Karantæne fra a-kasse

Skrevet og gennemgået af Per Andersen – 25 års erfaring med a-kasser, medlemskaber og digitale abonnementer

Læsetid: 6 min.Opdateret: 28. september 2026

Karantæne fra a-kasse 2026 – regler ved selvforskyldt ledighed

Du kan få karantæne fra a-kassen, hvis du bliver vurderet som selvforskyldt ledig. Det kan eksempelvis ske, hvis du selv siger dit arbejde op uden en gyldig grund, afslår et arbejde, du er blevet henvist til, eller på anden måde selv er årsag til, at du bliver ledig.

I 2026 er en almindelig karantæne ved selvforskyldt ledighed på 3 uger. For fuldtidsforsikrede svarer det til 111 timer, mens karantænen for deltidsforsikrede er 90 timer.

Der findes dog en række situationer, hvor du kan have en gyldig grund til at sige op eller afslå et arbejde uden at få karantæne. Det afgørende er ikke alene, om din grund virker rimelig for dig. Den skal opfylde betingelserne i dagpengereglerne, og det er din a-kasse, der foretager den konkrete vurdering.

Overvejer du selv at sige dit job op og forventer at få brug for dagpenge bagefter, bør du derfor kontakte din a-kasse inden du afleverer opsigelsen.

Hvad betyder karantæne fra a-kassen?

En karantæne betyder, at du i en periode ikke kan få udbetalt dagpenge, selv om du ellers opfylder betingelserne for dagpengeret.

Karantænen er en sanktion i dagpengesystemet og kan blive udløst, hvis a-kassen vurderer, at du selv er skyld i din ledighed.

Du mister ikke nødvendigvis dit medlemskab af a-kassen. Det er retten til at få udbetalt dagpenge i karantæneperioden, der bliver påvirket.

For at få dagpenge skal du desuden fortsat opfylde de almindelige betingelser. Du kan læse mere i vores samlede guide til dagpenge regler i 2026.

Hvor lang er karantænen fra a-kassen i 2026?

Bliver du selvforskyldt ledig, er karantænen som udgangspunkt tre uger.

• Fuldtidsforsikret: 111 timers karantæne.
• Deltidsforsikret: 90 timers karantæne.

Man omtaler derfor ofte sanktionen som “3 ugers karantæne”, men a-kassen opgør den i timer.

Karantænen kan kun afvikles på tidspunkter, hvor du ellers ville have haft ret til dagpenge eller en anden relevant ydelse fra a-kassen. Det betyder, at tre ugers karantæne ikke nødvendigvis er det samme som 21 kalenderdage fra den dag, du bliver ledig.

Hvad betyder selvforskyldt ledig?

Du er selvforskyldt ledig, når din ledighed efter dagpengereglerne skyldes en handling eller beslutning, som du selv er ansvarlig for, og du ikke har en gyldig grund efter reglerne.

Det mest kendte eksempel er, at du selv siger dit arbejde op.

Men selvforskyldt ledighed kan også opstå i andre situationer. Det kan blandt andet være, hvis du:

• selv siger dit arbejde op uden gyldig grund
• beder din arbejdsgiver om at afskedige dig
• frivilligt indgår en aftale om at stoppe i jobbet uden at opfylde undtagelsesreglerne
• ikke møder op til et arbejde, du har aftalt at begynde på
• afslår et arbejde, du er blevet henvist til
• ikke møder op til en jobsamtale om et henvist arbejde uden gyldig grund
• afslår eller ophører i et tilbud uden gyldig grund
• handler på en måde, der efter reglerne sidestilles med at afslå et arbejde eller tilbud.

A-kassen skal vurdere den konkrete situation, før den træffer afgørelse om karantæne.

Får man karantæne, hvis man selv siger op?

Hvis du selv siger dit arbejde op uden en gyldig grund efter dagpengereglerne, vil du som udgangspunkt blive betragtet som selvforskyldt ledig.

Konsekvensen er normalt 3 ugers karantæne.

Det gælder også, selv om du personligt har en forståelig grund til at ønske et andet arbejde. Dagpengereglernes begreb “gyldig grund” har en mere præcis betydning end blot en god personlig grund til at sige op.

