Sygdom og dagpenge

Sygdom og dagpenge 2026 – hvad sker der, når du bliver syg som ledig?

Bliver du syg, mens du er ledig, skal du ikke fortsætte dit dagpengeforløb som om du stadig står til rådighed for arbejde. Du skal sygemelde dig fra første sygedag, så a-kassen og kommunen kan registrere sygdommen korrekt.

Er du fuldt ledig og dagpengeberettiget, kan a-kassen som udgangspunkt fortsætte med at udbetale dagpenge under dine første 14 dages sygdom. Er du stadig syg derefter, kan kommunen overtage udbetalingen i form af sygedagpenge, hvis betingelserne er opfyldt.

Arbejder du derimod på nedsat tid, når sygdommen begynder, gælder 14-dagesreglen fra a-kassen ikke på samme måde. I den situation kan kommunen i stedet være den relevante udbetaler fra første sygedag.

Det vigtigste er derfor at registrere sygdommen med det samme og reagere på de breve, du efterfølgende modtager.

Sygdom og dagpenge – hurtigt overblik

Situation	Hvad sker der?
Fuldt ledig og dagpengeberettiget	A-kassen kan udbetale dagpenge under de første 14 dages sygdom
Stadig syg efter 14 dage	Kommunen kan overtage med sygedagpenge
Deltidsarbejde ved sygdommens start	Kommunale sygedagpenge kan være relevante fra første sygedag
Sygemelding	Skal ske fra første sygedag
Jobsøgning under sygdom	Du skal ikke stå til rådighed eller søge arbejde normalt
Raskmelding	Skal registreres, når du igen kan stå til rådighed

Skal man melde sig syg, når man er på dagpenge?

Ja. Du skal melde dig syg, når sygdom betyder, at du ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Sygemeldingen skal som udgangspunkt ske på din første sygedag.

Du kan registrere sygdom via Jobnet eller kontakte kommunen eller a-kassen efter de gældende procedurer.

Det er vigtigt at sygemelde sig rettidigt, fordi a-kassen som udgangspunkt først kan udbetale dagpenge under sygdom fra den dato, hvor sygdommen er registreret.

Hvad betyder første sygedag?

Første sygedag er den første dag, hvor sygdommen gør, at du ikke kan stå til rådighed som almindeligt ledig.

Det er altså ikke nødvendigvis den dag, hvor du første gang mærker symptomer.

Har du eksempelvis en lettere forkølelse, men stadig kan søge og overtage arbejde, er situationen anderledes end hvis sygdommen betyder, at du reelt ikke kan arbejde eller deltage i dit ledighedsforløb.

Når sygdommen påvirker din rådighed, skal den registreres.

Dagpenge under de første 14 dages sygdom

Er du fuldt ledig og ellers berettiget til dagpenge, kan din a-kasse fortsætte med at udbetale dagpenge under de første 14 kalenderdages sygdom.

Det er en særlig undtagelse fra den almindelige regel om, at du skal stå til rådighed for at få dagpenge.

Mens du er syg:

• skal du ikke være almindeligt jobsøgende
• skal du ikke kunne overtage et arbejde
• skal du ikke stå til rådighed for beskæftigelsesindsatsen på normal vis
• kan du stadig få ydelse fra a-kassen under de første 14 dage, hvis betingelserne er opfyldt.

De almindelige krav til rådighed kan du læse mere om på vores side om rådighedskrav for dagpenge.

De 14 dage er kalenderdage

14-dagesperioden regnes fra første sygedag.

Det betyder, at weekender også tæller med.

Bliver du eksempelvis syg mandag den 7. september, begynder 14-dagesperioden denne dag. Den stopper ikke fredag og begynder igen mandag.

Perioden løber sammenhængende.

Eksempel: Kort sygdom på 5 dage

Julie er fuldt ledig og modtager dagpenge.

Mandag bliver hun syg og registrerer sygdommen samme dag.

Fredag er hun rask igen.

Hun har dermed været syg i fem dage og kommer aldrig over 14-dagesgrænsen.

A-kassen kan fortsat stå for ydelsen under sygdomsperioden, når de øvrige betingelser er opfyldt.

Når Julie er rask, skal hun raskmelde sig og igen opfylde de almindelige krav til jobsøgning og rådighed.

Hvad sker der efter 14 dages sygdom?

Hvis du stadig er syg efter 14 dage, ophører a-kassens særlige betaling af dagpenge under sygdom som udgangspunkt.

A-kassen giver besked til kommunen om sygefraværet gennem NemRefusion.

