G-dage 2026

G-dage 2026 – betaling fra arbejdsgiveren ved ledighed

Din første udbetaling efter et jobstop kommer ikke altid fra a-kassen. I en række situationer er det din tidligere arbejdsgiver, der skal betale for de første ledighedsdage. De kaldes G-dage – en forkortelse for godtgørelsesdage.

En hel G-dag er 1.017 kr. i 2026, mens en halv G-dag er 509 kr. Arbejdsgiveren kan som udgangspunkt skulle betale for din 1. og 2. ledighedsdag, hvis du opfylder betingelserne.

G-dage er især relevante ved afskedigelse, hjemsendelse, udløb af et vikariat eller anden tidsbegrænset ansættelse. Der gælder samtidig et beskæftigelseskrav: Du skal normalt have arbejdet, hvad der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i to uger hos arbejdsgiveren inden for de seneste fire uger. Ved almindelig 37-timers arbejdsuge svarer det typisk til 74 timer.

Hvad er G-dage?

G-dage er dagpengegodtgørelse, som en arbejdsgiver under bestemte betingelser skal betale til et medlem af en a-kasse på de første ledighedsdage efter et arbejdsophør.

Der kan højst være tale om de første to ledighedsdage i forbindelse med det enkelte arbejdsophør.

Ordningen betyder, at betalingen på disse dage kommer fra arbejdsgiveren i stedet for fra a-kassen.

G-dage er derfor heller ikke ekstra dagpenge oven i den almindelige ydelse. Har du ret til G-dag for en bestemt dag, kan du ikke samtidig få almindelige dagpenge fra a-kassen for den samme ledighed.

Hvor meget får man på en G-dag i 2026?

G-dag 2026	Beløb før skat
Hel G-dag	1.017 kr.
Halv G-dag	509 kr.
To hele G-dage	2.034 kr.

Beløbet for en hel G-dag følger den højeste almindelige dagpengesats pr. dag og reguleres derfor løbende.

G-dage er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriepenge af godtgørelsen, og der trækkes ikke arbejdsmarkedsbidrag eller ATP af betalingen.

Vil du se de øvrige beløb, finder du dem i vores oversigt over dagpengesatser i 2026.

Hvornår får man en hel eller en halv G-dag?

Det afhænger af, hvor meget du er ledig den pågældende dag.

Er du ledig i mere end 4 timer, svarer godtgørelsen til en hel G-dag.

Er du ledig i 4 timer eller derunder, er betalingen en halv G-dag.

Det kan blandt andet få betydning, hvis du begynder i et nyt arbejde umiddelbart efter det gamle, men kun arbejder en del af dagen.

Eksempel: To hele ledighedsdage

Forestil dig, at Mette bliver afskediget fra sit arbejde fredag efter at have arbejdet en normal fuld arbejdsdag. Hun har ikke nyt arbejde mandag eller tirsdag.

Hvis hun opfylder de øvrige betingelser, vil mandag og tirsdag kunne være hendes to G-dage.

Arbejdsgiverens betaling vil i 2026 være:

• Mandag: 1.017 kr.
• Tirsdag: 1.017 kr.
• I alt: 2.034 kr. før skat.

Herefter kan almindelige dagpenge fra a-kassen blive relevante, hvis hun opfylder dagpengereglerne.

74-timerskravet – en vigtig betingelse for G-dage

Et af de vigtigste krav er din beskæftigelse hos den arbejdsgiver, der skal betale godtgørelsen.

Inden for de sidste fire uger før arbejdsophøret skal du have arbejdet, hvad der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i to uger.

På en arbejdsplads med almindelig 37-timers arbejdsuge vil det typisk være:

37 timer × 2 = 74 timer.

Det er de faktisk udførte arbejdstimer, der er relevante. Overarbejde kan også indgå i opgørelsen.

