Dagpengekort

Skrevet og gennemgået af Per Andersen – 25 års erfaring med a-kasser, medlemskaber og digitale abonnementer

Læsetid: 6 min.Opdateret: 28. september 2026

Dagpengekort 2026 – sådan udfylder du det korrekt

Dagpengekortet er grundlaget for den månedlige udbetaling af dine dagpenge. Hver måned skal du oplyse a-kassen om blandt andet arbejde, løntimer, indkomst og andre forhold, der kan påvirke din udbetaling.

Selv om navnet stadig ofte er dagpengekort, foregår det i praksis digitalt hos a-kassen og omtales også som månedsoplysninger eller ydelseskort.

Du kan som udgangspunkt sende dagpengekortet tidligst én uge før månedens udgang. Sender du det før måneden er slut, skal du også oplyse, hvad du forventer at arbejde eller foretage dig i de resterende dage.

Dagpengene bliver udbetalt bagud for en måned. For fuldtidsforsikrede beregnes en hel måned ud fra 160,33 timer, mens en hel måned for deltidsforsikrede er 130 timer. Arbejde og andre forhold, der giver fradrag, bliver trukket fra efter reglerne.

Dagpengekortet kort fortalt

Hvad er et dagpengekort?

Dagpengekortet er din månedlige oplysning til a-kassen om de forhold, der har betydning for, hvor meget du skal have udbetalt i dagpenge.

A-kassen bruger oplysningerne til at beregne din udbetaling.

Det gælder ikke kun arbejde. Du kan også skulle oplyse om eksempelvis:

• løntimer
• indtægt
• ferie
• sygdom
• selvstændig virksomhed
• andre aktiviteter
• forhold der betyder, at du ikke har stået til rådighed.

Du skal derfor ikke betragte dagpengekortet som en faktura, hvor du blot beder om dagpenge. Det er samtidig din erklæring om, hvad der er sket i løbet af måneden.

Skal man udfylde dagpengekort hver måned?

Ja, du skal udfylde et dagpengekort for hver måned, hvor du skal have udbetalt dagpenge.

Det gælder også, hvis du kun skal have dagpenge for en del af måneden.

Har du eksempelvis fået arbejde den 20. i måneden, skal a-kassen stadig bruge oplysningerne for at kunne beregne dagpengene for den periode, hvor du var ledig.

Hvornår kan man udfylde dagpengekortet?

Dagpengekortet kan som udgangspunkt indsendes tidligst én uge før månedens udgang.

Det gør det muligt for a-kassen at nå at behandle oplysningerne og udbetale dagpengene omkring månedens afslutning.

Den enkelte a-kasse fastsætter samtidig en frist for, hvornår kortet skal være modtaget, hvis pengene skal kunne udbetales den sidste bankdag i måneden.

Du bør derfor altid kontrollere den konkrete afleveringsfrist hos din egen a-kasse.

Hvorfor udfylder man kortet før måneden er slut?

Det kan umiddelbart virke mærkeligt at udfylde oplysninger for en måned, der endnu ikke er afsluttet.

Forklaringen er, at dagpengene ellers ikke kunne udbetales allerede ved månedens afslutning.

Hvis du sender kortet før den sidste dag i måneden, skal du derfor oplyse dine forventede forhold for de resterende dage.

Det kan eksempelvis være forventede:

• arbejdstimer
• indtægter
• feriedage
• sygedage
• andre aktiviteter med betydning for dagpengene.

Eksempel: Du sender kortet den 26.

Sofie udfylder sit dagpengekort den 26. september.

Hun har arbejdet 24 timer tidligere på måneden og ved, at hun skal arbejde yderligere 8 timer den 29. september.

Hun skal ikke kun oplyse de 24 timer, der allerede er arbejdet.

De forventede 8 timer inden månedens afslutning skal også med.

A-kassen kan dermed beregne udbetalingen ud fra hele måneden.

Hvad skal stå på dagpengekortet?

Du skal give oplysninger om de forhold, der kan have betydning for din ret til dagpenge eller størrelsen på udbetalingen.

Det vigtigste er, at oplysningerne svarer til det, du faktisk har foretaget dig.

Du kan blandt andet skulle registrere:

Hvordan skriver man arbejdstimer på dagpengekortet?

Har du almindeligt lønarbejde, skal arbejdet registreres efter a-kassens anvisninger.

Det er vigtigt, at du ikke kun tænker på, hvornår lønnen bliver udbetalt. Dagpengesystemet skal kunne placere arbejde og indkomst korrekt i forhold til den måned, udbetalingen vedrører.

Har du arbejdet på deltid, kan arbejdet reducere antallet af dagpengetimer, du får udbetalt.