Derfor er den sikreste fremgangsmåde at kontakte a-kassen, før du opsiger jobbet, hvis du forventer at søge dagpenge efter fratrædelsen.

Kan man sige op uden at få karantæne?

Ja. Du kan i bestemte situationer have en gyldig grund til at opsige dit arbejde uden at blive betragtet som selvforskyldt ledig.

Reglerne indeholder bestemte gyldige grunde, og der kan være flere betingelser knyttet til hver enkelt grund.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at du blot fortæller a-kassen, hvorfor du ønskede at stoppe. A-kassen vurderer, om årsagen og dokumentationen opfylder reglerne.

Hvad er en gyldig grund til at sige op?

Der findes forskellige gyldige grunde efter reglerne om selvforskyldt ledighed. De kan blandt andet vedrøre:

• helbred
• bestemte transportproblemer
• manglende mulighed for nødvendig pasning
• overgang til andet arbejde
• uddannelse i bestemte situationer
• forhold på arbejdspladsen, når de konkrete betingelser er opfyldt
• ophør i forbindelse med bestemte regler om supplerende dagpenge
• andre særlige forhold, der er omfattet af reglerne.

Listen skal ikke forstås sådan, at eksempelvis ethvert transportproblem eller enhver helbredsmæssig udfordring automatisk giver ret til at sige op uden karantæne. Der gælder konkrete betingelser og ofte krav om, at du først har forsøgt at løse problemet på anden måde.

Kan sygdom være en gyldig grund til at sige op?

Helbred kan være en gyldig grund, men der stilles krav til dokumentationen og omstændighederne.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis du på grund af dit helbred ikke kan udføre arbejdet, eller hvis fortsat arbejde vil forværre dine helbredsmæssige problemer.

Der kan være krav om lægelig dokumentation, og det kan også have betydning, om der har været mulighed for at få andet passende arbejde hos arbejdsgiveren.

Du bør derfor ikke selv sige op og bagefter gå ud fra, at sygdom automatisk fritager dig for karantæne. Kontakt a-kassen først, så du ved, hvilken dokumentation der kræves.

Kan stress være en gyldig grund til at sige op?

Stress eller andre helbredsmæssige problemer kan efter omstændighederne indgå i vurderingen på samme måde som andre helbredsforhold.

Det afgørende er ikke diagnosens navn alene. A-kassen ser blandt andet på dokumentationen og på, om helbredet betyder, at du ikke kan udføre arbejdet, eller at fortsat arbejde kan forværre din helbredstilstand.

Hvis du overvejer at sige op på grund af stress, bør du derfor tale med både læge og a-kasse, inden du opsiger stillingen.

Kan dårligt arbejdsmiljø være en gyldig grund?

Problemer på arbejdspladsen kan i nogle tilfælde være relevante, men utilfredshed med arbejdspladsen giver ikke automatisk ret til at sige op uden karantæne.

Det kan blandt andet have betydning, hvad problemet består i, om det kan dokumenteres, og om du har forsøgt at få forholdet løst.

Er der tale om alvorlige forhold, bør du få rådgivning fra din a-kasse og eventuelt din fagforening, før du træffer beslutningen om at stoppe.

Kan man sige op, hvis man har fået et nyt job?

At forlade et arbejde for at begynde i et andet kan efter reglerne være en gyldig grund, når betingelserne er opfyldt.

Det er imidlertid vigtigt, at det nye arbejde er reelt og opfylder de relevante betingelser. Hvis du eksempelvis opsiger dit nuværende arbejde på baggrund af en løs forventning om et nyt job, som aldrig bliver til noget, kan situationen være anderledes.

Har du fået tilbudt et nyt arbejde, bør du derfor sørge for at have aftalen på plads, før du siger det gamle job op.

Får man karantæne ved en fratrædelsesaftale?

En fratrædelsesaftale kræver særlig opmærksomhed.

Hvis du frivilligt indgår en aftale med arbejdsgiveren om at fratræde, kan det efter omstændighederne blive betragtet som om, du selv har medvirket til ledigheden.

Der findes dog undtagelser. Det kan blandt andet have betydning, om du kan dokumentere, at du ville være blevet afskediget, hvis du ikke havde accepteret aftalen, og hvornår du fratræder i forhold til arbejdsgiverens almindelige opsigelsesvarsel.

