Læsetid: 5 min.Opdateret: 28. september 2026
Frigørelsesattest – sådan fungerer den ved supplerende dagpenge
En frigørelsesattest kan være afgørende, hvis du får et deltidsjob og samtidig ønsker supplerende dagpenge. Attesten bruges, når du har et opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren og derfor ikke uden videre kan forlade jobbet, hvis du får tilbudt arbejde med flere timer.
Når arbejdsgiveren underskriver frigørelsesattesten, accepterer virksomheden, at du kan fratræde uden det normale opsigelsesvarsel, hvis du får et arbejde med længere arbejdstid.
Det hænger sammen med rådighedsreglerne. Når du får dagpenge, skal du fortsat kunne overtage andet arbejde og må ikke være bundet af et deltidsjob på en måde, der forhindrer dig i at tage et job med flere timer.
Fristen er vigtig: A-kassen skal som udgangspunkt have modtaget frigørelsesattesten senest 5 uger efter, at dit arbejde er begyndt, hvis du skal kunne få supplerende dagpenge fra første arbejdsdag.
Hvad er en frigørelsesattest?
En frigørelsesattest er en erklæring fra din arbejdsgiver om, at virksomheden vil se bort fra dit normale opsigelsesvarsel, hvis du får et andet arbejde med længere arbejdstid.
Du beholder altså dit deltidsjob på almindelige vilkår, men får mulighed for at forlade det hurtigere, hvis der kommer en bedre beskæftigelsesmulighed.
Attesten er særlig relevant for personer, der:
- har et deltidsjob
- modtager eller søger supplerende dagpenge
- har et opsigelsesvarsel i ansættelseskontrakten eller overenskomsten
- fortsat skal stå til rådighed for arbejde med flere timer.
Det er derfor ikke alle deltidsansatte, der automatisk skal have en frigørelsesattest.
Hvorfor kræver a-kassen en frigørelsesattest?
Forestil dig, at du arbejder 20 timer om ugen og får supplerende dagpenge for en del af den resterende tid.
Hvis din kontrakt siger, at du har en måneds opsigelsesvarsel, kan du normalt ikke bare begynde i et nyt fuldtidsjob fra den ene dag til den anden.
Det kan kollidere med kravet om, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Med frigørelsesattesten siger arbejdsgiveren i praksis:
“Hvis medarbejderen får et arbejde med længere arbejdstid, ser vi bort fra opsigelsesvarslet.”
Dermed er dit eksisterende deltidsjob ikke en hindring for, at du kan overtage arbejde med flere timer.
Hvornår skal man have en frigørelsesattest?
Du skal som udgangspunkt have en frigørelsesattest, hvis:
- du arbejder på nedsat tid
- du ønsker supplerende dagpenge
- du har et opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren.
Opsigelsesvarslet kan stå i din ansættelseskontrakt, men det kan også følge af en overenskomst eller anden aftale.
Det er derfor vigtigt at se på dine faktiske ansættelsesvilkår og ikke kun på antallet af timer, du arbejder.
Eksempel: Camilla får et job på 18 timer
Camilla er fuldtidsforsikret og ledig. Hun får tilbudt et deltidsjob på 18 timer om ugen.
Hun vil gerne tage jobbet og samtidig fortsætte med at søge fuldtidsarbejde.
Hendes kontrakt indeholder et almindeligt opsigelsesvarsel.
Hvis Camilla skal have supplerende dagpenge, skal arbejdsgiveren derfor som udgangspunkt acceptere, at hun kan forlade jobbet uden det normale varsel, hvis hun får arbejde med flere timer.
Det dokumenteres med en frigørelsesattest.
Hvad er 5-ugersfristen?
Frigørelsesattesten skal som udgangspunkt være modtaget hos a-kassen senest 5 uger efter, at ansættelsen er begyndt.
Hvis fristen overholdes, kan retten til supplerende dagpenge gælde fra din første arbejdsdag, når de øvrige betingelser også er opfyldt.
