du bliver indplaceret i en dagpengeperiode, får du et bestemt antal dagpengetimer, som skal bruges inden for en bestemt referenceperiode.

For en almindelig fuldtidsforsikret er den ordinære dagpengeret som udgangspunkt 3.848 timer inden for 3 år.

Arbejder du, efter at du er blevet indplaceret i dagpengesystemet, kan relevante arbejdstimer blive registreret og senere bruges til enten at forlænge dagpengeretten eller opfylde beskæftigelseskravet til en helt ny dagpengeperiode.

Du kan læse mere om selve ydelsesperioden i vores guide om hvor længe man kan få dagpenge.

Hvornår bruger man timer i stedet for indkomst?

En af de mest almindelige misforståelser er, at alle altid skal opfylde det samme indkomstkrav for at få dagpenge.

Så enkelt er systemet ikke.

Hvis du skal optjene almindelig dagpengeret uden en eksisterende relevant dagpengeperiode, bruges indkomstkravet typisk.

Hvis du allerede har været indplaceret i dagpengeperioden, sker genoptjeningen som udgangspunkt gennem løntimer.

Derfor møder du to forskellige begreber:

• Indkomstkrav: opgøres i kroner.
• Beskæftigelseskrav: opgøres i løntimer.

Du kan se de aktuelle beløbsgrænser på siden om indkomstkrav til dagpenge.

Hvor mange timer skal man arbejde for at genoptjene dagpenge?

Er du fuldtidsforsikret, skal du som udgangspunkt nå:

1.924 løntimer.

Er du deltidsforsikret, er kravet:

1.258 løntimer.

Timerne skal som hovedregel ligge inden for optjeningsperioden på de seneste tre år.

A-kassen foretager den endelige opgørelse ud fra de oplysninger, der er indberettet om din beskæftigelse.

Hvor lang tid tager det at arbejde 1.924 timer?

Hvis du arbejder 37 timer om ugen, svarer 1.924 timer til cirka:

1.924 ÷ 37 = 52 uger.

Det svarer altså omtrent til et års fuldtidsarbejde.

Arbejder du færre timer om ugen, tager optjeningen længere tid.

Tabellen er et forenklet regneeksempel. Ferie, perioder uden arbejde og den måde timerne indberettes på kan påvirke det faktiske forløb.

Behøver timerne komme fra samme job?

Nej. Timerne kan komme fra flere forskellige ansættelser, når de kan medregnes efter reglerne.

Du kan eksempelvis arbejde:

• 4 måneder hos arbejdsgiver A
• 3 måneder i et vikariat
• 5 måneder hos arbejdsgiver B.

De relevante timer kan tilsammen bidrage til at opfylde beskæftigelseskravet.

Det betyder, at jobskifte i sig selv ikke nulstiller optjeningen.

Beskæftigelseskontoen holder styr på arbejdstimerne

Når du bliver indplaceret i en dagpengeperiode, opretter a-kassen en beskæftigelseskonto.

Relevante arbejdstimer, som bliver indberettet efter din seneste indplacering, kan registreres på kontoen.

Beskæftigelseskontoen bruges blandt andet til at holde styr på:

• hvor mange arbejdstimer du har optjent
• om du kan forlænge din dagpengeperiode
• om du nærmer dig beskæftigelseskravet til en ny dagpengeret.

Hvis du arbejder jævnligt under din ledighed, kan det derfor være nyttigt at spørge a-kassen, hvor mange timer der aktuelt står på din beskæftigelseskonto.

Hvornår tæller arbejdstimerne?

Det afgørende er, om timerne kan medregnes efter dagpengereglerne.

Almindeligt lønarbejde på normale løn- og ansættelsesvilkår er den mest typiske form for beskæftigelse.

Timerne bliver normalt registreret på baggrund af arbejdsgiverens indberetning til indkomstregistret.

Der findes også situationer med B-indkomst, selvstændig virksomhed, udenlandsk arbejde og andre former for beskæftigelse, hvor opgørelsen kan ske på andre måder.

Eksempel: Mette arbejder under sin ledighed

Mette er fuldtidsforsikret og bliver ledig.

Efter fire måneder får hun et vikariat på fuld tid i seks måneder. Da vikariatet udløber, bliver hun ledig igen.

Hun starter ikke en helt ny dagpengeret alene på grund af de seks måneders arbejde, fordi hun endnu ikke har nået 1.924 timer.

Men timerne kan blive registreret på beskæftigelseskontoen og senere kombineres med nye arbejdstimer.

Får hun efterfølgende endnu et job, kan timerne samlet bringe hende op på beskæftigelseskravet.

