Dagpenge regler 2026

Dagpenge regler 2026 – krav, satser og din ret til dagpenge

Dagpengereglerne bestemmer, hvornår du kan få arbejdsløshedsdagpenge, hvor længe du kan få dem, og hvilke krav du skal opfylde, mens du er ledig. I 2026 skal du blandt andet have været medlem af en a-kasse i mindst ét år, opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, melde dig ledig på Jobnet og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Reglerne er de samme grundlæggende regler, uanset hvilken statsanerkendt a-kasse du vælger. Det betyder ikke, at alle a-kasser er ens. Pris, rådgivning, branchekendskab, karrieretilbud og medlemsservice kan variere, men selve reglerne for dagpengeret, dagpengesats, indkomstkrav og rådighed følger lovgivningen.

Her får du et samlet overblik over dagpenge regler i 2026 for lønmodtagere, ledige og nyuddannede samt forklaringer på de vigtigste begreber som indkomstkrav, beskæftigelseskrav, dagpengeperiode, dagpengekort, rådighed, karantæne og supplerende dagpenge.

Hvad er dagpenge?

Dagpenge er en forsikringsydelse, som du kan få ved ledighed, hvis du er medlem af en a-kasse og opfylder betingelserne for dagpengeret. I modsætning til eksempelvis kontanthjælp er dagpenge ikke afhængige af din ægtefælles eller samlevers indkomst eller af din formue.

Det er din a-kasse, der vurderer, om du opfylder betingelserne for at få dagpenge, beregner din individuelle dagpengesats og udbetaler ydelsen.

For at få dagpenge er det derfor ikke nok blot at være blevet arbejdsløs. Du skal både have optjent retten til ydelsen og fortsat opfylde reglerne, mens du modtager dagpenge.

Hvad er kravene for at få dagpenge i 2026?

For de fleste lønmodtagere gælder en række grundlæggende betingelser. Du skal som udgangspunkt:

• være medlem af en a-kasse
• have været medlem af en a-kasse i mindst ét år
• opfylde indkomstkravet eller beskæftigelseskravet
• melde dig ledig på Jobnet fra din første ledige dag
• stå til rådighed for arbejdsmarkedet
• aktivt søge arbejde
• have et godkendt og tilgængeligt CV på Jobnet efter de gældende regler
• deltage i de samtaler og aktiviteter, du bliver indkaldt til
• indsende de nødvendige oplysninger til din a-kasse.

Den konkrete vurdering afhænger af din situation. Der findes eksempelvis særlige regler for nyuddannede, selvstændige, deltidsforsikrede, personer med bibeskæftigelse og personer, der arbejder samtidig med, at de modtager dagpenge.

Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst ét år

En central betingelse for almindelig dagpengeret er, at du har været medlem af en a-kasse i mindst 12 måneder.

Du behøver ikke have været medlem af den samme a-kasse hele perioden. Hvis du skifter a-kasse ved en korrekt overflytning, kan din medlemsanciennitet følge med. Det er derfor vigtigt, at du ikke selv melder dig ud og skaber et hul mellem to medlemskaber.

A-kassemedlemskab alene giver dog ikke automatisk ret til dagpenge. Du skal også opfylde de øvrige betingelser, herunder indkomstkravet eller beskæftigelseskravet.

Indkomstkrav for dagpenge i 2026

Hvis du skal optjene en ny dagpengeret på baggrund af indkomst, gælder der i 2026 et bestemt indkomstkrav.

Som fuldtidsforsikret skal du som udgangspunkt have fået indberettet mindst 286.632 kr. inden for de seneste tre år.

Som deltidsforsikret er indkomstkravet 191.088 kr. i 2026.

Der er samtidig et loft over, hvor meget indkomst der kan tælle med pr. måned:

• Fuldtidsforsikret: højst 23.886 kr. pr. måned kan medregnes.
• Deltidsforsikret: højst 15.924 kr. pr. måned kan medregnes.

Det betyder, at en meget høj månedsløn ikke gør det muligt at optjene dagpengeretten på ganske få måneder. Indkomstkravet er indrettet, så optjeningen som udgangspunkt strækker sig over mindst 12 måneder.

Der kan blandt andet medregnes relevant A-indkomst, B-indkomst og visse indtægter fra selvstændig virksomhed efter de gældende regler.

Hvad er beskæftigelseskravet?

Indkomstkravet og beskæftigelseskravet er ikke det samme.

Hvis din tidligere dagpengeret er brugt op, og du skal genoptjene retten til dagpenge, kan det i stedet være antallet af arbejdstimer, der er afgørende.