Det er altså ikke nok, at arbejdsgiveren underskriver attesten inden fristen. Den skal også være kommet frem til a-kassen.
Hvad sker der, hvis frigørelsesattesten kommer for sent?
Du mister ikke nødvendigvis muligheden for supplerende dagpenge resten af ansættelsen.
Men hvis a-kassen først modtager frigørelsesattesten efter 5-ugersfristen, kan du som udgangspunkt først få supplerende dagpenge fra den dag, hvor a-kassen modtager attesten.
Det kan derfor koste flere ugers dagpenge at lade attesten ligge hjemme eller hos arbejdsgiveren.
Eksempel: Attesten afleveres efter 7 uger
Martin begynder i deltidsarbejde den 1. april og har brug for en frigørelsesattest.
Hans arbejdsgiver underskriver den, men Martin sender den først til a-kassen efter syv uger.
Da 5-ugersfristen er overskredet, vil han som udgangspunkt ikke kunne få supplerende dagpenge helt tilbage fra den 1. april.
Retten kan i stedet begynde fra den dato, hvor a-kassen faktisk modtager attesten.
Derfor bør frigørelsesattesten være noget af det første, du får på plads, når du begynder i deltidsarbejde.
Hvordan får man en frigørelsesattest?
Blanketten kan normalt hentes hos din a-kasse.
Forløbet er typisk:
- Du får tilbudt deltidsarbejde.
- Du sender ansættelseskontrakten til a-kassen eller kontrollerer dit opsigelsesvarsel.
- Du henter a-kassens frigørelsesattest.
- Arbejdsgiveren udfylder og underskriver attesten.
- Du sender den underskrevne attest til a-kassen.
- A-kassen registrerer den og vurderer retten til supplerende dagpenge.
Det er en god idé at gemme en kopi af den underskrevne attest.
Hvem skal underskrive frigørelsesattesten?
Det er arbejdsgiveren, der skal acceptere, at opsigelsesvarslet bortfalder i den situation, som attesten dækker.
Derfor kan du ikke selv udfylde og underskrive erklæringen på arbejdsgiverens vegne.
Det kan eksempelvis være virksomhedens ejer, leder, HR-afdeling eller en anden person, som har ret til at indgå aftalen på virksomhedens vegne.
Har arbejdsgiveren pligt til at underskrive?
Nej, en arbejdsgiver kan som udgangspunkt vælge ikke at acceptere en frigørelsesattest.
Arbejdsgiveren kan eksempelvis have et ønske om at kunne fastholde det normale opsigelsesvarsel, hvis medarbejderen får andet arbejde.
Det kan imidlertid få stor betydning for dig, hvis du samtidig skal have supplerende dagpenge.
Hvad gør man, hvis arbejdsgiveren ikke vil underskrive?
Kontakt a-kassen med det samme.
Du bør ikke selv konkludere, at løsningen er at sige jobbet op.
A-kassen kan se på:
- om du faktisk er omfattet af et opsigelsesvarsel
- om frigørelsesattesten er nødvendig
- om din arbejdstid eller kontrakt giver andre muligheder
- hvordan et eventuelt ophør vil påvirke din dagpengeret.
I bestemte situationer kan reglerne om selvforskyldt ledighed give mulighed for at forlade et arbejde uden almindelig karantæne, hvis arbejdsgiveren ikke vil frigøre dig, men betingelserne skal være opfyldt.
Læs derfor også vores guide om selv at sige op og dagpenge, før du handler.
Skal man have frigørelsesattest uden opsigelsesvarsel?
Hvis du reelt ikke har noget opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren, er problemet, som frigørelsesattesten skal løse, normalt ikke til stede.
Du er allerede fri til at forlade jobbet og overtage et arbejde med flere timer.
Der kan eksempelvis være ansættelser, hvor medarbejderen i en prøvetid ikke har noget opsigelsesvarsel.
