Udbetaling af dagpenge

Skrevet og gennemgået af Per Andersen – 25 års erfaring med a-kasser, medlemskaber og digitale abonnementer

Læsetid: 5 min.Opdateret: 28. september 2026

Udbetaling af dagpenge 2026 – hvornår får du pengene?

Dagpenge udbetales som udgangspunkt den sidste bankdag i måneden. Pengene udbetales bagud for den måned, du har været ledig, og din a-kasse beregner beløbet ud fra blandt andet din dagpengesats, arbejdstimer og andre aktiviteter i måneden.

For at få pengene til normal tid skal du sende dine månedsoplysninger til a-kassen inden dens frist. Oplysningerne kaldes ofte et dagpengekort.

En fuld dagpengemåned svarer i 2026 til 160,33 timer for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede. Har du arbejdet, holdt ferie eller haft andre forhold, der medfører fradrag, kan udbetalingen blive lavere.

Derfor får to personer med samme dagpengesats ikke nødvendigvis det samme beløb ind på kontoen hver måned.

Hvornår bliver dagpenge udbetalt?

Dagpenge udbetales bagud og som udgangspunkt den sidste bankdag i udbetalingsmåneden.

Det betyder eksempelvis, at dagpenge for september normalt udbetales den sidste bankdag i september.

Det kræver dog, at a-kassen har modtaget dine månedsoplysninger inden den frist, den har fastsat.

Dagpenge bliver udbetalt for en måned ad gangen

Dagpengesystemet bruger en månedsmodel.

Det betyder, at a-kassen tager udgangspunkt i et fast antal timer pr. måned:

• Fuldtidsforsikret: 160,33 timer
• Deltidsforsikret: 130 timer

Hvis du har ret til en hel måneds dagpenge uden fradrag, beregnes udbetalingen ud fra hele månedens timetal.

Har du derimod arbejdet eller haft andre aktiviteter, der skal trækkes fra, bliver udbetalingen beregnet ud fra færre dagpengetimer.

Hvordan beregnes udbetalingen af dagpenge?

Din udbetaling afhænger først og fremmest af din personlige dagpengesats og antallet af timer, du har ret til dagpenge for.

En forenklet beregning kan beskrives sådan:

Dagpengesats × den del af måneden, du har ret til dagpenge for = dagpenge før skat.

Den konkrete beregning foretages af a-kassen.

Hvis du eksempelvis har arbejdet en del af måneden, bliver arbejdet taget med i beregningen, så du ikke samtidig får fulde dagpenge for de samme timer.

Du kan se de aktuelle maksimale beløb og forskellige satser i vores oversigt over dagpengesatser.

Dagpenge er skattepligtige

Dagpenge er skattepligtig indkomst.

Det beløb, der står som din dagpengesats, er derfor ikke nødvendigvis det beløb, der går ind på din bankkonto.

A-kassen trækker skat inden udbetalingen på baggrund af de skatteoplysninger, der anvendes ved udbetalingen.

Det betyder, at der er forskel på:

• din dagpengesats før skat
• den faktiske udbetaling efter skat.

Hvor meget du får udbetalt efter skat afhænger derfor også af dine personlige skatteforhold.

Hvorfor får to personer ikke nødvendigvis det samme udbetalt?

Selv om to ledige har samme dagpengesats, kan deres nettoudbetaling være forskellig.

Det kan blandt andet skyldes:

• forskelligt skattefradrag
• forskellig trækprocent
• arbejde i løbet af måneden
• ferie
• sygdom eller andre ydelser
• karens
• tidligere efterreguleringer.

Derfor er det mest præcist at skelne mellem dagpengesatsen og det beløb, du faktisk får ind på kontoen.

Eksempel på en fuld måned med dagpenge

En fuldtidsforsikret person er ledig hele måneden og har ikke arbejde eller andre forhold, der giver fradrag.

A-kassen tager udgangspunkt i en fuld dagpengemåned på:

160,33 timer.

Personens dagpengesats bruges til at beregne bruttobeløbet, hvorefter der trækkes skat.

Det resterende beløb bliver udbetalt til personens konto.

Eksempel på dagpenge med arbejde i måneden

En anden fuldtidsforsikret arbejder i løbet af måneden.

Vedkommende kan derfor ikke få dagpenge for en fuld måned på samme måde som en person uden arbejde.

Arbejdet bliver taget med i beregningen, og a-kassen beregner dagpengene for den resterende ledighed efter reglerne.

Hvis betingelserne er opfyldt, kan der være tale om supplerende dagpenge.

Hvad kan give fradrag i dagpengene?

Arbejde er den mest oplagte årsag til, at udbetalingen bliver lavere, men det er ikke den eneste.