I 2026 er beskæftigelseskravet som udgangspunkt:

• 1.924 løntimer inden for de seneste tre år for fuldtidsforsikrede.
• 1.258 løntimer inden for de seneste tre år for deltidsforsikrede.

Din a-kasse vurderer, om du skal optjene dagpengeretten efter indkomstkravet eller genoptjene den efter beskæftigelseskravet.

Du skal melde dig ledig på Jobnet

Bliver du arbejdsløs, er det vigtigt at melde dig ledig fra første ledige dag. Registreringen foregår på Jobnet.

Du kan som udgangspunkt tidligst få dagpenge fra den dag, hvor du er registreret som ledig. Hvis du venter flere dage med at melde dig ledig, kan du derfor risikere at gå glip af dagpenge for perioden før registreringen.

Efter ledigmeldingen skal du også kontakte eller følge anvisningerne fra din a-kasse og søge om dagpenge.

Jobnet og a-kassen har forskellige funktioner. Jobnet bruges blandt andet til registrering som jobsøgende og joblog, mens a-kassen træffer afgørelse om din dagpengeret og udbetaler dagpengene.

Hvad betyder det at stå til rådighed for arbejdsmarkedet?

For at få dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kaldes normalt rådighedskravet.

Det betyder blandt andet, at du reelt skal være jobsøgende og kunne overtage arbejde med det varsel, der gælder efter reglerne. Du skal søge arbejde og deltage i relevante møder og aktiviteter.

Du må altså ikke modtage dagpenge som en passiv ydelse uden samtidig at være til rådighed for job.

A-kassen vurderer din rådighed. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt du står til rådighed, kan det få betydning for din ret til dagpenge.

Jobsøgning og joblog på dagpenge

Når du modtager dagpenge, skal du være aktivt jobsøgende. Din jobsøgning skal som udgangspunkt være realistisk og tilstrækkelig bred i forhold til dine muligheder på arbejdsmarkedet.

Du bruger Jobnet til at registrere din jobsøgning i din joblog. Jobloggen giver jobcenteret og a-kassen mulighed for at følge din jobsøgning.

Hvor mange stillinger du konkret bør søge, afhænger blandt andet af din situation, dit fagområde og de aftaler og krav, der gælder for dit ledighedsforløb. Det afgørende er, at du søger arbejde aktivt og følger de krav, du får oplyst.

CV på Jobnet

Som dagpengemodtager skal du også have et CV på Jobnet og følge reglerne for, hvornår det skal være oprettet og tilgængeligt.

CV’et skal give et retvisende billede af blandt andet din erhvervserfaring, uddannelse og kompetencer. A-kassen kan vejlede dig om kravene og hjælpe med CV og jobsøgning.

Hvor meget kan man få i dagpenge i 2026?

Din dagpengesats afhænger blandt andet af din tidligere indkomst og din forsikringsstatus.

Den maksimale almindelige dagpengesats i 2026 er:

• 22.041 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede.
• 14.694 kr. om måneden for deltidsforsikrede.

Dagpengene kan som udgangspunkt højst udgøre 90 procent af din tidligere indkomst efter reglerne for beregningen, og du kan aldrig få mere end den gældende maksimumsats.

Din individuelle sats bliver normalt beregnet på baggrund af de 12 måneder med den højeste indkomst inden for en relevant periode på op til 24 måneder.

Du kan se de aktuelle beløb og de forskellige medlemsgrupper i vores oversigt over dagpengesatser i 2026.

Kan man få højere dagpenge de første måneder?

Nogle lønmodtagere kan få et beskæftigelsestillæg, der giver mulighed for en højere dagpengesats i begyndelsen af ledighedsperioden.

Den maksimale sats inklusive beskæftigelsestillæg er i 2026 op til 26.198 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede.

Det kræver, at du opfylder særlige betingelser om blandt andet tidligere indkomst, beskæftigelse og medlemsanciennitet. Du får derfor ikke automatisk den forhøjede sats, blot fordi du bliver ledig.

Hvor længe kan man få dagpenge?

Den almindelige dagpengeperiode er som udgangspunkt to års dagpenge inden for en periode på tre år.

For en fuldtidsforsikret svarer den ordinære ydelsesperiode til 3.848 dagpengetimer. For en deltidsforsikret er den 3.120 timer.

Perioden bliver opgjort efter dit faktiske forbrug af dagpengetimer. Arbejde under ledigheden kan derfor få betydning for, hvor hurtigt du bruger din dagpengeret.

Timer med arbejde kan desuden registreres på din beskæftigelseskonto og under bestemte betingelser bruges til at forlænge dagpengeperioden.

Kan dagpengeperioden forlænges?

Ja. Arbejde under dagpengeperioden kan give mulighed for at forlænge din dagpengeret.