Underskriv derfor ikke en fratrædelsesaftale med forventning om efterfølgende dagpenge, før du har fået den vurderet.

Får man karantæne, hvis man bliver fyret?

En almindelig afskedigelse fra arbejdsgiveren betyder ikke automatisk karantæne.

Hvis virksomheden eksempelvis afskediger dig på grund af nedskæringer, omstrukturering eller mangel på arbejde, er der normalt ikke tale om, at du selv har valgt ledigheden.

Situationen kan være anderledes, hvis afskedigelsen skyldes forhold, som a-kassen vurderer, at du selv i væsentlig grad er ansvarlig for.

A-kassen ser derfor på årsagen til afskedigelsen og ikke alene på, hvem der formelt afleverede opsigelsen.

Får man karantæne, hvis man bliver bortvist?

En bortvisning kan medføre, at a-kassen undersøger, om du selv er skyld i, at ansættelsesforholdet ophørte.

Det betyder ikke, at enhver bortvisning automatisk giver karantæne. A-kassen foretager sin egen vurdering af omstændighederne.

Hvis du er uenig i arbejdsgiverens begrundelse, kan dokumentation og en eventuel fagretlig sag derfor få betydning.

Karantæne hvis du afslår et arbejde

Selvforskyldt ledighed handler ikke kun om selv at sige sit nuværende arbejde op.

Hvis du er ledig og uden gyldig grund afslår et arbejde, som du er blevet henvist til, kan det også medføre karantæne.

Det kan efter reglerne også sidestilles med et afslag, hvis du eksempelvis uden gyldig grund:

• udebliver fra en jobsamtale om et henvist arbejde
• ikke møder på første arbejdsdag
• handler på en måde, der medfører, at arbejdsgiveren ikke ansætter dig.

Som dagpengemodtager skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Et afslag på arbejde kan derfor få direkte betydning for dagpengeretten.

Karantæne hvis du afslår et tilbud

Du kan også blive betragtet som selvforskyldt ledig, hvis du uden gyldig grund afslår eller ophører i et tilbud efter beskæftigelsesreglerne.

Det samme kan efter omstændighederne gælde, hvis du ikke begynder i tilbuddet eller udebliver fra relevante samtaler.

Hvis sygdom, ferie eller andre forhold forhindrer dig i at møde, er det vigtigt at følge reglerne om at give besked.

Hvad sker der, hvis man ikke møder på første arbejdsdag?

Hvis du har indgået en aftale om et arbejde, men uden gyldig grund undlader at begynde på jobbet, kan det efter reglerne sidestilles med selv at have forårsaget ledigheden.

Det kan derfor udløse karantæne.

Opstår der en akut situation, som reelt forhindrer dig i at møde, bør du kontakte arbejdsgiveren og relevante myndigheder eller a-kassen hurtigst muligt og sørge for den nødvendige dokumentation.

Hvornår begynder karantænen?

Tidspunktet afhænger af, hvordan den selvforskyldte ledighed er opstået.

Hvis du eksempelvis selv stopper i et arbejde uden gyldig grund, får karantænen normalt virkning efter arbejdets ophør.

Ved afslag på et henvist arbejde eller et tilbud kan tidspunktet være knyttet til selve afslaget.

Hvis du får løn eller en anden ydelse fra arbejdsgiveren i forbindelse med fratrædelsen, som medfører fradrag i dagpengene, kan det også påvirke, hvornår karantænen begynder at blive afviklet.

Skal man være ledig for at afvikle karantænen?

En karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor du ellers ville have ret til dagpenge eller en anden ydelse fra a-kassen, der kan bruges til at afvikle karantænen.

Du kan derfor ikke nødvendigvis få karantænen overstået blot ved at vente tre kalenderuger.

Du skal fortsat opfylde betingelserne for dagpenge og blandt andet stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kan karantænen udløbe?

Ja. En karantæne skal ikke nødvendigvis hænge over dig på ubestemt tid.

Efter reglerne kan en karantæne eller den resterende del af den som udgangspunkt anses for udstået, hvis den ikke er afviklet inden for tre måneder efter det forhold, der udløste den.

