Dagpengesatser 2026

Dagpengesatsen i 2026 er højst 22.041 kr. om måneden før skat for en almindelig fuldtidsforsikret. Er du deltidsforsikret, er den maksimale almindelige sats 14.694 kr. om måneden. Din personlige sats kan være lavere og afhænger blandt andet af din tidligere indkomst og den type dagpengeret, du har.

Opfylder du betingelserne for beskæftigelsestillæg, kan du i begyndelsen af dagpengeperioden få op til 26.198 kr. om måneden som fuldtidsforsikret. For deltidsforsikrede er den højeste sats med beskæftigelsestillæg 17.465 kr.

Nyuddannede har særlige dimittendsatser, mens der også findes særskilte satser for blandt andet unge under 25 år og personer på bestemte uddannelsesløft.

Vil du samtidig se priser og medlemsvilkår, kan du sammenligne a-kasser og priser på Akasseregister.dk.

Satserne på siden er 2026-satser. Dagpengesatserne reguleres normalt én gang om året.

Dagpengesatser 2026

Der findes ikke én dagpengesats, som alle ledige får. Den sats, du kan få, afhænger blandt andet af, om du er fuldtids- eller deltidsforsikret, din tidligere indkomst, om du er nyuddannet, og om du opfylder betingelserne for beskæftigelsestillæg.

* 80 %-ordningen blev ændret fra 1. februar 2026. Personer, der senest 31. januar 2026 havde fået bevilliget et uddannelsesløft efter de tidligere regler, kan fortsat være omfattet af overgangsreglerne. ** 110 %-ordningen gælder for bestemte ledige, der tager en erhvervsuddannelse inden for mangelområder. Beløbet kan højst svare til 110 % af den almindelige maksimale dagpengesats.

Satserne er bruttobeløb før skat. Din faktiske udbetaling kan være lavere på grund af skat, arbejde, ferie, fradrag eller andre forhold.

Hvor meget får man i dagpenge?

Som lønmodtager kan din dagpengesats som udgangspunkt udgøre op til 90 % af din tidligere indkomst. Der gælder samtidig et maksimum, så du ikke kan få mere end den højeste dagpengesats for din forsikringsstatus, medmindre du opfylder reglerne for beskæftigelsestillæg.

Det betyder, at to medlemmer af samme a-kasse godt kan få forskellige dagpengesatser.

Har du haft en forholdsvis lav indkomst, vil din sats typisk ligge under maksimum. Har din indkomst været høj nok til maksimal dagpengesats, får du ikke yderligere dagpenge, blot fordi din løn har været endnu højere.

Hvordan beregnes dagpengesatsen?

A-kassen beregner normalt din sats ud fra de 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder.

Kun indkomst, der kan medregnes efter dagpengereglerne, indgår i beregningen.

For at få den almindelige maksimale sats på 22.041 kr. som fuldtidsforsikret skal beregningsgrundlaget være højt nok til, at 90 % af den relevante indkomst når maksimum.

Det svarer i 2026 til en gennemsnitlig månedlig indkomst på cirka 26.620 kr. i de 12 måneder, som indgår i beregningen.

For deltidsforsikrede er den tilsvarende månedlige indkomst cirka 17.746 kr. for at nå maksimum på 14.694 kr.

Eksempel på beregning af dagpenge

Har du haft en gennemsnitlig indkomst på 24.000 kr. om måneden, giver en forenklet beregning:

24.000 kr. × 90 % = 21.600 kr.

Beløbet ligger under den maksimale almindelige dagpengesats på 22.041 kr. I dette forenklede eksempel kan din sats derfor være op til 21.600 kr. om måneden før skat.

Har du derimod haft en gennemsnitlig månedsløn på 35.000 kr.:

35.000 kr. × 90 % = 31.500 kr.

31.500 kr. ligger over maksimum. Din almindelige sats bliver derfor højst 22.041 kr. om måneden. Opfylder du reglerne for beskæftigelsestillæg, kan du i den første del af dagpengeperioden få en højere sats.

Højeste dagpengesats i 2026

Den højeste almindelige dagpengesats i 2026 er 22.041 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede.

For deltidsforsikrede er maksimum 14.694 kr. om måneden.