Du kan læse mere om kombinationen af arbejde og dagpenge i vores guide til supplerende dagpenge.

Skal man skrive arbejde på, selv om man endnu ikke har fået løn?

Ja, du bør ikke vente med at oplyse om arbejdet alene fordi lønnen først bliver udbetalt senere.

A-kassen skal kende de relevante arbejdstimer og indtægter for at kunne beregne dagpengene korrekt.

Hvis du er i tvivl om, hvordan en bestemt løn eller arbejdsperiode skal placeres, bør du følge vejledningen på din a-kasses dagpengekort.

Hvad hvis arbejdstiden ændrer sig efter kortet er sendt?

Det kan sagtens ske.

Du sender måske dagpengekortet den 25. og forventer at arbejde 10 timer resten af måneden. To dage senere bliver en vagt aflyst, eller du bliver tilbudt en ekstra vagt.

Reglerne giver mulighed for, at oplysningerne kan blive korrigeret.

Du bør give a-kassen de korrekte oplysninger, når du opdager ændringen, så udbetalingen kan blive reguleret korrekt.

Dagpengene udbetales aconto

Når du sender kortet før månedens afslutning, kender a-kassen ikke nødvendigvis alle endelige oplysninger endnu.

Derfor sker udbetalingen som en acontoudbetaling.

Senere sammenholder a-kassen blandt andet dine oplysninger med de oplysninger om løntimer og indkomst, som er indberettet til indkomstregistret.

Hvis oplysningerne ikke stemmer overens, kan der ske en efterregulering.

Hvad er efterregulering af dagpenge?

Efterregulering betyder, at a-kassen korrigerer en tidligere udbetaling.

Det kan gå begge veje.

Hvis du har fået for lidt udbetalt, kan du få en efterbetaling.

Har du fået for meget, kan beløbet blive krævet reguleret eller tilbagebetalt efter reglerne.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du har gjort noget forkert. Forskellen kan eksempelvis skyldes, at de forventede arbejdstimer på det tidligt indsendte dagpengekort viste sig at være anderledes end de faktiske timer.

Eksempel: En ekstra vagt efter indsendelsen

Jonas sender sit dagpengekort fem dage før månedens afslutning.

På det tidspunkt forventer han ikke mere arbejde.

To dage senere ringer arbejdsgiveren og tilbyder en vagt på 7 timer.

Jonas tager vagten.

De 7 timer skal med i den endelige opgørelse, selv om dagpengekortet allerede er sendt.

Han bør derfor rette eller supplere oplysningerne efter a-kassens anvisninger.

Skal ferie stå på dagpengekortet?

Ja. Ferie kan have betydning for retten til dagpenge og skal derfor oplyses korrekt.

Du kan som udgangspunkt ikke få almindelige arbejdsløshedsdagpenge for dage, hvor du holder ferie.

Hvis du holder ferie med feriepenge eller feriedagpenge, skal det derfor håndteres efter de relevante regler.

Det er vigtigt, at oplysninger om ferie hos Jobnet og a-kassen stemmer overens.

Skal sygdom stå på dagpengekortet?

Ja. Sygdom har betydning for din rådighed og for, hvilken ydelse du kan have ret til.

Bliver du syg, skal du derfor følge reglerne om sygemelding og samtidig sikre, at oplysningerne på dagpengekortet er korrekte.

Du bør ikke markere dig som almindeligt ledig på dage, hvor du reelt har været syg.

Hvad med G-dage?

Hvis du bliver afskediget, hjemsendt eller stopper i et tidsbegrænset arbejde, kan arbejdsgiveren i nogle situationer skulle betale de første ledighedsdage som G-dage.

G-dage og almindelige dagpenge kan ikke bare udbetales for samme periode.

A-kassen skal derfor kende de relevante oplysninger, når dagpengene beregnes.

Du kan læse reglerne nærmere på vores side om G-dage.

Dagpengekort ved deltidsarbejde

Har du et fast deltidsjob, skal du fortsat oplyse arbejdet hver måned, når du søger supplerende dagpenge.

Det gælder også, selv om a-kassen allerede kender din ansættelseskontrakt.

Din faktiske arbejdstid kan ændre sig fra måned til måned, og udbetalingen skal beregnes ud fra de relevante oplysninger for den enkelte måned.

Hvis du er bundet af et opsigelsesvarsel, kan du desuden have brug for en frigørelsesattest for at kunne få supplerende dagpenge.

Dagpengekort ved vikararbejde

Vikararbejde kan give mange skiftende timer, og derfor er det ekstra vigtigt at kontrollere kalender, vagtplan og lønoplysninger.

Notér gerne dine vagter løbende i stedet for at forsøge at huske hele måneden, når kortet skal udfyldes.