Det er dog vigtigt at kontrollere kontrakten og en eventuel overenskomst, fordi det ikke altid er åbenlyst, hvilket varsel der gælder.
Frigørelsesattest i prøvetiden
Prøvetid betyder ikke automatisk, at der ikke er et opsigelsesvarsel.
Nogle ansættelser giver mulighed for opsigelse med et kortere varsel under prøvetiden, mens andre kan være uden et relevant varsel fra medarbejderens side.
Hvis du fortsat er bundet af et opsigelsesvarsel, kan frigørelsesattesten være nødvendig.
Hvis du kan forlade arbejdet uden varsel, er situationen anderledes.
Send derfor kontrakten til a-kassen, hvis du er usikker.
Kan frigørelsen stå direkte i ansættelseskontrakten?
Ja, det afgørende er dokumentationen for, at du kan forlade arbejdet for at overtage beskæftigelse med længere arbejdstid.
Hvis ansættelsesaftalen allerede indeholder en bestemmelse, der opfylder kravene, kan en separat blanket i visse tilfælde være unødvendig.
Det bør du dog få bekræftet af a-kassen, inden du går ud fra, at kontrakten er tilstrækkelig.
Frigørelsesattest og supplerende dagpenge hænger sammen
Frigørelsesattesten er først og fremmest et redskab i reglerne om supplerende dagpenge.
Du kan som udgangspunkt få supplerende dagpenge i op til 30 uger inden for 104 uger, hvis betingelserne er opfyldt.
Arbejdstimerne modregnes i dagpengene, mens du fortsat skal:
- stå til rådighed for arbejdsmarkedet
- søge relevant arbejde
- kunne overtage arbejde med flere timer
- opfylde de øvrige dagpengeregler.
Frigørelsesattesten ændrer altså ikke ved de øvrige krav.
Hvorfor kan man ikke bare beholde sit deltidsjob?
Det kan du også – så længe jobbet ikke spærrer for din rådighed.
Formålet med dagpengereglerne er, at du fortsat skal forsøge at komme i mere omfattende beskæftigelse.
Hvis din nuværende arbejdsgiver kan kræve, at du arbejder hele opsigelsesperioden, kan du i praksis være nødt til at sige nej til et nyt job, der skal begynde med kort varsel.
Det er netop den situation, frigørelsesattesten skal forhindre.
Gælder frigørelsesattesten kun fuldtidsjob?
Nej. Formålet er ikke nødvendigvis, at det nye arbejde skal være et klassisk 37-timersjob.
Det afgørende er, at der er tale om arbejde med længere arbejdstid end det arbejde, du allerede har.
Har du eksempelvis et job på 15 timer om ugen og får tilbudt et job på 30 timer, kan frigørelsesattesten derfor være relevant.
Eksempel: Fra 15 til 30 timer
Louise arbejder 15 timer om ugen og modtager supplerende dagpenge.
Hun får tilbudt en anden stilling på 30 timer om ugen med opstart ugen efter.
Hendes eksisterende kontrakt indeholder en måneds opsigelsesvarsel.
Hvis arbejdsgiveren har underskrevet en korrekt frigørelsesattest, kan hun forlade deltidsjobbet og tage arbejdet med de 30 timer uden først at skulle vente på, at den almindelige opsigelsesperiode udløber.
Hvad betyder det for arbejdsgiveren?
Arbejdsgiveren accepterer en begrænset undtagelse fra det normale opsigelsesvarsel.
Attesten betyder ikke, at medarbejderen når som helst kan forlade jobbet af en hvilken som helst grund.
Frigørelsen knytter sig til den situation, hvor medarbejderen får mulighed for et arbejde med længere arbejdstid og derfor skal kunne overtage det.
Kan arbejdsgiveren trække en frigørelsesattest tilbage?
Hvis der sker ændringer i den aftale, du har med arbejdsgiveren, bør du straks kontakte a-kassen.
En ændring kan påvirke din mulighed for fortsat at stå til rådighed og dermed din ret til supplerende dagpenge.