En række aktiviteter og indtægter kan påvirke dagpengene.

Hvordan fradraget beregnes afhænger af den konkrete aktivitet eller indtægt.

Arbejde giver normalt fradrag i dagpengene

Du kan godt arbejde og samtidig få dagpenge, hvis betingelserne er opfyldt.

Men du får ikke både almindelig løn og fulde dagpenge for den samme periode.

Arbejdstimerne bliver derfor taget med i beregningen.

Arbejdet kan samtidig have en positiv langsigtet effekt, fordi relevante løntimer kan registreres på din beskæftigelseskonto og blandt andet bruges til genoptjening af dagpenge.

Hvor lidt kan man få udbetalt?

Der findes en minimumsgrænse for den månedlige udbetaling.

En fuldtidsforsikret kan som udgangspunkt kun få udbetalt dagpenge, hvis retten i måneden udgør mindst:

14,8 timer.

For deltidsforsikrede er grænsen:

12 timer.

Hvis der efter fradrag er færre dagpengetimer tilbage, kommer der derfor ikke nødvendigvis en lille restudbetaling.

Eksempel: Du arbejder næsten hele måneden

Forestil dig, at du er fuldtidsforsikret og har så meget arbejde i en måned, at der efter fradrag kun er ret til 10 timers dagpenge.

Da minimumsgrænsen for fuldtidsforsikrede er 14,8 timer, vil der som udgangspunkt ikke blive udbetalt dagpenge for måneden.

Hvis der derimod er ret til eksempelvis 20 timers dagpenge, ligger du over minimumsgrænsen.

Hvorfor er den første udbetaling aconto?

Dagpengene udbetales normalt, før alle oplysninger om måneden er endeligt kontrolleret.

Det skyldes, at du kan indsende dine månedsoplysninger allerede inden månedens sidste dag.

Du skal derfor oplyse, hvad du forventer at arbejde og foretage dig resten af måneden.

A-kassen beregner herefter dagpengene på baggrund af oplysningerne.

Den første udbetaling er derfor en acontoudbetaling.

Hvad betyder aconto?

Aconto betyder i denne sammenhæng, at dagpengene bliver udbetalt på baggrund af de oplysninger, der er tilgængelige på udbetalingstidspunktet.

Senere bliver oplysningerne kontrolleret.

Det gør det muligt at få dagpengene omkring månedens afslutning i stedet for at vente på, at alle arbejdsgiveres indberetninger er endeligt registreret.

A-kassen kontrollerer oplysningerne bagefter

Efter udbetalingen sammenholder a-kassen dine oplysninger med oplysninger om løntimer og indkomst i indkomstregistret.

Hvis oplysningerne stemmer, er der normalt ikke noget særligt, du skal gøre.

Hvis der er forskel, kan a-kassen undersøge årsagen og foretage en efterregulering.

Hvad er efterregulering af dagpenge?

Efterregulering betyder, at en tidligere aconto-udbetaling bliver korrigeret.

Det kan eksempelvis ske, hvis:

• du arbejdede flere timer end forventet
• du arbejdede færre timer end forventet
• arbejdsgiverens indberetning afviger fra dit dagpengekort
• en indkomst først bliver registreret senere
• tidligere oplysninger bliver ændret.

En efterregulering kan både betyde, at du skal have flere penge, og at en tidligere udbetaling skal reduceres.

Eksempel: Du får flere penge efterfølgende

Du forventede at arbejde 20 timer i de sidste dage af måneden og skrev derfor 20 timer på dagpengekortet.

En del af arbejdet blev aflyst, og du endte kun med at arbejde 12 timer.

Den første udbetaling blev beregnet ud fra de forventede 20 timer.

Når de endelige oplysninger bliver behandlet, kan forskellen betyde, at du har ret til yderligere dagpenge.

Eksempel: Du har fået for meget udbetalt

Situationen kan også gå den modsatte vej.

Du oplyser eksempelvis 15 timers arbejde, men ender med at arbejde 25 timer.

Hvis udbetalingen allerede er sket ud fra de 15 timer, har du fået dagpenge beregnet på et for højt antal ledige timer.

Forskellen kan derfor blive efterreguleret.

En efterregulering betyder ikke automatisk, at du har gjort noget forkert

Det er vigtigt at skelne mellem en almindelig efterregulering og en situation, hvor der er givet urigtige oplysninger.

Hele systemet med aconto-udbetaling er bygget til, at oplysninger i visse tilfælde kan ændre sig.

Sender du eksempelvis kortet fem dage før månedens udgang, kan en arbejdsgiver nå at tilbyde dig en ekstra vagt bagefter.

Det afgørende er, at de endelige oplysninger bliver korrekte.

Hvad hvis arbejdsgiveren har indberettet forkert?

