Indkomstkrav til dagpenge

Skrevet og gennemgået af Per Andersen – 25 års erfaring med a-kasser, medlemskaber og digitale abonnementer

Læsetid: 6 min.Opdateret: 28. september 2026

Indkomstkrav til dagpenge 2026 – hvor meget skal du have tjent?

For at få ret til dagpenge som lønmodtager skal du som udgangspunkt opfylde et indkomstkrav. I 2026 betyder det, at en fuldtidsforsikret normalt skal have haft mindst 286.632 kr. i indkomst inden for de seneste tre år. For deltidsforsikrede er indkomstkravet 191.088 kr.

Det er dog ikke nok blot at have tjent det samlede beløb. Der er også et loft over, hvor meget indkomst der kan tælle med hver måned. For fuldtidsforsikrede kan højst 23.886 kr. pr. måned medregnes, mens loftet for deltidsforsikrede er 15.924 kr. pr. måned.

Indkomstkravet er kun én af betingelserne for at få arbejdsløshedsdagpenge. Du skal blandt andet også have været medlem af en a-kasse i mindst ét år og opfylde de almindelige krav til rådighed og ledigmelding. Du kan få det samlede overblik i vores guide til dagpenge regler i 2026.

Hvad er indkomstkravet til dagpenge i 2026?

Indkomstkravet er det beløb, du skal have haft i indkomst inden for en bestemt periode for at kunne blive indplaceret i en dagpengeperiode.

I 2026 gælder følgende beløb:

Beløbene reguleres løbende, og derfor er det vigtigt at bruge de gældende satser for det år, hvor du skal indplaceres i en ny dagpengeperiode.

Hvor langt tilbage ser a-kassen på din indkomst?

A-kassen ser som udgangspunkt på din indkomst inden for de seneste tre år.

Det kaldes optjeningsperioden. Indkomsten behøver ikke nødvendigvis være tjent i sammenhængende måneder, så længe den relevante indkomst ligger inden for perioden og kan medregnes efter dagpengereglerne.

Der kan i særlige situationer være mulighed for at forlænge optjeningsperioden, eksempelvis hvis bestemte perioder ikke skal tælle med på normal vis.

Det er derfor ikke altid nok blot at kigge tre kalenderår tilbage. A-kassen foretager den konkrete opgørelse ud fra dine registrerede oplysninger.

Hvorfor er der et månedligt loft på indkomst?

Der er et loft over, hvor meget indkomst der kan tælle med i hver enkelt måned.

Som fuldtidsforsikret kan du i 2026 højst få medregnet 23.886 kr. pr. måned. Det gælder også, selv om du eksempelvis har tjent 35.000 eller 50.000 kr. i en bestemt måned.

For deltidsforsikrede er det månedlige loft 15.924 kr.

Det betyder i praksis, at du ikke kan opfylde hele indkomstkravet ved at have en meget høj løn i ganske få måneder.

Hvor hurtigt kan man optjene ret til dagpenge?

På grund af det månedlige indkomstloft tager det som udgangspunkt mindst 12 måneder at opfylde indkomstkravet.

For en fuldtidsforsikret ser regnestykket sådan ud:

23.886 kr. × 12 måneder = 286.632 kr.

Det månedlige maksimum og det samlede indkomstkrav hænger altså direkte sammen.

Hvis du tjener mindre end 23.886 kr. om måneden, kan det tage længere end 12 måneder at optjene dagpengeretten.

Eksempel: Du tjener 30.000 kr. om måneden

Hvis du er fuldtidsforsikret og tjener 30.000 kr. om måneden, er det ikke hele beløbet, der tæller med til indkomstkravet.

Der kan højst medregnes 23.886 kr. pr. måned.

Efter 12 måneder vil du derfor have:

23.886 kr. × 12 = 286.632 kr.

Dermed kan du opfylde indkomstkravet efter 12 måneder, hvis de øvrige betingelser også er opfyldt.

Eksempel: Du tjener 20.000 kr. om måneden

Tjener du 20.000 kr. om måneden som fuldtidsforsikret, kan hele beløbet som udgangspunkt medregnes, fordi det ligger under det månedlige loft.