Du bør ikke gå ud fra, at en tidligere frigørelse fortsat gælder uændret, hvis arbejdsgiveren og du senere ændrer ansættelsesvilkårene.
Ny kontrakt eller flere timer – skal du have en ny attest?
Det afhænger af ændringen.
Hvis du får en ny ansættelseskontrakt, et nyt opsigelsesvarsel eller væsentligt ændrede arbejdstider, bør a-kassen se dokumenterne igen.
En ændring i ansættelsesforholdet kan betyde, at den tidligere dokumentation ikke længere beskriver dine aktuelle vilkår.
Det sikreste er derfor at sende ændringen til a-kassen, inden den får betydning for din udbetaling.
Skal deltidsforsikrede også bruge frigørelsesattest?
Ja, reglerne om opsigelsesvarsel kan også være relevante for deltidsforsikrede, der modtager supplerende dagpenge.
Det afgørende er ikke kun din forsikringsstatus, men om du er bundet af et opsigelsesvarsel, som forhindrer dig i at overtage mere arbejde.
Forskellen mellem forsikringsformerne kan du læse om på siden deltidsforsikret a-kasse.
Hvad hvis du arbejder efter vagtplan?
Vagtplaner og skiftende arbejdstider kan gøre vurderingen mere kompliceret.
A-kassen kan blandt andet have behov for at kende:
- det aftalte ugentlige eller månedlige timetal
- hvordan vagterne fastlægges
- om du selv kan placere arbejdstiden
- hvilket opsigelsesvarsel der gælder
- om arbejdet kan forhindre dig i at overtage anden beskæftigelse.
Send derfor både kontrakt og relevante oplysninger om vagtplanen, hvis arbejdstiden ikke er fast.
Hvad med tilkaldevikarer?
For tilkaldevikarer afhænger behovet for frigørelsesattest af de konkrete ansættelsesvilkår.
Det er ikke betegnelsen “tilkaldevikar”, der alene afgør spørgsmålet.
Hvis du frit kan vælge vagter og ikke er bundet af et almindeligt opsigelsesvarsel, kan situationen være anderledes end for en fast deltidsansat.
Har du derimod en ansættelsesaftale, der binder dig, skal a-kassen vurdere, om en frigørelsesattest er nødvendig.
Kan man være uden frigørelsesattest og bare undvære supplerende dagpenge?
Ja. Frigørelsesattesten er knyttet til retten til supplerende dagpenge i de situationer, hvor du har et opsigelsesvarsel.
Hvis du vælger at beholde deltidsjobbet uden at søge supplerende dagpenge, er der ikke samme behov for at dokumentere rådighed over for a-kassen.
Men hvis du senere ønsker supplerende dagpenge, skal du undersøge reglerne og fristerne på det tidspunkt.
Frigørelsesattest og rådighed
Rådighed er en grundlæggende betingelse for dagpenge.
Som ledig skal du reelt kunne overtage arbejde og ikke have indrettet dig sådan, at du kun er tilgængelig på bestemte tidspunkter.
Det er derfor, a-kassen interesserer sig for dit opsigelsesvarsel. Hvis et eksisterende arbejde binder dig i længere tid, kan det begrænse din mulighed for at tage andet arbejde.
De generelle krav kan du finde i vores guide til dagpenge regler.
Kan man få karantæne, hvis man siger deltidsjobbet op?
Ja, det kan være en risiko.
Hvis du selv stopper i et arbejde uden en gyldig grund, kan reglerne om selvforskyldt ledighed blive relevante.
Det gælder også, selv om arbejdet kun er på deltid.
Der findes særlige situationer i forbindelse med frigørelsesattest og ophør af supplerende dagpenge, men du bør få a-kassens vurdering, før du afleverer en opsigelse.
Se også vores side om karantæne fra a-kassen.