Du får ikke automatisk den maksimale sats, blot fordi du er fuldtidsforsikret. Din tidligere indkomst skal være høj nok, og du skal samtidig opfylde de øvrige regler for dagpengeret.

Det omfatter blandt andet medlemskravet, indkomstkravet og rådighedskravet.

Beskæftigelsestillæg: op til 26.198 kr. i dagpenge

Beskæftigelsestillægget giver visse medlemmer mulighed for en højere dagpengesats i den første del af ledighedsperioden.

I 2026 er den højeste sats inklusive beskæftigelsestillæg:

• 26.198 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede
• 17.465 kr. om måneden for deltidsforsikrede

For en fuldtidsforsikret er forskellen mellem den almindelige maksimale sats og satsen med maksimalt beskæftigelsestillæg 4.157 kr. om måneden.

For deltidsforsikrede er forskellen 2.771 kr.

Hvor længe får man beskæftigelsestillæg?

Beskæftigelsestillægget kan udbetales i op til:

• 481 timers dagpengeforbrug for fuldtidsforsikrede
• 390 timers dagpengeforbrug for deltidsforsikrede

Ved fuld ledighed svarer det omtrent til de første tre måneder.

Hvem kan få beskæftigelsestillæg?

Du skal opfylde en række ekstra krav. Du skal blandt andet som udgangspunkt have:

• mindst fire års uafbrudt medlemskab af en a-kasse
• tilstrækkelig beskæftigelse eller indkomst inden for den relevante periode
• en tidligere indkomst, der er høj nok til at beregne en dagpengesats over det almindelige maksimum

For en fuldtidsforsikret, der optjener dagpengeretten gennem indkomst, skal der i 2026 blandt andet kunne medregnes mindst 573.264 kr. inden for de seneste tre år efter reglerne for beskæftigelsestillæg.

Der kan højst medregnes 23.886 kr. pr. måned til denne optjening.

For at nå den maksimale forhøjede dagpengesats skal beregningsgrundlaget også være højt nok. En fuldtidsforsikret skal have haft en gennemsnitlig månedlig indkomst på cirka 31.640 kr. i beregningsperioden for at nå maksimum på 26.198 kr.

Dagpengesats efter skat

Dagpengesatser oplyses normalt før skat. Derfor vil du ikke få eksempelvis 22.041 kr. ind på kontoen, selv om du har ret til den maksimale sats.

Den konkrete udbetaling efter skat afhænger blandt andet af:

• Din trækprocent
• Dit personfradrag
• Andre skattefradrag
• Om dit hovedkort eller bikort bruges
• Andre indkomster i måneden

Der trækkes skat af dagpenge, men der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag på 8 % af dagpengene.

Der findes derfor ikke én korrekt “dagpengesats efter skat”, som gælder for alle.

Dagpengesats pr. dag og pr. time

Dagpenge bliver normalt beregnet og udbetalt på månedsbasis og efter det antal timer, du har ret til dagpenge for.

For en fuldtidsforsikret bruges op til 160,33 timer pr. måned. Arbejde, ferie og andre aktiviteter kan medføre fradrag i antallet af dagpengetimer.

Det er derfor misvisende blot at dele 22.041 kr. med antallet af hverdage i en måned og kalde resultatet en fast dagpengesats pr. dag.

Der findes dog en teknisk dagssats i regelsættet. I 2026 er den tekniske dagssats 1.017 kr. for fuldtidsforsikrede og 678 kr. for deltidsforsikrede. Den bruges i bestemte sammenhænge og er ikke det samme som en fast daglig udbetaling til alle ledige.

Dimittendsats 2026 for nyuddannede

Nyuddannede, der får dagpengeret efter dimittendreglerne, har særlige satser. Hvor meget du kan få afhænger blandt andet af, om du har forsørgerpligt, din alder og hvor længe du har modtaget dagpenge.

Dimittender med forsørgerpligt får en sats svarende til 82 % af den højeste dagpengesats. Det giver 18.074 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede i 2026.

Dimittender uden forsørgerpligt starter på en sats svarende til 71,5 % af maksimum. Det giver 15.759 kr. som fuldtidsforsikret.

Efter 481 timers dagpengeforbrug som fuldtidsforsikret eller 390 timer som deltidsforsikret falder satsen for dimittender uden forsørgerpligt. Herefter afhænger satsen også af, om du er under eller over 30 år. De officielle 2026-satser fremgår også af Borger.dk.