Efter 12 måneder vil du have optjent:

20.000 kr. × 12 = 240.000 kr.

Det er mindre end indkomstkravet på 286.632 kr.

Hvis indkomsten fortsætter på samme niveau, vil det derfor tage lidt over 14 måneder at nå indkomstkravet.

Eksempel: Du har meget forskellig løn fra måned til måned

Din indkomst behøver ikke være den samme hver måned.

Du kan eksempelvis have 15.000 kr. i én måned, 28.000 kr. den næste og 35.000 kr. i den tredje.

Det er den medregningsberettigede indkomst i hver måned, der lægges sammen, men højst op til det gældende månedlige loft.

I eksemplet vil der derfor kunne medregnes:

• 15.000 kr. fra den første måned
• 23.886 kr. fra den anden måned
• 23.886 kr. fra den tredje måned.

Indkomst over loftet kan ikke overføres til en anden måned.

Hvilken indkomst tæller med til dagpenge?

Flere former for indkomst kan indgå, når a-kassen vurderer, om du opfylder indkomstkravet.

Det kan blandt andet være:

• A-indkomst fra almindeligt lønarbejde
• B-indkomst, der opfylder betingelserne
• visse feriepenge
• relevant indkomst fra selvstændig virksomhed
• skattemæssigt overskud fra selvstændig virksomhed efter de gældende regler.

Det afgørende er ikke alene, hvad du selv opfatter som arbejdsindkomst. A-kassen skal kunne medregne indkomsten efter reglerne om arbejdsløshedsforsikring.

Tæller A-indkomst med til indkomstkravet?

Ja. Almindelig løn, der er indberettet som A-indkomst, er den mest almindelige måde at opfylde indkomstkravet på.

Arbejdsgiveren indberetter normalt indkomsten til indkomstregistret, og a-kassen kan bruge oplysningerne i sin beregning.

Du behøver derfor normalt ikke selv dokumentere hver enkelt lønudbetaling, hvis oplysningerne er registreret korrekt.

Tæller B-indkomst med til dagpenge?

Ja, B-indkomst kan i mange tilfælde indgå i indkomstkravet.

Det kan eksempelvis være honorarer eller betaling for opgaver, hvor der ikke er trukket skat på samme måde som ved almindelig A-indkomst.

B-indkomst bliver ikke altid registreret på samme måde som almindelig løn. Derfor kan det i visse tilfælde være nødvendigt, at du selv gør a-kassen opmærksom på indkomsten eller dokumenterer den via eksempelvis din årsopgørelse.

Hvis du har haft en betydelig del af din indkomst som B-indkomst, bør du derfor få a-kassen til at kontrollere, hvordan den konkret indgår.

Tæller feriepenge med?

Feriepenge kan efter reglerne indgå i den indkomst, der bruges til at opfylde indkomstkravet, når betingelserne er opfyldt.

Det afgørende er blandt andet, hvordan beløbet er registreret og hvilken indkomstperiode det vedrører.

A-kassen henter som udgangspunkt de relevante oplysninger fra indkomstregistret.

Tæller pension med til indkomstkravet?

Almindelige pensionsudbetalinger er ikke det samme som arbejdsindkomst og kan derfor ikke uden videre bruges til at opfylde indkomstkravet.

Arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag skal heller ikke forveksles med den lønindkomst, som a-kassen bruger til at opgøre indkomstkravet.

Hvis du har særlige pensions- eller fratrædelsesordninger, bør du spørge din a-kasse, hvordan de behandles.

Skal indkomsten være tjent, mens man er medlem af en a-kasse?

Ja. Som udgangspunkt er det kun indkomst fra perioder, hvor du har været medlem af en a-kasse, der kan bruges til at optjene dagpengeret.

Det betyder, at det kan være en fordel at melde sig ind i en a-kasse, mens man stadig arbejder, frem for først at gøre det, når man bliver ledig.

Du skal samtidig normalt have været medlem af en a-kasse i mindst ét år for at få dagpenge.