Det er ikke et krav, at timerne er fordelt med præcis 37 timer i hver af to bestemte uger. De relevante arbejdstimer opgøres inden for fireugersperioden.

Skal man have været ansat i fire uger?

Nej. Det er en almindelig misforståelse.

Fire uger er den periode, man ser tilbage over. Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal have været ansat i samtlige fire uger.

Hvis du allerede har opnået et antal arbejdstimer svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i to uger – typisk 74 timer – kan beskæftigelseskravet være opfyldt.

Skal man være medlem af en a-kasse for at få G-dage?

Ja. Du skal være medlem af en dansk a-kasse på tidspunktet for arbejdsophøret, hjemsendelsen eller den relevante nedsættelse af arbejdstiden.

Det interessante er, at du godt kan have ret til G-dage, selv om du endnu ikke opfylder alle betingelser for at få almindelige dagpenge.

Du kan eksempelvis have været medlem af a-kassen i mindre end ét år og dermed endnu ikke opfylde det almindelige medlemskrav til dagpenge, men stadig have ret til G-dage, hvis betingelserne for godtgørelsen er opfyldt.

De almindelige betingelser for dagpenge kan du læse om på siden Dagpenge regler 2026.

Hvornår skal arbejdsgiveren betale G-dage?

G-dage kan blandt andet blive aktuelle, når arbejdsophøret skyldes arbejdsgiveren eller ansættelsesformen.

Typiske situationer er:

• du bliver afskediget
• du bliver hjemsendt
• et vikariat udløber
• en tidsbegrænset ansættelse slutter
• en bestemt arbejdsopgave ophører
• arbejdstiden nedsættes på arbejdsgiverens initiativ
• du bliver omfattet af arbejdsfordeling.

Der skal samtidig være reel ledighed på G-dagen, og de øvrige betingelser skal være opfyldt.

G-dage efter en fyring

Bliver du afskediget af virksomheden og er ledig efter ansættelsens ophør, er G-dage ofte relevante.

Det kan eksempelvis være ved:

• nedskæringer
• mangel på arbejdsopgaver
• omstrukturering
• lukning af en afdeling
• udløb af en midlertidig ansættelse.

Har du arbejdet tilstrækkeligt hos arbejdsgiveren og er medlem af en a-kasse, kan arbejdsgiveren skulle betale de første to ledighedsdage.

G-dage efter et vikariat

Vikarer er en af de grupper, hvor G-dage ofte giver anledning til spørgsmål.

Hvis et tidsbegrænset vikariat slutter, kan arbejdsgiveren være forpligtet til at betale G-dage, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt, og vikaren efterfølgende er ledig.

For løst ansatte vikarer og afløsere, der ansættes fra dag til dag, gælder særlige praktiske regler. De kan i dagpengesystemet blive betragtet som afskediget, hver gang dagens beskæftigelse ophører.

Det kan betyde, at der opstår flere situationer med G-dage gennem året.

Eksempel: Tilkaldevikar

Jonas arbejder som tilkaldevikar. Han ved ikke på forhånd, hvilke dage han skal arbejde, og får alene løn for de vagter, han tager.

Han har inden for de seneste fire uger arbejdet mere end 74 timer hos samme arbejdsgiver.

Hvis han efter en arbejdsdag ikke tilbydes yderligere arbejde og er ledig, kan reglerne om G-dage blive relevante.

Det er anderledes end en medarbejder med en fast aftale om eksempelvis 20 timer hver uge, hvor fridagene allerede følger af den aftalte arbejdstid.

G-dage ved tidsbegrænset ansættelse

Det gør ikke i sig selv en forskel, at du allerede fra ansættelsens begyndelse vidste, hvornår jobbet ville slutte.

Hvis en tidsbegrænset kontrakt udløber, og du derefter er ledig, kan arbejdsgiveren stadig være omfattet af reglerne om G-dage.

Du skal naturligvis fortsat opfylde betingelserne om blandt andet a-kassemedlemskab og forudgående beskæftigelse.