Hvad er en dimittend?

En dimittend er i dagpengesammenhæng en person, som har afsluttet en uddannelse, der opfylder reglerne for at give dagpengeret som nyuddannet.

Det er ikke alle uddannelser, der automatisk giver dimittendret. Uddannelsen skal opfylde de gældende krav til blandt andet varighed og karakter.

Er du nyuddannet og ikke allerede korrekt registreret i din a-kasse, skal du være særlig opmærksom på 14-dagesfristen.

Som udgangspunkt skal du søge om optagelse eller ændre medlemsstatus til nyuddannet senest 14 dage efter uddannelsens afslutning, hvis du vil bruge dimittendreglerne.

Læs mere om dimittenddagpenge og regler for nyuddannede.

Hvor længe kan en dimittend få dagpenge?

Nyuddannede på dimittendvilkår har som udgangspunkt ret til 1.924 timers dagpenge inden for en periode på to år.

Det svarer til ét års dagpenge ved fuld ledighed.

Det er kortere end den almindelige dagpengeperiode for personer, som har optjent dagpengeret gennem arbejde eller indkomst.

Dagpenge for unge under 25 år

Der findes særlige dagpengeregler for visse ledige under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Den såkaldte 50 %-sats er i 2026:

• 11.021 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede
• 7.347 kr. om måneden for deltidsforsikrede

Satsen gælder ikke automatisk for alle under 25 år. Reglerne afhænger blandt andet af uddannelse, tidligere beskæftigelse, ledighedsperiodens længde og hvilke tilbud du deltager i.

Dagpenge under uddannelsesløft

Der findes særlige muligheder for ledige, der tager en erhvervsuddannelse gennem et uddannelsesløft.

Uddannelsesløft med 110 % dagpenge

I 2026 kan personer i målgruppen tage udvalgte erhvervsuddannelser inden for områder med mangel på arbejdskraft med op til 110 % af deres hidtidige dagpengesats.

Beløbet kan dog højst være 110 % af den almindelige maksimale dagpengesats.

Det svarer i 2026 til højst:

• 24.245 kr. om måneden som fuldtidsforsikret
• 16.163 kr. om måneden som deltidsforsikret

Ordningen er blandt andet målrettet dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse. Uddannelsen skal stå på positivlisten for uddannelsesløft i 2026.

80 %-satsen og overgangsregler i 2026

Den tidligere uddannelsesløftsordning med en 80 %-sats blev ændret fra 1. februar 2026.

Kommunerne kan fra denne dato ikke længere bevilge nye forløb efter den tidligere § 96-ordning. Personer, der senest den 31. januar 2026 allerede havde fået bevilget eller deltog i et sådant forløb, kan dog fortsætte efter overgangsreglerne.

For disse personer svarer 80 %-satsen i 2026 til:

• 17.633 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede
• 11.755 kr. om måneden for deltidsforsikrede

Det er derfor misvisende at omtale 80 %-satsen som en almindelig ny uddannelsesmulighed gennem hele 2026.

G-dage i 2026

G-dage er arbejdsgiverens dagpengegodtgørelse ved de første ledighedsdage efter et arbejdsophør i bestemte situationer.

Arbejdsgiveren kan eksempelvis skulle betale G-dage, hvis du bliver afskediget, hjemsendt eller får arbejdstiden nedsat på arbejdsgiverens initiativ og de øvrige betingelser er opfyldt.

G-dag betyder ikke “gennemførelsesdag”. Betegnelsen bruges om arbejdsgiverens dagpengegodtgørelse.

G-dagssats 2026

I 2026 er satsen:

• 1.017 kr. for en hel G-dag
• 509 kr. for en halv G-dag

Fuldtids- og deltidsforsikrede får samme G-dagsbeløb.

En arbejdsgiver kan som udgangspunkt skulle betale for de første to ledighedsdage efter et arbejdsophør, når reglernes betingelser er opfyldt.

Hvornår har du ret til G-dage?

Du skal blandt andet:

• være medlem af en a-kasse
• have været lønmodtager hos arbejdsgiveren
• opfylde beskæftigelseskravet hos arbejdsgiveren
• være ledig på den pågældende dag

Arbejdsophøret skal desuden være omfattet af reglerne.