Kan man skifte a-kasse, mens man optjener indkomstkravet?

Ja. Du kan godt skifte a-kasse, selv om du endnu ikke har opfyldt indkomstkravet.

Hvis medlemskabet overflyttes korrekt mellem a-kasserne, behøver du ikke starte din medlemsanciennitet forfra.

Læs mere i vores guide om at skifte a-kasse og bevare ancienniteten.

Indkomstkrav for deltidsforsikrede

Er du deltidsforsikret, gælder der lavere beløbsgrænser end for fuldtidsforsikrede.

I 2026 er indkomstkravet:

191.088 kr. inden for de seneste tre år.

Du kan højst få medregnet:

15.924 kr. pr. måned.

Også her betyder det månedlige loft, at du som udgangspunkt skal have haft relevant indkomst i mindst 12 måneder for at opfylde kravet.

Hvad hvis jeg er fuldtidsforsikret, men ikke opfylder indkomstkravet?

Hvis du ikke kan opfylde indkomstkravet som fuldtidsforsikret, kan din forsikringsstatus i nogle situationer få betydning for vurderingen.

Det er ikke noget, du bør ændre alene for at forsøge at opnå dagpengeret. Forsikringsstatus påvirker blandt andet din maksimale dagpengesats og de krav, der gælder fremover.

Tal derfor med a-kassen om konsekvenserne, inden du ændrer mellem fuldtids- og deltidsforsikring.

Indkomstkrav for selvstændige

Selvstændige kan også optjene ret til dagpenge gennem indkomst.

Her kan både lønindkomst, B-indkomst og skattemæssigt overskud fra selvstændig virksomhed efter de gældende regler få betydning.

Hvis du ikke kan opfylde det almindelige indkomstkrav inden for tre år, findes der en særlig mulighed for selvstændige.

Har du samlet haft et skattemæssigt overskud fra selvstændig virksomhed på mindst 286.632 kr. i 2026, kan indkomsten i visse situationer opgøres over de seneste fem år.

Det er a-kassen, der vurderer din virksomhed og afgør, hvilke oplysninger der kan medregnes.

Hvad er forskellen på indkomstkrav og beskæftigelseskrav?

Indkomstkrav og beskæftigelseskrav bliver ofte blandet sammen, men de bruges ikke på helt samme måde.

Indkomstkravet bruges normalt, når du første gang eller på ny skal optjene dagpengeret på baggrund af din indkomst.

Beskæftigelseskravet bliver blandt andet relevant, når du tidligere har været indplaceret i en dagpengeperiode og skal genoptjene en ny dagpengeret.

I 2026 er beskæftigelseskravet som udgangspunkt:

• 1.924 løntimer for fuldtidsforsikrede
• 1.258 løntimer for deltidsforsikrede.

Timerne skal som udgangspunkt være registreret inden for de seneste tre år.

Kan man selv vælge mellem indkomstkrav og beskæftigelseskrav?

Nej. Du kan ikke frit vælge den beregningsmetode, der passer bedst.

Din situation afgør, om a-kassen skal vurdere dig efter indkomstkravet eller efter beskæftigelseskravet.

Hvis du er i tvivl om, hvilken regel der gælder for dig, kan din a-kasse se din tidligere dagpengehistorik og beskæftigelse.

Indkomstkravet er ikke det samme som dagpengesatsen

Det er vigtigt at skelne mellem, hvor meget du skal have tjent for at få ret til dagpenge, og hvor høj en dagpengesats du efterfølgende kan få.

Indkomstkravet afgør, om du opfylder en af de centrale betingelser for at komme ind i dagpengesystemet.

Dagpengesatsen beregnes derimod på baggrund af din tidligere indkomst efter andre regler.

Den maksimale almindelige dagpengesats for fuldtidsforsikrede er 22.041 kr. om måneden i 2026. Du kan se alle beløbene på vores side om dagpengesatser i 2026.

Skal man tjene 286.632 kr. hvert år?

Nej. Indkomstkravet på 286.632 kr. er ikke et krav om en årlig indkomst på dette beløb.