Kommunen kan herefter overtage med sygedagpenge, hvis du opfylder reglerne.

Du vil normalt modtage et underretningsbrev i Digital Post.

Brevet er vigtigt og bør ikke ignoreres.

Hvad skal man gøre, når kommunen overtager?

Når kommunen modtager oplysningerne om sygdommen, sender den dig et brev og beder dig bekræfte oplysningerne.

Hvis du stadig er syg, skal du typisk udfylde et oplysningsskema gennem Mit Sygefravær.

Du bør gøre det inden den frist, der står i brevet.

Efter de gældende regler er fristen for at anmode kommunen om sygedagpenge som udgangspunkt 8 dage efter, at underretningsbrevet er sendt.

Eksempel: Syg i 4 uger

Martin er fuldt ledig og bliver syg den 1. oktober.

Han registrerer sygdommen samme dag.

Forløbet kan forenklet se sådan ud:

1. Dag 1-14: A-kassen udbetaler ydelse under sygdom efter reglerne.
2. Efter dag 14: A-kassen indberetter sygefraværet til kommunen.
3. Kommunen: Sender Martin et brev i Digital Post.
4. Martin: Bekræfter oplysninger og udfylder det nødvendige skema.
5. Herefter: Kommunen kan udbetale sygedagpenge, hvis betingelserne er opfyldt.

Der behøver dermed ikke automatisk opstå en periode helt uden forsørgelse, blot fordi sygdommen varer længere end 14 dage.

Hvad hvis man glemmer at sygemelde sig den første dag?

Det kan koste dagpenge.

Hvis du eksempelvis bliver syg den 1. i måneden, men først sygemelder dig den 3., kan a-kassen som udgangspunkt tidligst udbetale dagpenge under sygdom fra den 3.

Det skyldes, at du ikke kan få almindelige dagpenge for dagene før registreringen, når du samtidig var syg og dermed ikke stod til rådighed.

Selve 14-dagesperioden regnes fortsat fra din faktiske første sygedag.

Eksempel: Sygemelding to dage for sent

Louise bliver syg den 1. november.

Hun glemmer at registrere sygdommen og gør det først den 3. november.

14-dagesperioden regnes stadig fra 1. november.

Som udgangspunkt kan hun dog først få dagpenge under sygdom fra den 3. november.

Hun har dermed potentielt mistet ydelsen for de første to sygedage.

Findes der undtagelser ved sen sygemelding?

Ja. A-kassen kan i særlige tilfælde acceptere, at du ikke kunne sygemelde dig rettidigt.

Det kan eksempelvis være, hvis du har været så alvorligt syg eller indlagt, at du reelt ikke havde mulighed for at registrere sygdommen.

Der skal være en direkte sammenhæng mellem situationen og den manglende sygemelding.

Du bør registrere sygdommen så hurtigt som muligt, når det igen bliver muligt.

Hvem får dagpenge under de første 14 sygedage?

14-dagesreglen gælder ikke for alle personer med tilknytning til en a-kasse.

For at få arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom skal du blandt andet:

• være dagpengeberettiget
• have været tilmeldt som jobsøgende før sygdommen
• være fuldt ledig på første sygedag
• melde dig syg efter reglerne.

Det afgørende er dermed ikke kun medlemskabet af a-kassen.

Hvad hvis jeg har deltidsarbejde?

Her gælder en vigtig forskel.

Hvis du arbejder på nedsat tid og får supplerende dagpenge, er du ikke fuldt ledig på første sygedag.

Du er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af a-kassens 14-dagesregel.

Kommunen kan i stedet være ansvarlig for sygedagpenge fra første sygedag, hvis du opfylder betingelserne.

Har du deltidsarbejde og supplerende dagpenge, bør du derfor kontakte a-kassen og kommunen, når du bliver syg.

Eksempel: Deltidsjob og supplerende dagpenge

Peter arbejder 20 timer om ugen og får supplerende dagpenge.

Han bliver syg mandag.

Fordi han ikke var fuldt ledig ved sygdommens begyndelse, kan han ikke bruge samme ordning med op til 14 dages dagpenge fra a-kassen som en fuldt ledig person.

Hans ret til sygedagpenge skal derfor vurderes efter reglerne hos kommunen.

Skal man søge job, mens man er syg?

Nej, ikke på samme måde som under almindelig ledighed.

Når du er korrekt sygemeldt, er du midlertidigt undtaget fra kravet om at stå til rådighed.

Du skal derfor ikke:

• søge almindelige job
• kunne begynde i arbejde dagen efter
• opdatere jobsøgningen på samme måde som under almindelig ledighed
• deltage i aktiviteter, som forudsætter, at du er arbejdsdygtig.