Tjekliste når du får et deltidsjob
Brug denne rækkefølge, når du går fra fuld ledighed til deltidsarbejde:
- Læs ansættelseskontrakten. Find dit opsigelsesvarsel.
- Fortæl a-kassen om jobbet. Gør det tidligt.
- Spørg om frigørelsesattest. Lad a-kassen vurdere behovet.
- Få arbejdsgiverens underskrift. Vent ikke til slutningen af 5-ugersfristen.
- Send attesten til a-kassen. Gem dokumentation for indsendelsen.
- Fortsæt jobsøgningen. Supplerende dagpenge ændrer ikke rådighedskravet.
- Oplys arbejdstimerne korrekt. Timerne skal med på dine månedsoplysninger.
Typiske fejl med frigørelsesattesten
De fleste problemer handler ikke om selve blanketten, men om tidspunktet og ansættelsesvilkårene.
- Attesten bliver sendt for sent. Resultatet kan være mistede supplerende dagpenge for perioden før modtagelsen.
- Medarbejderen antager, at deltidsjob altid kræver attest. Det afgørende er blandt andet opsigelsesvarslet.
- Kontrakten bliver ikke læst. Opsigelsesvarslet kan følge af overenskomst eller aftale.
- Arbejdsgiverens underskrift indhentes, men dokumentet bliver liggende. Det er a-kassens modtagelsesdato, der er vigtig.
- Medarbejderen siger jobbet op, fordi arbejdsgiveren ikke vil underskrive. Det bør først afklares med a-kassen.
- Ændrede ansættelsesvilkår bliver ikke meldt. En ny kontrakt kan ændre behovet for dokumentation.
Officielle regler om frigørelsesattest
Du kan læse den offentlige vejledning om frigørelsesattest og supplerende dagpenge på Borger.dk. Her fremgår blandt andet kravet om frigørelsesattest ved opsigelsesvarsel og 5-ugersfristen.
Frigørelsesattest kort fortalt
- En frigørelsesattest bruges især ved deltidsjob og supplerende dagpenge.
- Den er relevant, hvis du har et opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren.
- Arbejdsgiveren accepterer, at du kan forlade jobbet for arbejde med længere arbejdstid.
- Formålet er, at du fortsat kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.
- A-kassen skal som udgangspunkt have attesten inden 5 uger efter arbejdets begyndelse.
- Overholdes fristen, kan supplerende dagpenge som udgangspunkt udbetales fra første arbejdsdag.
- Kommer attesten senere, kan retten normalt først gælde fra den dag, a-kassen modtager den.
- Du behøver ikke nødvendigvis en frigørelsesattest, hvis du ikke har et opsigelsesvarsel.
- Arbejdsgiveren har ikke pligt til automatisk at acceptere attesten.
- Du bør kontakte a-kassen, før du siger et deltidsjob op, hvis arbejdsgiveren ikke vil underskrive.
Ofte stillede spørgsmål om frigørelsesattest
Hvad er en frigørelsesattest?
En frigørelsesattest er en erklæring fra arbejdsgiveren om, at dit normale opsigelsesvarsel bortfalder, hvis du får tilbudt arbejde med længere arbejdstid. Den bruges især i forbindelse med supplerende dagpenge.
Hvornår skal man have en frigørelsesattest?
Du skal som udgangspunkt have den, hvis du arbejder på nedsat tid, ønsker supplerende dagpenge og har et opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren.
Hvor lang er fristen for frigørelsesattesten?
A-kassen skal normalt have modtaget frigørelsesattesten senest 5 uger efter, at arbejdet er begyndt, hvis du skal kunne få supplerende dagpenge fra første arbejdsdag.
Hvad sker der, hvis jeg afleverer frigørelsesattesten for sent?
Du kan som udgangspunkt først få supplerende dagpenge fra den dag, hvor a-kassen modtager attesten. Du kan derfor miste dagpenge for perioden før modtagelsen.
Skal arbejdsgiveren skrive under på frigørelsesattesten?