Siger du selv op, skal arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke betale G-dage.

Hvor længe kan man få dagpenge?

Har du almindelig dagpengeret, kan du som udgangspunkt få dagpenge i to år inden for en periode på tre år.

For fuldtidsforsikrede svarer den almindelige dagpengeperiode til 3.848 timers dagpenge.

Dagpengeperioden bliver opgjort i timer. Har du arbejde under ledigheden, kan arbejdstimer blandt andet bruges til at forlænge dagpengeperioden eller bidrage til at optjene en ny dagpengeret.

En nyuddannet på dimittendvilkår har som udgangspunkt kun 1.924 timers dagpenge inden for to år.

Hvad kræver det at få dagpenge?

Det er ikke nok alene at være medlem af en a-kasse. Som almindelig lønmodtager skal du opfylde en række betingelser.

Du skal blandt andet:

• have været medlem af en a-kasse i mindst ét år
• opfylde indkomstkravet eller have optjent en ny dagpengeret efter de relevante regler
• melde dig ledig på Jobnet fra din første ledighedsdag
• stå til rådighed for arbejdsmarkedet
• være aktivt jobsøgende
• registrere din jobsøgning efter reglerne
• have et godkendt CV inden for den gældende frist
• deltage i de samtaler og tilbud, du bliver indkaldt til

Indkomstkrav til dagpenge i 2026

For personer, der optjener almindelig dagpengeret gennem indkomst, er indkomstkravet i 2026:

• 286.632 kr. for fuldtidsforsikrede
• 191.088 kr. for deltidsforsikrede

Indkomsten skal være optjent inden for den relevante treårsperiode.

Der kan højst medregnes:

• 23.886 kr. pr. måned som fuldtidsforsikret
• 15.924 kr. pr. måned som deltidsforsikret

De officielle beløbsgrænser for 2026 fremgår af Beskæftigelsesministeriets satsvejledning.

Der gælder andre regler for blandt andet dimittender og medlemmer, der genoptjener en dagpengeret gennem arbejdstimer.

Medlemskrav: hvor længe skal man være medlem af a-kasse?

Hvis du vil have almindelig dagpengeret som lønmodtager, skal du normalt have været medlem af en a-kasse i mindst ét år.

Derfor kan du ikke vente med at melde dig ind, til du allerede har mistet dit arbejde, og derefter få almindelig dagpengeret med tilbagevirkende kraft.

Nyuddannede har særregler, og studerende kan i mange tilfælde blive gratis medlem under uddannelsen.

Dagpenge og arbejde på deltid

Du må gerne arbejde samtidig med, at du modtager dagpenge. Arbejdet bliver modregnet efter reglerne, og du kan i visse situationer få supplerende dagpenge.

Det er derfor ikke korrekt, at alt arbejde ved siden af dagpenge er forbudt.

Supplerende dagpenge er heller ikke det samme som at være deltidsforsikret. Du kan være fuldtidsforsikret og arbejde på nedsat tid med supplerende dagpenge.

Hvor længe kan man få supplerende dagpenge?

Du kan som udgangspunkt få supplerende dagpenge i op til 30 uger inden for 104 uger. Der findes regler om blandt andet forlængelse og genoptjening.

Har du et opsigelsesvarsel over for din arbejdsgiver, kan du have brug for en frigørelsesattest for at få supplerende dagpenge.

Dagpenge og frigørelsesattest

En frigørelsesattest kan blive nødvendig, hvis du arbejder på deltid og samtidig søger supplerende dagpenge, men din ansættelseskontrakt har et opsigelsesvarsel.

Attesten betyder, at arbejdsgiveren accepterer, at du kan stoppe i deltidsjobbet uden det normale opsigelsesvarsel, hvis du får tilbudt arbejde med flere timer.

Der gælder frister for aflevering af frigørelsesattesten. Kontakt derfor a-kassen hurtigt efter, at du er begyndt i et deltidsjob, hvis du samtidig vil søge supplerende dagpenge.

Dagpenge hvis du selv siger op

Siger du selv dit arbejde op uden en gyldig grund efter dagpengereglerne, kan a-kassen vurdere dig som selvforskyldt ledig.

Det giver som udgangspunkt tre ugers karantæne fra dagpengene.