G-dage ved hjemsendelse

G-dage kan også blive aktuelle, selv om ansættelsesforholdet ikke ophører permanent.

Det gælder blandt andet ved hjemsendelse.

Her opgøres godtgørelsen efter de timer, hvor du skulle have arbejdet, men er hjemsendt. Der kan højst betales for to G-dage ved den enkelte hjemsendelse.

Reglerne kan eksempelvis være relevante i brancher, hvor arbejdet midlertidigt stopper på grund af vejrlig eller mangel på arbejde.

G-dage ved arbejdsfordeling

En arbejdsfordeling betyder typisk, at medarbejdernes arbejdstid midlertidigt reduceres og fordeles, så afskedigelser kan undgås.

Ved en arbejdsfordeling skal arbejdsgiveren efter reglerne betale G-dage for de første to dage, hvor medarbejderen ikke arbejder under ordningen.

Herefter kan dagpenge blive relevante for de ledige perioder, hvis betingelserne er opfyldt.

Får man G-dage, hvis man selv siger op?

Som udgangspunkt nej.

G-dagene skal normalt ikke betales, når det er medarbejderen selv, der afslutter ansættelsen.

Hvis du selv forlader jobbet og bagefter søger dagpenge, er det i stedet vigtigt at undersøge reglerne om selvforskyldt ledighed.

Læs mere i vores guide om selv at sige op og få dagpenge.

Hvad hvis man bliver fyret på grund af sin egen adfærd?

Arbejdsgiveren skal heller ikke betale G-dage, hvis afskedigelsen væsentligst skyldes medarbejderen efter reglerne om selvforskyldt ledighed.

Det er altså ikke nok alene at se på, om det formelt var arbejdsgiveren, der afleverede opsigelsen.

Årsagen til arbejdsophøret kan også få betydning.

G-dage er ikke det samme som karantæne

De to begreber har forskellige funktioner.

G-dage er en godtgørelse fra arbejdsgiveren på de første ledighedsdage, når betingelserne er opfyldt.

Karantæne er derimod en periode, hvor du ikke kan få dagpenge, fordi du eksempelvis er blevet vurderet som selvforskyldt ledig.

Du kan læse mere om forskellen i vores guide om karantæne fra a-kassen.

Kan deltidsforsikrede få G-dage?

Ja. Både fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede medlemmer kan være berettiget til G-dage.

Og her er en vigtig detalje:

Beløbet for en G-dag er det samme for deltids- og fuldtidsforsikrede.

En deltidsforsikret får altså ikke den lavere almindelige deltidsdagpengesats som G-dag. I 2026 er en hel G-dag 1.017 kr. og en halv 509 kr. for begge forsikringsformer.

Du kan læse mere om selve forsikringsformen på siden om deltidsforsikret a-kasse.

Kan man få både G-dage og dagpenge?

Ja, men ikke for den samme ledighed på den samme dag.

G-dage dækker typisk begyndelsen af ledighedsforløbet. Når de relevante G-dage er passeret, kan a-kassen udbetale almindelige dagpenge, hvis du opfylder betingelserne.

Har du ret til betaling fra arbejdsgiveren for en G-dag, skal a-kassen ikke samtidig betale almindelige dagpenge for den pågældende ledighed.

G-dage hvis du får nyt arbejde med det samme

Får du et nyt fuldtidsarbejde umiddelbart efter det gamle, er du ikke ledig på de dage, hvor du arbejder fuldt.

Dermed er der heller ikke grundlag for G-dagsbetaling for den pågældende dag.

Arbejder du kun en del af dagen, kan der derimod være tale om en halv eller hel G-dag afhængigt af antallet af ledige timer.

Eksempel: Nyt deltidsjob på første ledighedsdag

Sofie stopper i sit gamle arbejde efter en fuld arbejdsdag. Næste dag begynder hun i et nyt job, men arbejder kun 4,5 timer.