Der findes også regler om, at karantænen kan anses for udstået efter en bestemt mængde arbejde.

Den konkrete opgørelse foretages af a-kassen.

Kan man arbejde sig ud af en karantæne?

Ja. Arbejde efter det tidspunkt, hvor karantænen har virkning, kan få betydning.

Efter 2026-reglerne kan en almindelig karantæne anses for udstået, når en fuldtidsforsikret efter karantænens virkningstidspunkt har fået indberettet mindst 185 løntimer. For en deltidsforsikret er kravet 150 løntimer.

Det er vigtigt ikke at forveksle dette med det højere arbejdskrav, der gælder, hvis du bliver selvforskyldt ledig igen inden for 12 måneder.

Hvad sker der, hvis man bliver selvforskyldt ledig to gange?

Her bliver konsekvensen betydeligt større.

Hvis du to gange inden for 12 måneder handler på en måde, der udløser sanktion for selvforskyldt ledighed, mister du retten til dagpenge, indtil du igen har opfyldt et særligt arbejdskrav.

For en fuldtidsforsikret kræver det som udgangspunkt:

• 300 løntimer inden for en sammenhængende periode på tre måneder ved månedsindberetning, eller
• 276 løntimer inden for 12 sammenhængende uger ved uge- eller 14-dagesindberetning.

For deltidsforsikrede er kravene som udgangspunkt:

• 150 løntimer inden for tre sammenhængende måneder, eller
• 138 løntimer inden for 12 sammenhængende uger.

Det er altså væsentligt mere alvorligt at blive selvforskyldt ledig anden gang inden for 12 måneder end at få den almindelige 3-ugers karantæne første gang.

Påvirker karantænen selve dagpengeperioden?

Timer, hvor du er udelukket fra dagpenge på grund af en effektiv karantæne, kan indgå i forbruget af dagpengeperioden efter de gældende regler.

Karantænen er derfor ikke nødvendigvis blot en periode, hvor din almindelige dagpengeret sættes helt på pause.

Hvis du allerede er ledig og får en karantæne, bør du få a-kassen til at forklare, hvordan den konkret påvirker dit resterende dagpengeforløb.

Karantæne og supplerende dagpenge

Reglerne om selvforskyldt ledighed kan også være relevante, hvis du har et deltidsjob og får supplerende dagpenge.

Du bør derfor ikke uden videre opsige dit deltidsarbejde.

Der findes særlige regler i forbindelse med udløb af retten til supplerende dagpenge, men betingelserne skal være opfyldt.

Læs mere i vores guide om supplerende dagpenge i 2026.

Kan man få karantæne ved at skifte a-kasse?

Nej. Det at skifte fra én a-kasse til en anden udløser ikke i sig selv karantæne.

Et skift bør dog gennemføres som en korrekt overflytning, så du ikke selv melder dig ud og skaber et hul i medlemsperioden.

Læs vores guide om at skifte a-kasse uden at miste anciennitet.

Hvad får man udbetalt under en karantæne?

Du får ikke dagpenge for de timer, hvor karantænen bliver afviklet.

Hvor stort et økonomisk tab karantænen medfører, afhænger derfor blandt andet af din dagpengesats og din forsikringsstatus.

Du kan se de aktuelle maksimumsbeløb i vores oversigt over dagpengesatser i 2026.

Skal man stadig søge arbejde under karantænen?

Hvis karantænen skal kunne afvikles som led i dit dagpengeforløb, skal du fortsat opfylde de relevante betingelser, herunder stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

En karantæne er altså ikke det samme som tre ugers ferie fra jobsøgning og rådighedskrav.

Følg derfor fortsat de beskeder og krav, du får fra a-kassen og Jobnet.

Kontakt a-kassen før du siger op

Den vigtigste måde at undgå en uventet karantæne på er at undersøge konsekvenserne før du træffer en beslutning, som gør dig ledig.

Det gælder især, hvis du:

• overvejer selv at sige op
• har helbredsproblemer
• oplever problemer med arbejdsmiljøet
• har fået tilbudt en fratrædelsesaftale
• vil stoppe i et deltidsjob
• overvejer at afslå et henvist arbejde
• vil begynde på uddannelse
• har problemer med transport eller pasning
• er usikker på, om du kan fortsætte i dit nuværende arbejde.