En forskel mellem dit dagpengekort og indkomstregistret betyder heller ikke automatisk, at fejlen ligger hos dig.

Arbejdsgiverens indberetning kan også være forkert.

Hvis der opstår en uoverensstemmelse, kan det være relevant at kontrollere:

• din lønseddel
• arbejdstidsregistrering
• vagtplan
• ansættelseskontrakt
• arbejdsgiverens indberetning.

Gem derfor gerne dokumentationen for dit arbejde.

Hvorfor varierer dagpengeudbetalingen fra måned til måned?

Hvis du er fuldt ledig og intet ændrer sig, vil udbetalingen ofte være forholdsvis stabil.

Men mange ledige oplever variationer.

Det kan eksempelvis skyldes:

• arbejde
• skiftende vagter
• ferie
• sygdom
• karens
• efterregulering
• ændringer i skat
• ændring i dagpengesats
• andre indtægter eller aktiviteter.

Det er derfor ikke nødvendigvis en fejl, hvis beløbet på kontoen ikke er præcis det samme hver måned.

Hvad er karens på dagpenge?

Ud over almindeligt fradrag findes der regler om karens ved manglende beskæftigelse.

Som udgangspunkt bliver et medlem, der har modtaget dagpenge i fire måneder, pålagt en karens svarende til én dags dagpenge, hvis medlemmet ikke har haft tilstrækkeligt arbejde til at undgå karensen.

Arbejde kan dermed få betydning både for den løbende udbetaling og for, om du rammes af karensreglen.

Karens skal ikke forveksles med karantæne fra a-kassen. Karantæne kan blandt andet opstå ved selvforskyldt ledighed og følger andre regler.

Hvad sker der med udbetalingen ved ferie?

Du får som udgangspunkt ikke almindelige arbejdsløshedsdagpenge for dage, hvor du holder ferie.

Ferie skal derfor oplyses korrekt.

Afhængigt af din situation kan du i stedet have feriepenge eller ret til feriedagpenge.

Hvis du har registreret ferie, vil det derfor kunne ses på størrelsen af den almindelige dagpengeudbetaling.

Hvad sker der ved sygdom?

Sygdom kan også ændre udbetalingen.

Som ledig skal du sygemelde dig efter de gældende regler. Der findes særlige regler for ydelsen under de første 14 dages sygdom for ledige, der opfylder betingelserne.

Ved længere sygdom kan kommunen blive involveret i udbetalingen af sygedagpenge.

Du bør derfor altid registrere sygdom korrekt frem for blot at lade dagpengekortet stå som almindelig ledighed.

G-dage kan påvirke de første ledighedsdage

Bliver du afskediget, hjemsendt eller afslutter et tidsbegrænset arbejde, kan arbejdsgiveren i visse tilfælde skulle betale godtgørelse for de første ledighedsdage.

Det kaldes G-dage.

Du kan ikke samtidig få almindelige dagpenge for de samme timer, som arbejdsgiveren skal betale G-dage for.

Se satser, betingelser og 74-timerskravet i vores guide om G-dage.

Hvad hvis dagpengekortet sendes for sent?

Din a-kasse fastsætter en frist for, hvornår den senest skal have dagpengekortet for at kunne udbetale pengene den sidste bankdag.

Sender du kortet efter denne frist, skal a-kassen udbetale dagpengene hurtigst muligt.

Du mister altså ikke nødvendigvis pengene, bare fordi du misser den almindelige udbetalingsfrist.

Men udbetalingen bliver forsinket.

Der findes også en absolut frist

Du bør ikke vente for længe med at indsende oplysningerne.

Som udgangspunkt kan der kun udbetales dagpenge for en måned, hvis a-kassen har modtaget månedsoplysningerne senest:

1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb.

Der kan være undtagelser, hvis du har haft en fyldestgørende grund til ikke at sende oplysningerne rettidigt.

Eksempel på en forsinket udbetaling

Du skal have dagpenge for august, men glemmer at sende månedsoplysningerne inden a-kassens normale frist.

Du sender dem først nogle dage senere.

A-kassen skal herefter behandle og udbetale dagpengene hurtigst muligt, men du kan ikke forvente pengene på den normale udbetalingsdag.

Jo længere du venter, desto vigtigere bliver den absolutte frist.

Hvorfor kan den første udbetaling være anderledes?

Den første måned som ledig er ofte ikke en hel dagpengemåned.

Du kan eksempelvis have arbejdet de første 12 dage af måneden og først være blevet ledig derefter.

A-kassen skal beregne måneden ud fra alle relevante oplysninger.

Derfor kan den første udbetaling være væsentligt lavere end den månedlige dagpengesats, selv om du efterfølgende får fulde dagpenge.