Du skal dog reagere på beskeder om selve sygeforløbet.

Skal Joblog opdateres under sygdom?

Du skal ikke registrere opdigtede jobsøgninger for en periode, hvor du er korrekt sygemeldt.

Din Joblog skal afspejle dit reelle forløb.

Når du bliver rask, genoptager du den almindelige jobsøgning.

Læs mere om selve registreringen i vores guide til Joblog.

Hvad med samtaler på Jobnet under sygdom?

Hvis du er sygemeldt korrekt, er du som udgangspunkt ikke til rådighed for den almindelige beskæftigelsesindsats.

Har du allerede en samtale eller aktivitet planlagt, bør du sikre dig, at sygdommen er korrekt registreret.

Du bør ikke blot udeblive uden at give besked.

Registreringen gør det muligt for systemet at håndtere dit fravær korrekt.

Skal sygdom stå på dagpengekortet?

Ja. Månedsoplysningerne skal afspejle, hvad der faktisk er sket i måneden.

Har du været syg, skal oplysningerne derfor registreres efter a-kassens anvisninger.

Det er særligt vigtigt i måneder, hvor du både:

• har været almindeligt ledig
• har været syg
• eventuelt har arbejdet.

Se vores guide til dagpengekort, hvis du vil læse mere om månedsoplysningerne.

Hvad får man udbetalt under de første 14 sygedage?

Når en fuldt ledig dagpengemodtager er omfattet af 14-dagesreglen, fortsætter a-kassen med at udbetale ydelse efter dagpengereglerne under sygdommen.

Ydelsen udbetales for hele dage.

Det betyder, at du ikke nødvendigvis kan sammenligne reglerne direkte med almindelige arbejdstimer eller delvise sygedage på en arbejdsplads.

Er dagpenge under sygdom det samme som sygedagpenge?

Nej.

Navnene minder om hinanden, men der er tale om to forskellige ydelser og to forskellige udbetalere.

Dagpenge under sygdom	Sygedagpenge
Udbetales af a-kassen	Udbetales som udgangspunkt af kommunen i denne situation
Relevant for fuldt ledige	Relevant efter overgang eller i andre sygdomssituationer
Op til de første 14 dage	Kan fortsætte efter de første 14 dage, hvis betingelserne er opfyldt

Hvordan foregår overgangen til kommunen?

Du skal normalt ikke selv begynde helt forfra med at anmelde sygdommen efter 14 dage.

A-kassen indberetter sygefraværet til kommunen gennem NemRefusion.

Kommunen sender derefter oplysninger til dig i Digital Post.

Det er herefter dit ansvar at reagere.

Hvis kommunen beder dig udfylde oplysninger i Mit Sygefravær, skal du gøre det inden fristen.

Hvad er Mit Sygefravær?

Mit Sygefravær er den digitale selvbetjeningsløsning, der bruges i forbindelse med kommunens behandling af sygedagpengesager.

Her kan du blandt andet blive bedt om at oplyse:

• hvorfor du er sygemeldt
• hvor længe du forventer sygdommen varer
• eventuel behandling
• andre relevante forhold i sygeforløbet.

Du bør svare så præcist som muligt og overholde de angivne frister.

Hvad hvis brevet fra kommunen ikke kommer?

Hvis du fortsat er syg efter 14 dage og ikke modtager noget fra kommunen, bør du ikke bare vente.

Kontakt kommunen.

Efter sygedagpengereglerne gælder der frister for selv at søge, hvis underretningsbrevet ikke er blevet sendt.

Har du fået dagpenge fra a-kassen under de første 14 sygedage, skal du som udgangspunkt reagere senest 3 uger efter, at retten til disse dagpenge er ophørt, hvis der ikke er kommet underretning.

Hvad sker der med min dagpengeperiode under sygdom?

Sygdom kan få betydning for din dagpengeperiodes referenceperiode.

Kortvarig sygdom betyder ikke nødvendigvis, at hele dagpengeperioden bliver forlænget dag for dag.

Efter reglerne kan blandt andet sygedagpengeperioder ud over 6 uger under bestemte betingelser forlænge referenceperioden.

Det er især relevant ved længere sygdomsforløb.

Eksempel: Længerevarende sygdom

Anne har modtaget dagpenge i en periode, da hun bliver syg i flere måneder.

Hun får først ydelse fra a-kassen under de første 14 dages sygdom og derefter sygedagpenge gennem kommunen.