En vurdering fra a-kassen efter opsigelsen kan komme for sent til at ændre den beslutning, du allerede har truffet.

Dokumentation kan være afgørende

Hvis du mener, at du har en gyldig grund til at sige op, er dokumentation vigtig.

Hvilken dokumentation der kræves, afhænger af årsagen. Det kan eksempelvis være lægelig dokumentation ved helbredsproblemer eller skriftlig dokumentation for bestemte forhold omkring ansættelsen.

Gem derfor relevante mails, kontrakter, aftaler og anden dokumentation, hvis der opstår en situation, som senere skal vurderes af a-kassen.

Hvad gør man, hvis man er uenig i a-kassens afgørelse?

Hvis a-kassen træffer afgørelse om, at du er selvforskyldt ledig, skal du have en afgørelse med en begrundelse.

Er du uenig, bør du læse afgørelsen og klagevejledningen grundigt. Der gælder frister for at klage over afgørelser på dagpengeområdet.

Det kan være relevant at fremsende yderligere dokumentation, hvis du mener, at a-kassen mangler oplysninger om årsagen til din opsigelse eller afskedigelse.

Officielle regler om karantæne og selvforskyldt ledighed

Du kan læse den offentlige vejledning om selvforskyldt ledighed, karantæne og dagpenge på Borger.dk. Din egen a-kasse foretager den konkrete vurdering af, om du har en gyldig grund i netop din situation.

Karantæne fra a-kassen kort fortalt

• Du kan få karantæne, hvis du er selvforskyldt ledig.
• Egen opsigelse uden gyldig grund kan medføre karantæne.
• Karantænen er som udgangspunkt 3 uger.
• For fuldtidsforsikrede svarer den til 111 timer.
• For deltidsforsikrede svarer den til 90 timer.
• Du kan i bestemte situationer have en gyldig grund til at sige op.
• Helbred kan være en gyldig grund, når betingelserne og dokumentationskravene er opfyldt.
• Frivillige fratrædelsesaftaler kan få betydning for dagpengeretten.
• Afslag på henvist arbejde kan medføre karantæne.
• En almindelig karantæne kan under reglerne anses for udstået efter tilstrækkeligt arbejde.
• Bliver du selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, kan du miste dagpengeretten, indtil et særligt arbejdskrav er opfyldt.
• Kontakt altid a-kassen, før du selv siger op, hvis du forventer at få brug for dagpenge.

Ofte stillede spørgsmål om karantæne fra a-kassen

Undersøg konsekvenserne før du siger jobbet op

Den vigtigste regel at huske er, at du bør undersøge din dagpengeret, før du selv gør dig ledig. Når opsigelsen først er afleveret, kan du ikke nødvendigvis ændre konsekvenserne ved bagefter at forklare, hvorfor du ønskede at stoppe.

Har du helbredsproblemer, konflikter på arbejdspladsen, en fratrædelsesaftale, problemer med transport eller andre forhold, der gør, at du overvejer at stoppe, bør du derfor kontakte a-kassen først.

De centrale begreber at kende er karantæne fra a-kasse, 3 ugers karantæne, 111 timers karantæne, selvforskyldt ledighed, egen opsigelse, gyldig grund, dagpenge efter opsigelse, afslag på arbejde, fratrædelsesaftale, rådighed, arbejdskrav og gentagen selvforskyldt ledighed. Den konkrete afgørelse om din dagpengeret træffes altid på baggrund af din individuelle situation.

Per Andersen( Direktør og stifter )

Forfatter & medforfatter Per Andersen er administrerende direktør og stifter af PA Medier. Siden år 2000 har Per specialiseret sig i formidling af finansielle tjenester, herunder bl.a. lån, tv-pakker, bredbånd/telefoni og A-kasser. Han har udviklet og administreret en række websites på tværs af flere lande, med hovedfokus på det danske marked. Gennem hans ledelse og fokus på organisk vækst gennem artikler, har PA Medier etableret sig som en fast aktør inden for digital formidling i Danmark.