◆ Lønsikring 2026 – sammenlign pris, dækning og vilkår
◆ Se hvor meget af din løn du kan sikre ved ledighed
◆ Sammenlign krav, kvalifikationsperiode, selvrisiko og udbetaling
Reklameinformation: Gennemsigtighed over for dig som bruger
Akasseregister.dk er en sammenligningstjeneste, hvor du kan sammenligne a-kasser i Danmark. Formålet er at give dig et overskueligt overblik over priser, medlemsvilkår og forskelle mellem a-kasser, så du lettere kan vælge den løsning, der passer til dine behov. Oversigten bør ikke opfattes som en fuldstændig gengivelse af alle a-kasser på markedet.
Vi ønsker at være åbne over for dig som bruger og gør derfor opmærksom på, at vi kan modtage kommission, hvis du klikker videre via vores links og melder dig ind i en a-kasse. Selvom sorteringsrækkefølgen i nogle tilfælde kan være påvirket af kommercielle forhold, er vores beskrivelser og guides baseret på faste kriterier og objektive oplysninger.
Vi gennemgår a-kasser ud fra kriterier som pris, medlemsfordele, målgrupper, dækning og gennemsigtighed. A-kasser kan fravælges, hvis oplysninger eller vilkår ikke lever op til vores krav. Vi bruger tid på research og gennemgang af information for at kunne give dig et troværdigt overblik.
Oplysninger opdateres løbende, og indholdet gennemgås redaktionelt.
Du kan læse mere om Akasseregister.dk på om os, og på siden
sådan tjener vi penge kan du læse mere om vores forretningsmodel.
Ingen anmeldelser
Sikkert og gennemsigtigt skifte via Akasseregister.dk
Akasseregister.dk er en uafhængig informations- og sammenligningstjeneste, der giver dig overblik over a-kasser og fagforeninger i Danmark.
Oversigterne bygger på offentligt tilgængelige oplysninger, udbydernes egne vilkår og løbende opdateringer.
Vi viser et bredt udvalg af udbydere, men ikke nødvendigvis alle aktører på markedet.
Der kan i nogle tilfælde modtages kommission ved henvisning, hvilket kan påvirke sortering og visning – uden betydning for din pris.
Oplysninger, priser og vilkår kan ændre sig, så tjek altid de endelige betingelser hos udbyderen.
Se hvordan vi tjener penge
Læsetid: 5 min.Opdateret: 4. september 2026
Indhold:
Lønsikring – hvad er det, og hvordan fungerer det?
Lønsikring er en forsikring, der kan supplere dine dagpenge, hvis du bliver ufrivilligt ledig. Tjener du væsentligt mere end den maksimale dagpengesats, kan forskellen mellem din normale løn og dagpengene være stor – og det er netop her, en lønsikring kan være relevant.
En typisk lønsikring fungerer sådan:
- Du tegner forsikringen, mens du er i arbejde.
- Du vælger, hvor stor en ekstra månedlig dækning du ønsker.
- Der gælder normalt en kvalifikationsperiode, før forsikringen dækker ved ledighed.
- Bliver du senere ufrivilligt ledig og opfylder vilkårene, kan lønsikringen supplere dine dagpenge.
- Udbetalingen fortsætter i den periode, du har valgt, eller indtil du ikke længere opfylder betingelserne.
Mange lønsikringer er konstrueret, så dagpenge og lønsikring tilsammen kan dække op til omkring 80-90 % af din tidligere indkomst. Det præcise maksimum varierer mellem forsikringerne, så det er vigtigt at sammenligne de konkrete vilkår og ikke kun kigge på procentsatsen.
Hvor meget får man i dagpenge uden lønsikring?
Den maksimale almindelige dagpengesats i 2026 er 22.041 kr. om måneden før skat for fuldtidsforsikrede og 14.694 kr. om måneden for deltidsforsikrede. Opfylder du betingelserne for beskæftigelsestillæg, kan en fuldtidsforsikret i starten af dagpengeperioden få op til 26.198 kr. om måneden, men den forhøjede sats gælder kun i en begrænset del af dagpengeperioden og kræver, at de særlige betingelser er opfyldt.
For en person med en løn på eksempelvis 40.000 eller 50.000 kr. om måneden kan overgangen til almindelige dagpenge derfor give et betydeligt fald i den månedlige indkomst. Det er netop dette indkomstgab, en lønsikring kan være med til at reducere.
Hvad dækker en lønsikring?
Lønsikring er først og fremmest beregnet til ufrivillig ledighed – altså at du mister dit arbejde, uden at du selv har valgt at sige op. Afhængigt af forsikringen kan der også være dækning ved for eksempel uarbejdsdygtighed under en ledighedsperiode, bestemte sygdomssituationer eller andre særlige hændelser, der er beskrevet i vilkårene.
Men der er store forskelle, og du bør aldrig gå ud fra, at en lønsikring automatisk dækker frivillig opsigelse, bortvisning, en opsigelse du kendte til før forsikringen blev tegnet, ledighed i kvalifikationsperioden, udløb af alle tidsbegrænsede ansættelser eller alle former for selvstændig virksomhed. Læs derfor forsikringsbetingelserne før køb.
Hvor meget kan lønsikring dække?
Mange lønsikringer markedsføres med mulighed for at bevare op til 90 % af den tidligere løn. Det betyder normalt ikke 90 % oven i dagpengene – dagpengene indgår typisk i den samlede dækning. Er den ønskede samlede indkomst ved ledighed eksempelvis 35.000 kr., og du får 22.041 kr. i dagpenge, er lønsikringens opgave at dække en del af forskellen.