Der findes situationer, hvor en opsigelse kan være begrundet på en måde, der accepteres efter reglerne. Det afhænger af den konkrete situation og dokumentation.

Overvejer du at opsige dit arbejde, bør du derfor kontakte din a-kasse før du afleverer opsigelsen.

Kan man få dagpenge under sygdom?

Bliver du syg som ledig, skal du melde sygdom efter de gældende regler. Ved sygdom står du normalt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet på samme måde som en rask ledig.

Som fuldt ledig kan a-kassen i visse tilfælde fortsætte med at udbetale dagpenge i den første del af sygdomsperioden. Ved længere sygdom kan du i stedet overgå til sygedagpenge efter reglerne.

Du skal derfor altid registrere sygdom korrekt og følge vejledningen fra a-kassen og kommunen.

Dagpenge under ferie

Du kan ikke få almindelige dagpenge samtidig med, at du holder ferie og derfor ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Har du optjent ret til feriedagpenge gennem a-kassen, kan du i stedet søge feriedagpenge under de gældende betingelser.

Ferie skal meldes korrekt, og der gælder frister, hvis du er registreret som ledig.

Dagpenge og selvstændig virksomhed

Selvstændige kan også have ret til dagpenge, men reglerne adskiller sig på flere områder fra reglerne for almindelige lønmodtagere.

Det kan blandt andet have betydning:

• om virksomheden er din hoved- eller bibeskæftigelse
• om virksomheden fortsætter under ledigheden
• hvor meget tid du bruger på virksomheden
• hvordan virksomhedens indkomst opgøres
• om virksomheden reelt er ophørt

Har du virksomhed eller freelancearbejde, bør du få a-kassen til at vurdere din konkrete situation, før du lukker, starter eller ændrer virksomheden.

Dagpenge og freelancearbejde

Freelancere kan i dagpengesystemet blive behandlet forskelligt afhængigt af, hvordan arbejdet og indkomsten er organiseret.

Et freelancejob kan eksempelvis blive betragtet som lønmodtagerarbejde, honorararbejde eller selvstændig virksomhed.

Det har betydning for, hvordan timer og indkomst bliver registreret, og hvordan arbejdet påvirker dine dagpenge.

Er du freelancer, bør du derfor få a-kassen til at vurdere din arbejdsform frem for at gå ud fra, at alle freelanceopgaver behandles ens.

Dagpenge og kontanthjælp er ikke det samme

Dagpenge og kontanthjælp er to forskellige ydelser.

Dagpenge

Dagpenge kræver medlemskab af en a-kasse og opfyldelse af dagpengereglerne. Satsen afhænger blandt andet af din tidligere indkomst og forsikringsstatus, dog inden for de lovbestemte maksimumssatser.

Kontanthjælp

Kontanthjælp administreres af kommunen og følger andre regler. Her kan blandt andet din situation, indkomst og andre økonomiske forhold have betydning.

Det gamle ord “understøttelse” bliver stadig brugt i daglig tale, men ydelsen gennem en a-kasse hedder arbejdsløshedsdagpenge eller blot dagpenge.

Er dagpengesatsen den samme i alle a-kasser?

Ja. De lovbestemte maksimumssatser bliver ikke højere, fordi du vælger en dyrere a-kasse.

Hvis to medlemmer har præcis samme dagpengeret, samme indkomstgrundlag og samme forsikringsstatus, vil deres sats ikke afhænge af, om den ene a-kasse koster mere end den anden.

Forskellene mellem a-kasserne ligger i stedet blandt andet i:

• Kontingent
• Hvem der kan blive medlem
• Branchekendskab
• Karriererådgivning
• Jobsøgningshjælp
• Digitale værktøjer
• Kurser og arrangementer
• Mulighed for lønsikring
• Øvrige medlemsfordele

A-kasse og fagforening behøver ikke være samme sted

Du kan godt have din a-kasse ét sted og fagforening et andet sted.

A-kassen har ansvaret for dagpenge og regler i forbindelse med ledighed. Fagforeningen arbejder blandt andet med løn, overenskomst, kontrakt og juridiske problemer i dit ansættelsesforhold.

Se vores oversigt over fagforeninger i Danmark.