Ved opgørelsen ses ledigheden i forhold til 7,4 timer. Hun mangler derfor 2,9 timers beskæftigelse den pågældende dag.

Da ledigheden er højst fire timer, vil betalingen efter reglerne være en halv G-dag, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Hvornår ligger G-dagene?

Efter en almindelig fuld sidste arbejdsdag vil G-dagene normalt være de første to ordinære arbejdsdage, hvor du efterfølgende er ledig.

Stopper du eksempelvis fredag efter en fuld arbejdsdag, vil mandag normalt være første G-dag og tirsdag anden G-dag, hvis du ellers ville have været ledig på disse dage.

Lørdag, søndag og helligdage bliver ikke automatisk betragtet som G-dage. Det afhænger blandt andet af, om du normalt skulle have arbejdet på dagen.

Kan en lørdag eller søndag være en G-dag?

Ja, men ikke nødvendigvis.

En weekenddag kan være en G-dag, hvis den efter din normale arbejdsplan ville have været en arbejdsdag.

For en medarbejder, der normalt arbejder mandag til fredag, vil lørdag og søndag typisk ikke være G-dage.

For eksempel kan situationen være anderledes for en tjener, butiksansat eller anden medarbejder, der normalt arbejder i weekenden.

G-dage og helligdage

En søgnehelligdag betragtes heller ikke automatisk som en G-dag.

Hvis dagen normalt ville have været din fridag, vil den første G-dag typisk først ligge på den næste ordinære arbejdsdag, hvor du er ledig.

Det er altså din normale beskæftigelse og den konkrete ledighed, der er afgørende – ikke bare datoen på kalenderen.

Hvor mange G-dage kan samme arbejdsgiver betale?

For løst ansatte, vikarer og andre med gentagne arbejdsophør er der en årlig grænse.

Den samme arbejdsgiver skal højst betale G-dage i forbindelse med 16 arbejdsophør i et kalenderår.

Når grænsen er nået, kan a-kassen i stedet udbetale dagpenge fra første ledighedsdag, hvis de almindelige betingelser for dagpenge er opfyldt.

Det er derfor vigtigt at holde øje med lønsedlerne, hvis du har mange korte ansættelser hos den samme arbejdsgiver.

Skal G-dage stå på lønsedlen?

Arbejdsgiveren har oplysningspligt i forbindelse med betaling af G-dage.

Når der første gang i kalenderåret er betalt G-dage, skal det fremgå af lønsedlen. Herefter skal arbejdsgiveren løbende oplyse, hvor mange gange der er betalt G-dage i kalenderåret.

Oplysningen er især nyttig for løst ansatte, der kan have mange arbejdsophør.

Hvornår skal arbejdsgiveren betale G-dagene?

Godtgørelsen skal betales så hurtigt som muligt.

Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt have betalt senest ved virksomhedens anden lønudbetaling efter arbejdsophøret, hjemsendelsen eller den situation, der udløste retten til G-dage.

Du bør derfor kontrollere din lønseddel efter fratrædelsen.

Kan arbejdsgiveren kræve en tro- og loveerklæring?

Ja. Arbejdsgiveren kan i bestemte situationer bede dig om en tro- og loveerklæring i forbindelse med G-dagene.

Arbejdsgiveren skal bede om erklæringen senest 14 dage efter fratrædelsen.

Når du har modtaget anmodningen, har du som udgangspunkt 14 dage til at aflevere erklæringen.

Det er vigtigt at overholde fristen. Hvis du ikke afleverer erklæringen rettidigt, kan du miste retten til betalingen for G-dagene – og du kan heller ikke nødvendigvis få almindelige dagpenge fra a-kassen for de samme dage.

Hvornår slipper arbejdsgiveren for at betale G-dage?

Der findes flere situationer, hvor betalingspligten bortfalder.