Beløbet skal som udgangspunkt være optjent inden for en periode på tre år.

På grund af det månedlige loft kan du tidligst opfylde kravet efter omkring 12 måneders tilstrækkelig indkomst, men du kan godt bruge længere tid.

En person med en lavere månedlig indkomst kan derfor optjene dagpengeretten over eksempelvis 15, 18 eller flere måneder, så længe den relevante indkomst ligger inden for optjeningsperioden.

Hvad hvis man kun har arbejdet få måneder?

Hvis du kun har arbejdet få måneder og ikke tidligere har indkomst, der kan medregnes, vil du normalt ikke have nået det samlede indkomstkrav.

En høj månedsløn kan ikke kompensere fuldt ud for få måneders beskæftigelse, fordi der er loft over, hvor meget der kan medregnes pr. måned.

Det er en af årsagerne til, at indkomstkravet reelt også sikrer en vis tilknytning til arbejdsmarkedet over tid.

Hvad hvis man har flere jobs?

Indkomst fra flere arbejdsgivere kan godt tælle med.

Det afgørende er din samlede medregningsberettigede indkomst i den enkelte måned.

Hvis du eksempelvis tjener 12.000 kr. hos én arbejdsgiver og 15.000 kr. hos en anden i samme måned, har du samlet 27.000 kr. i indkomst. Som fuldtidsforsikret kan der dog stadig højst medregnes 23.886 kr. for den måned.

Hvad hvis man skifter job?

Et jobskifte nulstiller ikke din optjente indkomst.

Relevant indkomst fra forskellige arbejdsgivere inden for optjeningsperioden kan lægges sammen, så længe betingelserne for at medregne indkomsten er opfyldt.

Du behøver derfor ikke have arbejdet hos den samme arbejdsgiver i 12 måneder.

Indkomstkrav for studerende og nyuddannede

Nyuddannede kan under bestemte betingelser få dagpengeret efter de særlige dimittendregler, hvor dagpengeretten ikke nødvendigvis skal optjenes gennem det almindelige indkomstkrav.

Der gælder i stedet en række krav til blandt andet uddannelse, medlemskab og frister.

Hvis du er under uddannelse eller nærmer dig afslutningen, kan du læse mere på vores side om a-kasse for studerende.

Indkomstkrav og supplerende dagpenge

Når du først har fået dagpengeret, kan arbejde under ledigheden også få betydning for dine fremtidige rettigheder.

Har du deltidsarbejde, kan du under bestemte betingelser kombinere arbejdet med dagpenge. Arbejdstimer under dagpengeperioden registreres og kan blandt andet få betydning for forlængelse og genoptjening.

Læs vores guide til supplerende dagpenge og deltidsarbejde.

Hvordan ved a-kassen, hvad jeg har tjent?

A-kassen bruger blandt andet oplysninger fra indkomstregistret til at opgøre din indkomst.

Her indberetter arbejdsgivere normalt løn og arbejdstimer.

Ved indkomsttyper, som ikke fremgår på samme måde af registeret, kan a-kassen have brug for yderligere dokumentation.

Det kan eksempelvis være relevant ved B-indkomst eller selvstændig virksomhed.

Hvilket års indkomstkrav gælder?

Det er som udgangspunkt indkomstkravet og det månedlige indkomstloft i det år, hvor du bliver indplaceret i dagpengeperioden, der anvendes.

Hvis du eksempelvis bliver ledig og bliver indplaceret i en dagpengeperiode i 2026, er det 2026-beløbene, der bruges i vurderingen, selv om en del af indkomsten er tjent i tidligere år.

Det er derfor vigtigt at bruge aktuelle satser frem for ældre beløb, når du vurderer, om du nærmer dig indkomstkravet.

Kan tidligere brugt indkomst tælle igen?

Indkomst, som allerede er blevet brugt til en tidligere indplacering i dagpengesystemet, kan ikke bare bruges igen til at optjene en ny dagpengeret.

Det samme gælder indkomst, der efter reglerne allerede er anvendt til bestemte andre formål i dagpengesystemet.