Har du flere arbejdsgivere, skal du sikre dig, at alle relevante timer og indtægter kommer med.

Hvad hvis du har to deltidsjob?

Så skal du ikke kun oplyse timerne fra det job, der fylder mest.

Relevant arbejde fra begge ansættelser skal med i månedsoplysningerne.

Eksempel:

• Job A: 35 timer
• Job B: 18 timer
• Samlet arbejde: 53 timer

A-kassen skal have oplysningerne, så den korrekte udbetaling kan beregnes.

Dagpengekort og selvstændig virksomhed

Driver du selvstændig virksomhed samtidig med dagpenge, gælder særlige regler.

Du kan ikke nødvendigvis registrere aktiviteten på samme måde som almindeligt lønarbejde.

Arbejdet i virksomheden kan have betydning for dagpengene, også selv om virksomheden ikke har givet dig en konkret lønudbetaling den pågældende dag.

Få derfor a-kassen til at forklare, hvordan virksomhedens aktiviteter skal registreres på dit kort.

Dagpengekort og B-indkomst

Har du fået honorar eller anden B-indkomst for arbejde, kan det også påvirke dagpengene.

Det er ikke en god idé at undlade beløbet, fordi det ikke ligner en almindelig lønseddel.

Oplys arbejdet og indkomsten efter a-kassens anvisninger. A-kassen vurderer derefter, hvordan det skal behandles.

Skal hele måneden udfyldes?

Ja. Dagpengekortet vedrører en hel kalendermåned.

Det gælder også, hvis du først bliver tilmeldt som ledig midt i måneden.

Hvis du eksempelvis bliver ledig den 16., kan a-kassen stadig have brug for oplysninger om arbejde og indtægt tidligere på måneden for at kunne foretage den korrekte månedsberegning.

Eksempel: Ledig midt i måneden

Camilla arbejder frem til den 14. oktober og bliver tilmeldt som ledig den 15. oktober.

På dagpengekortet kan hun ikke blot ignorere den første halvdel af måneden.

Dagpengekortet dækker hele oktober, og oplysninger om arbejde og indkomst før ledigheden kan derfor også være relevante for a-kassens beregning.

Hvornår bliver dagpengene udbetalt?

Dagpenge udbetales bagud for en måned.

A-kassen skal som udgangspunkt udbetale dagpengene den sidste bankdag i udbetalingsmåneden, når dagpengekortet er afleveret inden a-kassens frist.

Hvis du sender kortet senere end a-kassens normale frist, betyder det ikke nødvendigvis, at du mister dagpengene.

Men du kan ikke forvente, at pengene står på kontoen den sidste bankdag. A-kassen skal i stedet udbetale dem hurtigst muligt efter modtagelsen.

Hvor sent må man sende dagpengekort?

Her er der en vigtig forskel mellem udbetalingsfristen og den absolutte frist.

A-kassens egen afleveringsfrist afgør normalt, om pengene kan nå at blive udbetalt den sidste bankdag.

Den absolutte frist er længere:

A-kassen skal som udgangspunkt have modtaget månedsoplysningerne senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb.

Overskrides denne frist, kan retten til dagpengene for måneden bortfalde.

Eksempel: Du glemmer dagpengekortet

Du skulle have dagpenge for juni, men opdager først i juli, at kortet aldrig blev sendt.

Du bør sende det straks.

Det kan betyde, at pengene kommer senere end normalt, men du er ikke nødvendigvis for sent ude.

Venter du derimod længere end 1 måned og 10 dage efter juni måneds udløb, risikerer du som udgangspunkt at miste retten til udbetalingen for juni.

Findes der undtagelser fra den absolutte frist?

Ja. Hvis du har haft en fyldestgørende grund til ikke at sende oplysningerne rettidigt, kan a-kassen efter reglerne vurdere, om dagpengene alligevel kan udbetales.

Det kan eksempelvis være relevant ved særlige forhold som længerevarende sygdom.

Det er a-kassen, der vurderer den konkrete begrundelse.

Hvor mange timer får man dagpenge for om måneden?

En fuld dagpengemåned beregnes med:

• 160,33 timer for fuldtidsforsikrede
• 130 timer for deltidsforsikrede.

Det betyder ikke, at alle automatisk får betaling for alle timer.

Arbejde og andre forhold, der medfører fradrag, reducerer den udbetalte dagpengemængde.

Den månedlige sats kan du se nærmere på i vores oversigt over dagpengesatser.

Minimumsudbetaling ved arbejde

Hvis der efter fradrag er meget få dagpengetimer tilbage i en måned, kan minimumsreglen få betydning.

For fuldtidsforsikrede kan der som udgangspunkt kun udbetales dagpenge, hvis der er ret til mindst 14,8 timers dagpenge i måneden.