Det kan blandt andet være, hvis:

• du selv siger jobbet op
• afskedigelsen væsentligst skyldes dig selv
• du ikke er medlem af en a-kasse
• du ikke opfylder beskæftigelseskravet hos arbejdsgiveren
• du ikke reelt er ledig på de relevante dage
• arbejdsgiveren tilbyder dig fortsat passende beskæftigelse i samme omfang
• du ikke afleverer en krævet tro- og loveerklæring inden fristen
• andre særlige undtagelser i reglerne er opfyldt.

Hvad hvis arbejdsgiveren tilbyder dig arbejde?

Hvis din arbejdsgiver tilbyder dig fortsat beskæftigelse i umiddelbar forlængelse af arbejdsophøret, kan retten til G-dage bortfalde.

Arbejdet skal blandt andet have et omfang, der mindst svarer til den hidtidige beskæftigelse, og være på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår.

Afslår du et sådant tilbud, skal arbejdsgiveren ikke nødvendigvis betale G-dagene.

Hvad gør du, hvis arbejdsgiveren ikke betaler?

Start med at kontrollere, om du faktisk opfylder betingelserne:

1. Var du medlem af en a-kasse?
2. Opfyldte du beskæftigelseskravet hos arbejdsgiveren?
3. Var du reelt ledig på de pågældende dage?
4. Var det arbejdsgiveren eller ansættelsesformen, der medførte arbejdsophøret?
5. Har du afleveret en eventuel tro- og loveerklæring til tiden?

Mener du fortsat, at du har ret til betalingen, kan du kontakte din a-kasse.

A-kassen skal vurdere, om du er berettiget til G-dagene, og kan hjælpe med sagen. Hvis a-kassen vurderer, at du uden tvivl har ret til godtgørelsen, kan den rette henvendelse til arbejdsgiveren.

Hvem afgør en tvist om G-dage?

Hvis arbejdsgiveren og lønmodtageren er uenige om retten til G-dage, kan a-kassen blive involveret i vurderingen.

I sidste ende kan tvivlsspørgsmål om arbejdsgiverens betalingspligt behandles af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter de gældende regler.

Gem derfor ansættelseskontrakt, lønsedler, vagtplaner og korrespondance med arbejdsgiveren, hvis der opstår uenighed.

Officielle regler om G-dage

De detaljerede regler findes i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vejledning om G-dage på Retsinformation. Vejledningen fra 2026 gennemgår blandt andet arbejdsophør, hjemsendelse, vikarer, beskæftigelseskravet, halve og hele G-dage samt de situationer, hvor arbejdsgiverens betalingspligt bortfalder.

G-dage i praksis – fem situationer

Situation	G-dage?
Du afskediges på grund af nedskæringer og opfylder 74-timerskravet	Som udgangspunkt ja
Dit tidsbegrænsede vikariat udløber, og du bliver ledig	Kan udløse G-dage
Du siger selv dit arbejde op	Som udgangspunkt nej
Du arbejder fuldt i et nyt job på den første ledighedsdag	Nej for den dag
Du hjemsendes på grund af mangel på arbejde	Kan udløse G-dage

Ofte stillede spørgsmål om G-dage

Husk G-dagene, når et job slutter

Når du bliver ledig, er fokus ofte på at melde dig ledig, kontakte a-kassen og få styr på den kommende dagpengeudbetaling. Men de første ledighedsdage bør også kontrolleres.

Har du været medlem af en a-kasse og arbejdet tilstrækkeligt hos arbejdsgiveren – typisk mindst 74 timer inden for de seneste fire uger – kan du have ret til arbejdsgivergodtgørelse.

I 2026 betyder det op til 2.034 kr. for to hele G-dage. Tjek derfor din sidste lønseddel og de efterfølgende udbetalinger, især hvis du er blevet afskediget, dit vikariat er udløbet, eller du er blevet hjemsendt.