Når hun bliver rask, kan a-kassen skulle genberegne slutdatoen for hendes dagpengeperiode.

Det skyldes, at en længere sygedagpengeperiode efter reglerne kan forlænge referenceperioden.

Bruger man dagpengetimer, mens man er syg?

Dagpenge, som a-kassen udbetaler under de første 14 dages sygdom, er en del af dagpengesystemet.

Når kommunen overtager med sygedagpenge, er der derimod tale om en anden ydelse.

Ved længere sygdom kan reglerne om forlængelse af dagpengeperioden derfor blive relevante.

Hvis du har et længere sygdomsforløb, bør du få a-kassen til at oplyse, hvordan netop din referenceperiode bliver påvirket.

Hvordan raskmelder man sig?

Når du igen er arbejdsdygtig, skal du raskmelde dig.

Det kan ske gennem de digitale løsninger eller efter den procedure, du får oplyst af a-kassen eller kommunen.

Efter raskmeldingen skal du igen:

• stå til rådighed
• søge arbejde aktivt
• bruge Joblog
• deltage i samtaler
• overholde de øvrige dagpengeregler.

Raskmelding efter mindre end 14 dage

Har du været syg i eksempelvis en uge, vil du typisk fortsat være i a-kassens system.

Når du registrerer dig rask, vender du tilbage til almindelig ledighed.

Du behøver derfor ikke først gennem et kommunalt sygedagpengeforløb.

Raskmelding efter længere sygdom

Har kommunen overtaget dit sygdomsforløb, er det vigtigt, at både kommunen og a-kassen har de korrekte oplysninger, når du bliver rask.

Når du igen søger dagpenge, skal du være korrekt registreret som ledig og kunne stå til rådighed.

Kontrollér derfor Jobnet, efter du er raskmeldt.

Kan man være delvist syg og få dagpenge?

Reglerne for en ledig er ikke identiske med reglerne for en lønmodtager, som eksempelvis bliver delvist sygemeldt fra sit arbejde.

For at få almindelige dagpenge skal du kunne stå til rådighed i det omfang, din forsikring kræver.

Hvis dit helbred betyder, at du kun kan arbejde meget begrænset eller med særlige forbehold, kan det derfor være nødvendigt at vurdere, om du opfylder rådighedskravet.

Få a-kassen til at vurdere situationen konkret.

Kan man få dagpenge, hvis man er syg i længere tid?

Almindelige arbejdsløshedsdagpenge er ikke en længerevarende sygdomsydelse.

14-dagesreglen giver fuldt ledige mulighed for at beholde ydelsen fra a-kassen i begyndelsen af sygdommen.

Ved længere sygdom går forløbet som udgangspunkt over til sygedagpengesystemet, hvis betingelserne er opfyldt.

Kan man blive rask og syg igen?

Ja, men der skal ses på de konkrete sygdomsperioder.

Hvis du bliver rask og igen reelt står til rådighed, og derefter bliver syg på ny, kan der være tale om et nyt sygeforløb.

Om sygdommene skal betragtes som separate perioder eller hænger sammen kan få betydning for administrationen.

Registrer derfor både raskmelding og en eventuel ny sygemelding korrekt.

Sygdom lige efter du bliver ledig

Du kan være omfattet af reglerne om dagpenge under sygdom, selv om du ikke endnu har nået at få din første almindelige dagpengeudbetaling.

Det afgørende er blandt andet, at du allerede var korrekt registreret som jobsøgende før sygdommen og ellers ville have været berettiget til dagpenge.

Du skal altså ikke nødvendigvis først have haft penge ind på kontoen.

Eksempel: Syg på tredje ledighedsdag

Thomas bliver ledig mandag og registrerer sig på Jobnet.

Onsdag bliver han syg.

Han har endnu ikke modtaget sin første dagpengeudbetaling, men er dagpengeberettiget og korrekt registreret.

Han sygemelder sig onsdag.

Han kan derfor være omfattet af reglerne om dagpenge under de første 14 sygedage, selv om den første almindelige udbetaling endnu ikke er sket.

Sygdom og ferie

Sygdom og ferie kan overlappe, og her er det vigtigt at få registreringen rigtig.

Bliver du syg før ferien begynder, kan du som udgangspunkt udskyde ferien. Du skal sygemelde dig senest første feriedag på det tidspunkt, hvor du ellers skulle have stået til rådighed.

Bliver du syg under en allerede påbegyndt ferie, kan reglerne være anderledes.

Læs mere om ferieperioder på vores side om ferie og dagpenge.

Kan man få feriedagpenge, hvis man allerede er syg?