For deltidsforsikrede er minimum 12 timer.

Arbejder du så meget, at der er færre dagpengetimer tilbage, sker der derfor ikke nødvendigvis en lille restudbetaling.

Hvorfor sammenligner a-kassen med indkomstregistret?

Arbejdsgiverne indberetter løn og arbejdstimer til indkomstregistret.

A-kassen kan derfor efterfølgende sammenholde dine egne oplysninger med de registrerede oplysninger.

Det gør det muligt at opdage forskelle mellem eksempelvis:

• de timer du forventede at arbejde
• de timer du faktisk arbejdede
• arbejdsgiverens indberettede timer og indkomst.

Forskelle kan føre til en efterregulering.

Hvad hvis arbejdsgiveren har indberettet forkert?

En forskel betyder ikke automatisk, at dit dagpengekort er forkert.

Det kan også være arbejdsgiverens indberetning, der indeholder en fejl.

Hvis a-kassen kontakter dig om en uoverensstemmelse, bør du kontrollere:

• lønsedlen
• vagtplanen
• ansættelseskontrakten
• din egen registrering af arbejdstiden.

Kontakt arbejdsgiveren, hvis indberetningen ser forkert ud.

Kan man rette et indsendt dagpengekort?

Hvis du opdager en fejl eller dine forventede oplysninger ændrer sig, bør du kontakte eller bruge rettemuligheden hos a-kassen hurtigst muligt.

Reglerne giver mulighed for at supplere oplysninger, inden den efterfølgende samkøring og efterregulering.

Det er bedre selv at få en fejl rettet end at lade den stå og håbe, at a-kassen ikke opdager den.

Syv ting du bør kontrollere før du trykker Send

1. Arbejde: Har du registreret alle jobs og vagter?
2. De sidste dage: Har du medtaget forventet arbejde resten af måneden?
3. Ferie: Stemmer feriedagene med det, du faktisk har holdt?
4. Sygdom: Er eventuelle sygedage registreret korrekt?
5. Indtægter: Har du husket relevante honorarer og andre arbejdsindtægter?
6. Aktiviteter: Har du haft aktiviteter, der kan påvirke rådigheden?
7. Datoer: Ligger timerne og aktiviteterne på de rigtige dage?

Typiske fejl på dagpengekortet

Nogle fejl går igen og kan skabe unødvendige efterreguleringer eller forsinkelser.

En enkel rutine gør dagpengekortet lettere

Hvis du arbejder sporadisk under ledigheden, kan du gøre månedens indberetning meget nemmere ved at føre en enkel kalender.

Notér løbende:

• arbejdsdage og timer
• ferie
• sygdom
• honorararbejde
• ændringer i planlagte vagter.

Når dagpengekortet åbner, behøver du så ikke rekonstruere en hel måned ud fra hukommelsen.

Dagpengekort og din dagpengeperiode

De timer, du får udbetalt dagpenge for, påvirker dit samlede forbrug af dagpengeretten.

Arbejder du undervejs, bruger du færre dagpengetimer, og relevante arbejdstimer kan samtidig få betydning for din beskæftigelseskonto.

De kan blandt andet bruges i forbindelse med genoptjening af dagpenge eller forlængelse af dagpengeperioden.

Officielle regler om dagpengekort

De detaljerede regler findes i vejledningen om udbetaling af dagpenge på Retsinformation. Her beskrives blandt andet månedsoplysninger, aconto-udbetaling, indsendelsesfrister, efterregulering og samkøring med indkomstregistret.

Ofte stillede spørgsmål om dagpengekort

Dagpengekortet er din månedlige afregning med a-kassen

Det vigtigste ved dagpengekortet er ikke at udfylde det så hurtigt som muligt, men at oplysningerne er så korrekte som muligt.

Har du arbejdet, holdt ferie eller været syg, skal det fremgå. Sender du kortet før månedens afslutning, skal du også tænke de sidste dage med og angive de forventede oplysninger.

En god vane er at registrere arbejde og fravær løbende gennem måneden. Så tager det kun få minutter at kontrollere oplysningerne, når dagpengekortet åbner – og risikoen for efterregulering eller forsinket udbetaling bliver mindre.

Per Andersen( Direktør og stifter )

Forfatter & medforfatter Per Andersen er administrerende direktør og stifter af PA Medier. Siden år 2000 har Per specialiseret sig i formidling af finansielle tjenester, herunder bl.a. lån, tv-pakker, bredbånd/telefoni og A-kasser. Han har udviklet og administreret en række websites på tværs af flere lande, med hovedfokus på det danske marked. Gennem hans ledelse og fokus på organisk vækst gennem artikler, har PA Medier etableret sig som en fast aktør inden for digital formidling i Danmark.