Eksempel: Ledig fra midten af måneden

Maria arbejder frem til den 15. og bliver derefter ledig.

Hun kan ikke få en hel måneds dagpenge oven i lønnen fra de første uger.

Arbejdet indgår i månedsberegningen, og dagpengene beregnes for den resterende ledighed efter reglerne.

Næste måned kan hendes udbetaling derfor være højere, hvis hun er fuldt ledig hele måneden.

Hvad hvis du får nyt arbejde midt i måneden?

Det samme princip gælder den anden vej.

Får du nyt arbejde midt i måneden, kan du stadig have ret til dagpenge for den del af måneden, hvor du var ledig.

Du skal oplyse arbejdet på dagpengekortet, så a-kassen kan foretage den korrekte beregning.

Udbetaling til deltidsforsikrede

Deltidsforsikrede følger også månedsmodellen, men en fuld dagpengemåned er 130 timer i stedet for 160,33.

Der gælder desuden en minimumsgrænse på 12 timers dagpenge for udbetaling i en måned.

Hvis du er usikker på forskellen mellem forsikringsformerne, kan du læse vores guide om deltidsforsikring i a-kassen.

Hvornår er udbetalingen endelig?

Den første udbetaling er som nævnt aconto.

Når a-kassen har gennemført samkøringen med indkomstregistret og en eventuel efterregulering, ændres udbetalingen til en endelig udbetaling efter reglerne.

Det betyder, at beløbet på kontoen ved månedens afslutning ikke nødvendigvis er sidste gang, netop den måned kan blive berørt af en regulering.

Kan gamle dagpenge blive reguleret senere?

Ja.

Hvis a-kassen senere bliver bekendt med ændrede oplysninger i indkomstregistret, som har betydning for en tidligere dagpengeperiode, kan der efter reglerne ske en senere efterregulering.

Det er endnu en grund til at kontrollere lønsedler og reagere, hvis en arbejdsgivers indberetning ser forkert ud.

Sådan mindsker du risikoen for en forkert udbetaling

1. Registrer dine arbejdstimer løbende. Det er lettere end at rekonstruere en hel måned bagefter.
2. Kontrollér vagtplanen. Husk også ekstravagter og aflyste vagter.
3. Registrer ferie og sygdom korrekt.
4. Send dagpengekortet inden a-kassens frist.
5. Ret oplysninger, der ændrer sig. Det gælder især forventede timer efter kortets indsendelse.
6. Kontrollér lønsedler. Arbejdsgiverens oplysninger bruges ved den efterfølgende kontrol.
7. Læs a-kassens beskeder. Reagér hurtigt, hvis a-kassen spørger til en forskel.

Fra dagpengekort til penge på kontoen

Hele processen kan forenklet beskrives i fem trin:

1. Du udfylder månedens oplysninger.
2. A-kassen beregner din foreløbige dagpengeudbetaling.
3. Dagpengene udbetales som udgangspunkt sidste bankdag.
4. A-kassen sammenholder senere oplysningerne med indkomstregistret.
5. Eventuelle forskelle bliver efterreguleret.

Vil du se nærmere på selve indberetningen, kan du læse vores guide til dagpengekort.

Officielle regler om udbetaling af dagpenge

De detaljerede regler findes i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vejledning om udbetaling af dagpenge på Retsinformation. Her beskrives blandt andet månedsudbetaling, fradrag, aconto-udbetaling og efterregulering.

Ofte stillede spørgsmål om udbetaling af dagpenge

Hvornår står dagpengene på kontoen?

For de fleste er det vigtigste svar enkelt: Dagpengene udbetales normalt den sidste bankdag i måneden, når dagpengekortet er sendt inden a-kassens frist.

Det præcise beløb afhænger derimod af dit personlige forløb. En fuldtidsforsikret måned tager udgangspunkt i 160,33 timer og en deltidsforsikret måned i 130 timer, men arbejde, ferie, andre aktiviteter og efterregulering kan ændre udbetalingen.

Kontrollér derfor ikke kun din månedlige dagpengesats. Se også på antallet af udbetalte timer, eventuelle fradrag, skat og efterreguleringer, hvis du vil forstå, hvorfor netop det beløb er gået ind på din konto.

Per Andersen( Direktør og stifter )

Forfatter & medforfatter Per Andersen er administrerende direktør og stifter af PA Medier. Siden år 2000 har Per specialiseret sig i formidling af finansielle tjenester, herunder bl.a. lån, tv-pakker, bredbånd/telefoni og A-kasser. Han har udviklet og administreret en række websites på tværs af flere lande, med hovedfokus på det danske marked. Gennem hans ledelse og fokus på organisk vækst gennem artikler, har PA Medier etableret sig som en fast aktør inden for digital formidling i Danmark.