Ja. Det er arbejdsgiveren, der skal acceptere, at du kan fratræde uden det normale opsigelsesvarsel, hvis du får arbejde med længere arbejdstid.
Har arbejdsgiveren pligt til at underskrive?
Nej, arbejdsgiveren har som udgangspunkt ikke pligt til at acceptere en frigørelsesattest. Hvis arbejdsgiveren siger nej, bør du kontakte a-kassen og få vurderet dine muligheder.
Kan jeg få supplerende dagpenge uden frigørelsesattest?
Ja, hvis du eksempelvis ikke har et opsigelsesvarsel, kan en frigørelsesattest være unødvendig. Det afhænger af dine ansættelsesvilkår, og a-kassen bør vurdere kontrakten.
Skal man have frigørelsesattest i prøvetiden?
Det afhænger af, om du har et opsigelsesvarsel under prøvetiden. Hvis du kan fratræde uden varsel, er en frigørelsesattest som udgangspunkt ikke nødvendig af den grund.
Kan frigørelsesattesten stå i ansættelseskontrakten?
En kontrakt kan indeholde vilkår, der dokumenterer den nødvendige frigørelse. Få a-kassen til at bekræfte, at formuleringen opfylder kravene, før du går ud fra, at en separat blanket ikke er nødvendig.
Kan jeg sige op, hvis arbejdsgiveren ikke vil underskrive?
Du bør ikke sige op uden først at kontakte a-kassen. Der findes situationer, hvor reglerne kan give mulighed for at forlade arbejdet, men egen opsigelse kan også udløse karantæne, hvis betingelserne ikke er opfyldt.
Gælder frigørelsesattesten kun fuldtidsforsikrede?
Nej. Deltidsforsikrede kan også have brug for frigørelsesattest, hvis de modtager supplerende dagpenge og er bundet af et opsigelsesvarsel.
Skal man have frigørelsesattest som tilkaldevikar?
Det afhænger af ansættelsesforholdet. Hvis du ikke er bundet af et opsigelsesvarsel, kan den være unødvendig. Har du derimod en kontrakt, som begrænser din mulighed for at overtage andet arbejde, skal a-kassen vurdere behovet.
Kan jeg beholde deltidsjobbet, hvis jeg får supplerende dagpenge?
Ja. Formålet med frigørelsesattesten er netop, at du kan beholde arbejdet, samtidig med at du står til rådighed for et job med flere timer.
Skal jeg søge andet arbejde, når jeg har en frigørelsesattest?
Ja. Frigørelsesattesten ændrer ikke de almindelige rådighedskrav. Når du modtager supplerende dagpenge, skal du fortsat være aktivt jobsøgende og kunne overtage relevant arbejde.
Få attesten på plads samtidig med kontrakten
Den nemmeste måde at undgå problemer med frigørelsesattesten er at tænke på den allerede, når du får tilbudt deltidsjobbet.
Se på kontrakten, find opsigelsesvarslet og kontakt a-kassen, før de første arbejdsuger er gået. Hvis du skal bruge en attest, kan arbejdsgiveren dermed tage stilling til den fra begyndelsen.
Det vigtigste er ikke blot at huske ordet frigørelsesattest. Det er at forstå sammenhængen mellem deltidsarbejde, opsigelsesvarsel, 5-ugersfristen, rådighed, arbejde med længere arbejdstid og supplerende dagpenge. Har du styr på de punkter fra start, reducerer du risikoen for at miste dagpenge på grund af en formalitet.
Forfatter & medforfatter Per Andersen er administrerende direktør og stifter af PA Medier. Siden år 2000 har Per specialiseret sig i formidling af finansielle tjenester, herunder bl.a. lån, tv-pakker, bredbånd/telefoni og A-kasser. Han har udviklet og administreret en række websites på tværs af flere lande, med hovedfokus på det danske marked. Gennem hans ledelse og fokus på organisk vækst gennem artikler, har PA Medier etableret sig som en fast aktør inden for digital formidling i Danmark.