Eksempel: Flere korte jobs

Martin arbejder gennem to år i forskellige vikariater.

Han har eksempelvis:

• 420 timer i første job
• 380 timer i næste
• 610 timer i et længere vikariat
• 514 timer i det sidste job.

Samlet har han:

420 + 380 + 610 + 514 = 1.924 timer.

Hvis timerne kan medregnes og ligger inden for den relevante optjeningsperiode, kan beskæftigelseskravet dermed være opfyldt.

Genoptjening er ikke det samme som forlængelse

Det er værd at holde fast i denne forskel:

Har du kun optjent nogle hundrede arbejdstimer, kan de derfor være værdifulde, selv om du endnu ikke har nået 1.924 timer.

Timerne kan muligvis bruges til at forlænge den eksisterende dagpengeret.

Kan de samme arbejdstimer bruges to gange?

Som udgangspunkt kan de samme arbejdstimer ikke frit bruges igen og igen til forskellige former for optjening.

Når arbejdstimer anvendes til en ny indplacering eller til bestemte andre formål i dagpengesystemet, kan de ikke uden videre genbruges til endnu en dagpengeret.

A-kassen holder styr på, hvilke timer der allerede er anvendt.

Det er en af årsagerne til, at det er bedre at spørge a-kassen om din konkrete beskæftigelseskonto end selv kun at lægge alle arbejdstimer fra flere år sammen.

Hvad sker der, når du når 1.924 timer?

Hvis du er fuldtidsforsikret og opfylder beskæftigelseskravet, kan du genoptjene en ny ordinær dagpengeret.

Ved en ny indplacering får du som udgangspunkt:

• en ny ordinær dagpengeperiode
• en ny referenceperiode
• en ny beskæftigelseskonto for efterfølgende arbejde.

Det betyder, at du ikke blot får nogle ekstra uger oven på den gamle dagpengeret. Du bliver genindplaceret i systemet med en ny periode.

Hvor lang er den nye dagpengeperiode?

En almindelig ny dagpengeperiode for en fuldtidsforsikret består som udgangspunkt af 3.848 dagpengetimer inden for 36 måneder.

For deltidsforsikrede er den ordinære periode 3.120 timer inden for samme referenceperiode.

Det er derfor en markant forskel på at have optjent eksempelvis 600 timer, som kan bidrage til en forlængelse, og at nå hele beskæftigelseskravet og få en ny ordinær dagpengeret.

Får man automatisk en ny dagpengesats?

Ved genindplacering kan a-kassen også skulle tage stilling til din dagpengesats.

Din sats afhænger af de gældende beregningsregler og den indkomst, der kan anvendes.

Det er derfor ikke sikkert, at du efter genoptjening får præcis samme månedlige dagpengebeløb som i den tidligere periode.

Har din løn ændret sig væsentligt siden sidste indplacering, kan det få betydning for beregningen.

Kan deltidsarbejde bruges til genoptjening?

Ja.

Du behøver ikke arbejde fuld tid for at optjene arbejdstimer til beskæftigelseskravet.

Arbejder du eksempelvis 20 timer om ugen, kan de relevante timer løbende registreres.

Det tager bare længere tid at nå 1.924 timer end ved fuldtidsarbejde.

Hvis du samtidig får dagpenge for en del af den resterende ledighed, kan reglerne om supplerende dagpenge være relevante.

Eksempel: 20 timers arbejde om ugen

En fuldtidsforsikret arbejder gennemsnitligt 20 timer hver uge.

Hvis alle timer kan medregnes, vil 1.924 timer svare til omtrent:

1.924 ÷ 20 = 96,2 uger.

Det er knap to års arbejde på dette timetal.

Personen kan dog samtidig være i et dagpengeforløb, hvor arbejdstimerne påvirker både forbruget af dagpenge og beskæftigelseskontoen.

Kan man genoptjene dagpenge, mens man stadig får dagpenge?

Ja. Det er netop en af funktionerne ved beskæftigelseskontoen.

Du kan arbejde i perioder under dit dagpengeforløb, og de relevante timer bliver registreret løbende.

Det kan eksempelvis ske gennem:

• deltidsarbejde
• vikariater
• kortere projektansættelser
• perioder med fuldtidsarbejde mellem to ledighedsperioder.

Når du når beskæftigelseskravet, kan timerne danne grundlag for en ny dagpengeret.

Hvad hvis den nuværende dagpengeret udløber først?

Hvis din nuværende dagpengeret udløber, før du har nået kravet til en helt ny periode, skal a-kassen undersøge dine muligheder.