Som udgangspunkt kan én arbejdstime give mulighed for to ekstra dagpengetimer. Der er et loft over, hvor meget perioden kan forlænges.

Den ordinære dagpengeperiode kan under de gældende regler forlænges med op til ét års dagpenge inden for en yderligere periode på halvandet år.

De arbejdstimer, du bruger til at forlænge dagpengeperioden, kan ikke samtidig bruges til at genoptjene en helt ny dagpengeperiode.

Dagpenge for nyuddannede

Nyuddannede kan have ret til dagpenge efter særlige dimittendregler. Her er reglerne ikke de samme som for en lønmodtager, der har optjent dagpengeretten gennem arbejdsindkomst.

Der gælder blandt andet særlige krav til uddannelsen, medlemskab, frister og dagpengesats.

Dimittenders dagpengeperiode er som udgangspunkt kortere end den almindelige dagpengeperiode. Derfor er det vigtigt at undersøge reglerne allerede omkring afslutningen af uddannelsen.

Er du stadig under uddannelse, kan du også læse vores guide om a-kasse for studerende.

Fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret

Dit medlemskab af a-kassen kan være som fuldtids- eller deltidsforsikret. Forsikringsstatus har betydning for blandt andet indkomstkrav, beskæftigelseskrav, maksimale dagpengesatser og antallet af dagpengetimer.

En deltidsforsikret betaler typisk et lavere a-kassekontingent, men har også en lavere maksimal dagpengesats.

Hvis din arbejdstid ændrer sig væsentligt, bør du derfor undersøge, om din forsikringsstatus stadig passer til din situation.

Hvordan bliver dagpenge udbetalt?

Dagpenge udbetales bagud for en måned ad gangen.

Som fuldtidsforsikret beregnes en hel måneds dagpenge ud fra op til 160,33 timer. For deltidsforsikrede anvendes op til 130 timer.

Du skal indsende et dagpengekort, også kaldet månedsoplysninger, til din a-kasse. Her oplyser du blandt andet om arbejde, løntimer, ferie, sygdom og andre forhold, der kan påvirke udbetalingen.

Dagpengekortet kan normalt indsendes før månedens udgang. A-kassen sammenholder efterfølgende dine oplysninger med oplysningerne i indkomstregistret, og der kan derfor ske en efterregulering.

Hvornår bliver dagpenge udbetalt?

Dagpengene udbetales normalt den sidste bankdag i måneden, når a-kassen har modtaget de nødvendige månedsoplysninger inden sin frist.

Sender du dagpengekortet efter a-kassens frist, kan udbetalingen komme senere.

Det er derfor en god idé at holde øje med din a-kasses frister, især hvis dagpengene udgør din primære indkomst.

Arbejde samtidig med dagpenge

Du kan i visse situationer arbejde på nedsat tid og samtidig få supplerende dagpenge.

Arbejdstimerne bliver modregnet i dagpengene. Der gælder desuden særlige regler for, hvor længe du kan få supplerende dagpenge, og i nogle ansættelser kan du få brug for en frigørelsesattest.

Hvis du får deltidsarbejde, bør du derfor kontakte a-kassen hurtigt, så du ved, hvordan jobbet påvirker din udbetaling og dagpengeret.

Frigørelsesattest og dagpenge

En frigørelsesattest kan blive relevant, hvis du har et deltidsjob med et opsigelsesvarsel, der forhindrer dig i straks at forlade jobbet for at overtage andet arbejde.

Attesten betyder grundlæggende, at arbejdsgiveren accepterer, at du kan fratræde uden det normale varsel, hvis du får arbejde med flere timer.

Der gælder frister og konkrete betingelser for brug af frigørelsesattest, så kontakt din a-kasse, hvis du får deltidsarbejde og samtidig ønsker supplerende dagpenge.

Hvad sker der, hvis man selv siger sit job op?

Hvis du selv siger dit arbejde op uden en gyldig grund efter dagpengereglerne, kan du blive vurderet som selvforskyldt ledig.

Det kan medføre karantæne, hvor du i en periode ikke får udbetalt dagpenge.

Det samme kan i visse tilfælde gælde, hvis du bliver afskediget på grund af forhold, som a-kassen vurderer, at du selv i væsentlig grad er skyld i.

Overvejer du selv at sige dit arbejde op og forventer at få brug for dagpenge bagefter, er det derfor klogt at kontakte din a-kasse før opsigelsen.

Karantæne ved selvforskyldt ledighed

Bliver du vurderet som selvforskyldt ledig, er udgangspunktet en karantæne på tre uger.