Sikkert og gennemsigtigt skifte via Akasseregister.dk
Akasseregister.dk er en uafhængig informations- og sammenligningstjeneste, der giver dig overblik over a-kasser og fagforeninger i Danmark. Oversigterne bygger på offentligt tilgængelige oplysninger, udbydernes egne vilkår og løbende opdateringer. Vi viser et bredt udvalg af udbydere, men ikke nødvendigvis alle aktører på markedet. Der kan i nogle tilfælde modtages kommission ved henvisning, hvilket kan påvirke sortering og visning – uden betydning for din pris. Oplysninger, priser og vilkår kan ændre sig, så tjek altid de endelige betingelser hos udbyderen.
Se hvordan vi tjener penge

Hvad er den maksimale dagpengesats med lønsikring?

Lønsikring ændrer ikke din dagpengesats. Det er en separat forsikring, der kan udbetale et beløb oven i dagpengene.

Mange lønsikringer har et samlet loft på op til 90 % af din tidligere løn inklusive dagpengene.

Eksempel:

• Tidligere løn: 40.000 kr.
• 90 % af lønnen: 36.000 kr.
• Almindelige maksimale dagpenge: 22.041 kr.
• Forskel: cirka 13.959 kr.

En lønsikring kan derfor være relevant for personer, der har en løn væsentligt over den maksimale dagpengesats.

Læs mere i vores guide om lønsikring.

Sådan vurderer Akasseregister.dk dagpengesatser

Dagpengesatserne bliver fastsat centralt og gælder på tværs af de statsanerkendte a-kasser. Akasseregister.dk ændrer derfor ikke satserne efter, hvilken a-kasse der omtales.

Vi skelner mellem almindelig dagpengesats, beskæftigelsestillæg, dimittendsats og særlige satser, fordi reglerne gælder for forskellige grupper.

Vi bruger officielle satser og regler fra blandt andet Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Retsinformation og Borger.dk. De officielle 2026-satser bekræfter blandt andet maksimum på 22.041 kr., dimittendsatserne, indkomstkravene og G-dagssatserne.

Akasseregister.dk er en kommerciel sammenligningstjeneste og kan modtage provision fra samarbejdspartnere. Det ændrer ikke de lovbestemte dagpengesatser eller regler.

Nyttige kilder, rettigheder og uvildig hjælp om a-kasse og fagforening

Når du skal vælge eller skifte a-kasse – eller har spørgsmål om dagpenge, opsigelse, klage og regler – kan det være en fordel at have adgang til officielle og uvildige kilder. Her har vi samlet uafhængige ressourcer, som hjælper med overblik og næste skridt.

Officiel borgerguide til dagpenge (krav, rådighed, jobnet m.m.)

Borger.dk – arbejdsløshedsdagpenge Troværdig kilde Borger.dk Officiel borgerinformation om dagpenge – fx hvem der kan få dagpenge, rådighed, udbetaling og hvad du skal gøre, når du bliver ledig. Åbn kilde ↗

Oversigt over statsanerkendte a-kasser (tjek at en a-kasse er godkendt)

STAR – oversigt over a-kasser Troværdig kilde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) Officiel liste med kontaktinformation til de statsanerkendte a-kasser. God til at verificere udbyder og finde korrekt kontakt. Åbn kilde ↗

Regler og rammer for dagpengesystemet (myndighedsreference)

STAR – arbejdsløshedsdagpenge (regler og rammer) Troværdig kilde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) Myndighedsside med forklaring af dagpengeordningen og henvisninger til relevante regler. Brugbar som neutral reference, når du vil forstå “hvad der gælder”. Åbn kilde ↗

Opsigelse af medlemskab og aftaler (relevant ved skift af a-kasse/fagforening)

Forbrugerombudsmanden – opsigelse (dine rettigheder) Troværdig kilde Forbrugerombudsmanden Forklarer vigtige rettigheder ved opsigelse – fx at du kan opsige på samme måde og samme sted, som du indgik aftalen. God hvis du vil undgå misforståelser ved skift. Åbn kilde ↗

Klagevej og frister (hvis du vil klage over en afgørelse)

Ankestyrelsen – sådan klager du Troværdig kilde Ankestyrelsen Officiel vejledning om, hvordan du klager, og hvilke frister der typisk gælder. Relevant hvis du er uenig i en afgørelse og vil videre i systemet. Åbn kilde ↗

Ofte stillede spørgsmål om dagpengesatser 2026