Du kan eksempelvis have arbejdstimer, der kan bruges til at forlænge dagpengeretten.

Har du ikke en gældende dagpengeret eller relevante timer på beskæftigelseskontoen, kan reglerne om almindelig optjening efter indkomstkravet i stedet blive aktuelle.

Derfor er det ikke altid korrekt at sige, at du “bare mangler nogle timer”, hvis en gammel dagpengeret allerede er helt udløbet.

Hvilke timer kan blive for gamle?

Beskæftigelseskravet skal som hovedregel være opfyldt inden for de seneste tre år.

Arbejdstimer uden for den relevante optjeningsperiode kan derfor ikke nødvendigvis bruges.

Hvis du eksempelvis har mange arbejdstimer fra mere end tre år tilbage, er de ikke automatisk en del af den aktuelle opgørelse.

Optjeningsperioden kan dog i visse særlige situationer forlænges, blandt andet ved bestemte perioder med sygdom eller barsel.

Kan sygdom forlænge perioden, hvor timerne kan tælle?

Ja, i visse situationer.

Reglerne giver mulighed for at forlænge optjeningsperioden med bestemte perioder, hvor du eksempelvis har været forhindret i almindelig beskæftigelse.

Det kan blandt andet være relevant ved:

• sygdom
• barsel
• visse perioder med pasning
• andre særlige forhold omfattet af reglerne.

A-kassen skal vurdere, om netop din optjeningsperiode kan forlænges.

Kan ferie tælle som arbejdstimer?

Ferie behandles efter særlige regler.

Nogle perioder kan i visse sammenhænge sidestilles med løntimer, mens timer med ferie og feriegodtgørelse ikke nødvendigvis registreres på beskæftigelseskontoen på samme måde som almindeligt arbejde.

Hvis du er tæt på beskæftigelseskravet, bør du derfor få a-kassen til at oplyse det registrerede timetal frem for selv at antage, at alle kalenderdage i en ansættelse tæller som arbejdstimer.

Kan overarbejde tælle med?

Hvis timerne er almindelige medregningsberettigede løntimer og bliver korrekt indberettet, kan ekstra arbejdstimer indgå i opgørelsen.

Det afgørende er altså de timer, a-kassen kan godkende efter reglerne, ikke alene den normale ugentlige arbejdstid i kontrakten.

Kan timer fra udlandet tælle med?

Arbejde i et andet land kan i bestemte situationer indgå i vurderingen, men reglerne afhænger blandt andet af hvilket land, du har arbejdet i, og hvordan du har været forsikret.

EU/EØS-regler og internationale aftaler kan få betydning.

Hvis du har arbejdet uden for Danmark, bør du derfor ikke kun se på de danske oplysninger i indkomstregistret. Kontakt a-kassen og få vurderet den udenlandske beskæftigelse.

Hvad med B-indkomst?

B-indkomst kan i visse tilfælde omregnes til timer, når betingelserne er opfyldt.

Det er især relevant for personer, der modtager honorarer eller har arbejdsindkomst, hvor der ikke bliver registreret almindelige løntimer på samme måde som ved et traditionelt ansættelsesforhold.

A-kassen foretager omregningen efter de gældende regler.

Kan selvstændig virksomhed bruges til genoptjening?

Selvstændige er omfattet af særlige regler, og virksomhedens indkomst og aktiviteter skal vurderes efter de regler, der gælder for selvstændig beskæftigelse.

Det er derfor ikke altid muligt at omregne den tid, du selv mener at have brugt i virksomheden, direkte til løntimer.

Hvis du kombinerer lønarbejde og selvstændig virksomhed, kan opgørelsen blive mere kompleks.

Genoptjening for deltidsforsikrede

Er du deltidsforsikret, er beskæftigelseskravet lavere.

Du skal som udgangspunkt have:

1.258 løntimer inden for de seneste tre år.

Det passer sammen med, at deltidsforsikringen også har en lavere almindelig dagpengesats og en dagpengemåned på 130 timer.

Skifter du mellem fuldtids- og deltidsforsikring under optjeningen, bør a-kassen beregne, hvordan det påvirker dit konkrete krav.

Genoptjening af dagpenge er ikke det samme som genoptjening af supplerende dagpenge

Det er to forskellige rettigheder.

En ny almindelig dagpengeperiode kræver som udgangspunkt 1.924 løntimer for fuldtidsforsikrede eller 1.258 timer for deltidsforsikrede.

Retten til en ny periode med supplerende dagpenge følger andre regler og har sine egne krav til beskæftigelsen.