Hvis du tidligere har modtaget dagpenge, bliver beskæftigelseskravet derfor ofte relevant, når du senere skal genoptjene en ny dagpengeperiode.

Kan man få dagpenge, hvis man ikke opfylder indkomstkravet?

Som almindelig lønmodtager kan du normalt ikke få dagpenge, hvis du hverken opfylder indkomstkravet eller har ret efter andre relevante regler.

Der kan dog være særlige situationer, eksempelvis for nyuddannede eller personer, der skal genoptjene dagpengeretten efter beskæftigelseskravet.

Du bør derfor ikke alene konkludere ud fra din samlede løn, at du ikke kan få dagpenge. A-kassen skal vurdere din samlede situation.

Andre krav end indkomstkravet

Selv om du har tjent mere end 286.632 kr., betyder det ikke automatisk, at du kan få dagpenge.

Du skal også opfylde de øvrige betingelser.

Det omfatter blandt andet, at du:

• har været medlem af en a-kasse i mindst ét år
• er registreret som ledig på Jobnet fra første ledige dag
• står til rådighed for arbejdsmarkedet
• søger arbejde aktivt
• opfylder kravene til CV og jobsøgning
• kan overtage relevant arbejde.

Indkomstkravet er altså én vigtig del af dagpengeretten – men ikke hele vurderingen.

Tjek de officielle regler om indkomstkravet

De gældende beløbsgrænser reguleres løbende. På Borger.dk kan du se de officielle regler om arbejdsløshedsdagpenge, herunder indkomstkravet, medlemskravet og beskæftigelseskravet.

Indkomstkravet i 2026 kort fortalt

• Fuldtidsforsikrede skal have mindst 286.632 kr. i medregningsberettiget indkomst.
• Deltidsforsikrede skal have mindst 191.088 kr.
• Indkomsten opgøres som udgangspunkt inden for de seneste tre år.
• Fuldtidsforsikrede kan højst medregne 23.886 kr. pr. måned.
• Deltidsforsikrede kan højst medregne 15.924 kr. pr. måned.
• Det tager derfor som udgangspunkt mindst 12 måneder at opfylde indkomstkravet.
• A-indkomst kan medregnes.
• B-indkomst kan også medregnes, når betingelserne er opfyldt.
• Indkomst fra selvstændig virksomhed kan indgå efter særlige regler.
• Du skal samtidig opfylde medlemskravet og de øvrige betingelser for dagpenge.
• Hvis du skal genoptjene dagpengeretten, kan beskæftigelseskravet i stedet være relevant.

Ofte stillede spørgsmål om indkomstkrav til dagpenge

Hold styr på indkomsten, før du får brug for dagpengene

Hvis du vil vide, om du er ved at have optjent ret til dagpenge, er det ikke nok kun at se på din årsløn. Du skal også tage højde for det månedlige indkomstloft, medlemsperioden og den periode, hvor indkomsten er optjent.

De centrale tal i 2026 er derfor 286.632 kr. for fuldtidsforsikrede, 191.088 kr. for deltidsforsikrede, et månedligt loft på henholdsvis 23.886 kr. og 15.924 kr. samt en almindelig optjeningsperiode på tre år.

Hvis du har haft flere jobs, B-indkomst, selvstændig virksomhed, perioder uden arbejde eller tidligere har fået dagpenge, kan opgørelsen være mere kompliceret. I de situationer bør du få din a-kasse til at beregne din aktuelle optjening, så du ved præcis, hvor du står.

Per Andersen( Direktør og stifter )

Forfatter & medforfatter Per Andersen er administrerende direktør og stifter af PA Medier. Siden år 2000 har Per specialiseret sig i formidling af finansielle tjenester, herunder bl.a. lån, tv-pakker, bredbånd/telefoni og A-kasser. Han har udviklet og administreret en række websites på tværs af flere lande, med hovedfokus på det danske marked. Gennem hans ledelse og fokus på organisk vækst gennem artikler, har PA Medier etableret sig som en fast aktør inden for digital formidling i Danmark.