Der findes situationer, hvor du kan have en gyldig grund til at opsige et arbejde, men vurderingen afhænger af de konkrete omstændigheder og reglerne på området.

Gentagen selvforskyldt ledighed kan have mere omfattende konsekvenser for din dagpengeret.

Ferie mens du får dagpenge

Du står normalt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, mens du holder ferie, og du kan derfor ikke få almindelige dagpenge for de samme feriedage.

Du kan i stedet have mulighed for at få feriepenge eller feriedagpenge, hvis du opfylder betingelserne.

Ferie skal registreres efter de gældende regler, og du bør være opmærksom på fristerne.

Sygdom mens du er på dagpenge

Hvis du bliver syg som ledig, skal sygdommen registreres korrekt. Under sygdom står du ikke til rådighed for arbejdsmarkedet på samme måde som normalt.

Hvilken ydelse du modtager under sygdom, og hvem der udbetaler den, afhænger blandt andet af sygdomsperiodens længde og din situation.

Du bør derfor registrere sygdommen med det samme og følge vejledningen fra Jobnet, a-kassen og kommunen.

Dagpenge og selvstændig virksomhed

Selvstændige kan også være omfattet af dagpengesystemet, men reglerne er mere komplekse end for almindelige lønmodtagere.

Det har blandt andet betydning, om virksomheden er din hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse, hvor meget du arbejder i virksomheden, og om virksomheden fortsætter efter din ledighed.

Indkomst fra selvstændig virksomhed kan efter reglerne også indgå ved optjening og beregning af dagpengeret.

Har du virksomhed, bør du derfor få a-kassen til at vurdere netop din situation.

Dagpenge og a-kasse er ikke det samme

Ordene a-kasse og dagpenge bruges ofte sammen, men betyder ikke det samme.

A-kassen er den organisation, du er medlem af. Dagpenge er den ydelse, a-kassen kan udbetale til dig, når du opfylder reglerne.

Du kan derfor godt være medlem af en a-kasse uden at have ret til dagpenge på det pågældende tidspunkt, eksempelvis hvis du endnu ikke har været medlem længe nok eller ikke har opfyldt indkomstkravet.

Er dagpengereglerne forskellige fra a-kasse til a-kasse?

Nej. De overordnede regler for dagpenge er lovbestemte og afhænger ikke af, om du vælger en dyr eller billig a-kasse.

En a-kasse kan derfor ikke tilbyde en højere almindelig dagpengesats end en anden a-kasse til en person med samme beregningsgrundlag.

Der kan derimod være forskel på medlemspris, rådgivning, digitale løsninger, branchekendskab, kurser, jobsøgningshjælp og andre medlemstilbud.

Du kan sammenligne a-kasser og se aktuelle priser og medlemsvilkår på Akasseregister.dk.

De vigtigste dagpengeregler kort fortalt

• Du skal som hovedregel have været medlem af en a-kasse i mindst ét år.
• Du skal opfylde et indkomstkrav eller beskæftigelseskrav.
• Du skal melde dig ledig på Jobnet fra første ledige dag.
• Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
• Du skal være aktivt jobsøgende og følge kravene til blandt andet CV og joblog.
• Det almindelige indkomstkrav i 2026 er 286.632 kr. for fuldtidsforsikrede og 191.088 kr. for deltidsforsikrede.
• Den maksimale almindelige dagpengesats er 22.041 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede i 2026.
• Den almindelige dagpengeperiode er som udgangspunkt to år inden for tre år.
• Arbejde under ledighed kan give mulighed for at forlænge eller senere genoptjene dagpengeretten.
• Selvforskyldt ledighed kan medføre karantæne.
• Arbejde, ferie, sygdom og andre forhold skal oplyses korrekt på dagpengekortet.

Ofte stillede spørgsmål om dagpenge regler

Få styr på dagpengereglerne før du bliver ledig

Dagpengesystemet fungerer som en økonomisk forsikring ved arbejdsløshed, men retten til dagpenge afhænger af, at du opfylder en række konkrete betingelser. Det gælder både før ledigheden og under selve dagpengeperioden.

De vigtigste forhold at kende er derfor a-kassemedlemskab, medlemsanciennitet, indkomstkrav, beskæftigelseskrav, dagpengeret, dagpengesats, Jobnet, rådighedskrav, jobsøgning, joblog, dagpengekort, dagpengeperiode, supplerende dagpenge, genoptjening og karantæne.

Hvis din situation ændrer sig, eksempelvis hvis du får deltidsarbejde, starter virksomhed, bliver syg, holder ferie eller overvejer selv at sige dit job op, bør du undersøge reglerne, inden du handler. Din a-kasse træffer den konkrete afgørelse om din ret til dagpenge.