Man bør derfor være opmærksom på, hvilken ret der faktisk er ved at udløbe.

Kan man vælge mellem forlængelse og genoptjening?

Når du har arbejdstimer på beskæftigelseskontoen, kan de få forskellige funktioner afhængigt af, hvor mange timer du har, og hvor du befinder dig i dagpengeforløbet.

Har du allerede opfyldt beskæftigelseskravet til en ny periode, er situationen en anden end hvis du eksempelvis kun har 500 registrerede timer.

A-kassen kan vise, hvad dine timer betyder på det tidspunkt, hvor din dagpengeret nærmer sig udløbet.

En ny dagpengeret nulstiller ikke hele din historik

At blive genindplaceret betyder, at du får en ny dagpengeperiode, men det betyder ikke, at tidligere brug af dagpengesystemet aldrig kan få betydning igen.

Der findes blandt andet regler om omfattende dagpengeforbrug over flere år.

For de fleste, der genoptjener dagpenge gennem almindeligt arbejde, er det dog beskæftigelseskravet og den nye indplacering, der er de vigtigste forhold.

Sådan kan du selv følge din vej mod 1.924 timer

Du behøver ikke beregne den officielle dagpengeret selv, men et simpelt overblik kan være nyttigt.

Notér eksempelvis:

Brug kun din egen oversigt som pejlemærke. Det er a-kassens registrerede opgørelse, der er afgørende.

Fem spørgsmål til a-kassen, hvis dagpengene snart udløber

Hvis du nærmer dig slutningen af den nuværende dagpengeperiode, kan du bede a-kassen svare konkret på:

1. Hvor mange dagpengetimer har jeg tilbage?
2. Hvor mange løntimer står på min beskæftigelseskonto?
3. Hvor mange timer mangler jeg til en ny dagpengeret?
4. Hvor meget kan min nuværende dagpengeret forlænges?
5. Hvornår udløber de ældste arbejdstimer fra min optjeningsperiode?

De svar giver et langt bedre billede af din situation end kun at kende datoen for din første ledighedsdag.

Officielle regler om genoptjening af dagpenge

Du kan læse de detaljerede regler i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vejledning om indkomst- og beskæftigelseskravet på Retsinformation. Vejledningen beskriver blandt andet genoptjening på baggrund af løntimer, optjeningsperioden og beskæftigelseskontoen.

Genoptjening af dagpenge kort fortalt

• Genoptjening giver mulighed for en ny dagpengeperiode.
• Fuldtidsforsikrede skal som udgangspunkt have 1.924 løntimer.
• Deltidsforsikrede skal som udgangspunkt have 1.258 løntimer.
• Timerne skal normalt ligge inden for de seneste tre år.
• Timer fra forskellige arbejdsgivere kan indgå, når de opfylder betingelserne.
• Deltidsarbejde kan også bidrage til genoptjeningen.
• Beskæftigelseskontoen registrerer relevante timer efter din indplacering.
• Genoptjening og forlængelse af dagpengeperioden er to forskellige ting.
• De samme arbejdstimer kan ikke frit bruges flere gange.
• Når beskæftigelseskravet er opfyldt, kan du få en ny ordinær dagpengeperiode.

Ofte stillede spørgsmål om genoptjening af dagpenge

Arbejde under ledighed kan være mere værd end lønnen her og nu

Et vikariat, deltidsjob eller kortere projektarbejde giver naturligvis indkomst, mens du arbejder. Men timerne kan også have værdi længere fremme i dit dagpengeforløb.

Hver relevant løntime kan bringe dig tættere på en ny dagpengeret. For fuldtidsforsikrede er det centrale mål 1.924 timer, mens deltidsforsikrede som udgangspunkt skal nå 1.258 timer.

Hvis du endnu ikke har timer nok til en helt ny periode, kan arbejdet stadig få betydning for en forlængelse af den eksisterende dagpengeret. Derfor er beskæftigelseskontoen et af de vigtigste steder at holde øje, hvis du skifter mellem arbejde og ledighed.

Per Andersen( Direktør og stifter )

Forfatter & medforfatter Per Andersen er administrerende direktør og stifter af PA Medier. Siden år 2000 har Per specialiseret sig i formidling af finansielle tjenester, herunder bl.a. lån, tv-pakker, bredbånd/telefoni og A-kasser. Han har udviklet og administreret en række websites på tværs af flere lande, med hovedfokus på det danske marked. Gennem hans ledelse og fokus på organisk vækst gennem artikler, har PA Medier etableret sig som en fast aktør inden for digital formidling i Danmark.