Hvis du allerede er syg, før ferien begynder, kan du som udgangspunkt ikke samtidig få feriedagpenge for den samme periode.

I stedet kan reglerne om dagpenge under de første 14 sygedage eller kommunale sygedagpenge være relevante.

Sygdom på en jobsamtaledag

Bliver du syg på en dag, hvor du skulle til samtale med a-kassen, kommunen eller en arbejdsgiver, bør du ikke bare udeblive.

Registrer sygdommen korrekt og giv besked til den relevante part.

Det er dokumentationen for sygdommen og korrekt registrering, der viser, hvorfor du ikke kunne deltage.

Sygdom under et tilbud

Deltager du i virksomhedspraktik, kursus eller et andet beskæftigelsestilbud og bliver syg, skal du følge reglerne om sygemelding for tilbuddet.

Du kan eksempelvis skulle give besked både digitalt og til det sted, hvor aktiviteten foregår.

Følg instruktionerne fra kommunen og a-kassen.

Hvad hvis sygdommen gør det svært at søge den samme type arbejde?

Hvis sygdommen er midlertidig, vil du normalt være sygemeldt, indtil du igen kan stå til rådighed.

Hvis dit helbred derimod permanent ændrer, hvilke typer arbejde du kan udføre, kan a-kassen skulle vurdere din rådighed på ny.

Det kan eksempelvis være, hvis du efter et længere sygdomsforløb ikke længere kan udføre dit tidligere arbejde, men godt kan arbejde inden for andre områder.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du ikke kan få dagpenge, men jobsøgningen og rådigheden skal passe til din aktuelle arbejdsevne.

Kan man selv sige op på grund af sygdom?

Helbred kan i visse situationer være en gyldig grund til at forlade et arbejde uden almindelig karantæne.

Men det kræver en særskilt vurdering og ofte dokumentation.

Hvis du stadig er ansat og overvejer at sige op på grund af sygdom, bør du derfor kontakte a-kassen før du afleverer opsigelsen.

Sådan gør du, hvis du bliver syg som ledig

1. Sygemeld dig første sygedag. Brug Jobnet eller den løsning, du har fået anvist.
2. Stop den almindelige jobsøgning under sygdommen. Du er ikke normalt til rådighed.
3. Registrer sygdom korrekt på dine månedsoplysninger.
4. Læs Digital Post. Især hvis sygdommen varer mere end 14 dage.
5. Udfyld kommunens oplysninger rettidigt. Brug Mit Sygefravær, hvis du bliver bedt om det.
6. Raskmeld dig, når du igen kan arbejde.
7. Kontrollér Jobnet efter raskmeldingen. Sørg for, at du igen står korrekt registreret.

Typiske fejl ved sygdom på dagpenge

Fejl	Mulig konsekvens
Venter flere dage med sygemeldingen	Kan miste ydelse for dagene før sygemeldingen
Fortsætter som almindeligt ledig trods sygdom	Oplysningerne afspejler ikke den faktiske rådighed
Ignorerer brev fra kommunen efter 14 dage	Kan skabe problemer med sygedagpengene
Overskrider fristen i Mit Sygefravær	Kan påvirke kommunens behandling af ydelsen
Glemmer at raskmelde sig	Kan forsinke tilbagevenden til almindelige dagpenge
Antager at deltidsledige automatisk får 14 dage fra a-kassen	Der gælder andre regler, når du arbejder på nedsat tid

Officielle regler om sygdom som ledig

Du kan læse de officielle oplysninger om sygedagpenge og sygdom som ledig på Borger.dk. Her gennemgås blandt andet de første 14 dages sygdom, overgangen fra a-kassen til kommunen og raskmelding.

Ofte stillede spørgsmål om sygdom og dagpenge

Sygemeld dig fra første dag – og hold øje med Digital Post

Den vigtigste regel ved sygdom som ledig er enkel: Registrer sygdommen med det samme.

Er du fuldt ledig og dagpengeberettiget, kan a-kassen fortsætte med at udbetale ydelse under de første 14 sygedage. Varer sygdommen længere, går sagen videre til kommunen, som kan overtage med sygedagpenge.

Du skal ikke søge arbejde, mens du er korrekt sygemeldt, men du skal til gengæld holde øje med beskeder om sygeforløbet. Når du bliver rask, skal du raskmelde dig og igen stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Husk især disse fire punkter: første sygedag, 14-dagesreglen, kommunens underretningsbrev og korrekt raskmelding. Det er de vigtigste overgange i et sygdomsforløb, når du modtager dagpenge.