Den præcise beregning afhænger af din løn, dagpengesatsen, den valgte forsikringssum, forsikringens maksimale dækningsprocent og de øvrige vilkår. Brug derfor udbyderens beregner til et konkret tilbud.
Hvad koster lønsikring?
Der findes ikke én standardpris på lønsikring. Prisen afhænger typisk af, hvor meget du vil have udbetalt, din nuværende løn, din alder, udbetalingsperioden, selvrisiko eller karensperiode samt forsikringsselskabet.
Nogle produkter kan starte forholdsvis lavt. Lederne markedsfører i 2026 lønsikring fra 40 kr. om måneden og CA fra 56 kr. om måneden, men det er startpriser: en højere forsikringssum og en længere dækningsperiode koster normalt mere. Det giver derfor ikke mening at sammenligne lønsikringer alene på deres “fra-pris”.
Lønsikring gennem a-kasse – eksempler og produkter
Flere a-kasser og faglige organisationer har samarbejder om lønsikring. Her er nogle aktuelle eksempler – tabellen er ikke en rangliste, da produkter, priser og betingelser er forskellige, og den bedste løsning afhænger af dit behov:
| Udbyder | Dækning | Periode | Vigtigt krav |
|---|---|---|---|
| CA | Op til 90 % af lønnen og op til 45.000 kr./md. oven i dagpengene | 3, 6, 9 eller 12 måneder | Kræver medlemskab af CA A-kasse |
| Min A-kasse | Op til 90 % af lønnen | Op til 12 måneder | Kræver medlemskab af Min A-kasse |
| Lederne | Op til 90 % af lønnen inkl. dagpenge | 6 eller 12 måneder | Kræver relevant medlemskab hos Lederne og Lederne A-kasse |
Vil du først sammenligne selve arbejdsløshedskasserne, kan du sammenligne a-kasser på Akasseregister.dk.
CA lønsikring
CA tilbyder lønsikring som tilvalg til medlemmer af CA A-kasse. Den aktuelle løsning giver dækning på op til 90 % af lønnen og op til 45.000 kr. om måneden oven i dagpengene, med 3, 6, 9 eller 12 måneders udbetalingsperiode og en pris fra 56 kr. om måneden. Der gælder en kvalifikationsperiode på seks måneder og en selvrisikoperiode på 30 dage, samt krav til blandt andet alder, ansættelse og arbejdstid. Du kan ikke vente med at tegne forsikringen, til du allerede ved, at du skal opsiges.
Min A-kasse lønsikring
Min A-kasse tilbyder lønsikring i samarbejde med Alka. Den kan give op til 90 % af lønnen, udbetaling i op til 12 måneder, en individuelt tilpasset forsikringssum og mulighed for en løsning uden selvrisiko. Min A-kasse oplyser aktuelt, at der for den relevante løsning kan være ret til udbetaling ni måneder efter, forsikringen er tegnet. Forsikringen er målrettet medlemmer af Min A-kasse, der er fastansatte lønmodtagere.
Lederne lønsikring
Lederne tilbyder også lønsikring til relevante medlemmer. Forsikringen kan sammen med dagpengene dække op til 90 % af den tidligere månedsløn. Du kan vælge mellem 6 og 12 måneders udbetaling og mellem 30, 60 og 90 dages karens, og prisen starter aktuelt fra 40 kr. om måneden. Der er samtidig en kvalifikationsperiode på seks måneder – hvilket illustrerer, hvorfor “karensperiode” og “kvalifikationsperiode” ikke bør bruges som synonymer.
Kvalifikationsperiode og karens – hvad er forskellen?
Dette er et af de vigtigste punkter at forstå, fordi de to perioder er forskellige og bør undersøges hver for sig.
Kvalifikationsperiode
Kvalifikationsperioden er tiden fra du tegner forsikringen, til du har optjent ret til dækning ved en senere ledighed. Har forsikringen for eksempel seks måneders kvalifikationsperiode, og du bliver opsagt i denne periode, vil forsikringen normalt ikke dække den ledighed.
Karens eller selvrisikoperiode
Karens er perioden efter, at du er blevet ledig, hvor forsikringen endnu ikke udbetaler – eksempelvis 30 dages selvrisiko. Du kan altså godt have gennemført kvalifikationsperioden, men stadig skulle vente gennem selvrisikoperioden, når ledigheden starter.
Hvornår skal man tegne lønsikring?
Lønsikring skal tegnes, før du ved, at du bliver ledig. Forsikringen er ikke lavet til, at du køber den, når du allerede har fået opsigelsen. Typiske regler betyder, at du ikke må være opsagt, have fået et konkret varsel om opsigelse eller kende til en forestående afskedigelse, når forsikringen tegnes – og derudover skal kvalifikationsperioden normalt gennemføres. Lønsikring er derfor først og fremmest noget, man tager stilling til, mens jobbet stadig er stabilt.
Hvem har mest brug for lønsikring, og kan det betale sig?
Lønsikring er især relevant, hvis forskellen mellem din løn og dagpengene er stor. Det kan for eksempel gælde, hvis du har en høj månedsløn, store faste boligudgifter, børn og høje faste udgifter, begrænset opsparing, eller hvis du vil kunne fastholde en større del af indkomsten under ledighed. Tjener du derimod tæt på den maksimale dagpengesats og har en stor opsparing, kan behovet være mindre.
En enkel måde at vurdere det på er at regne på dit indkomstgab: tag din normale månedlige nettoløn, og sammenlign den med den forventede indkomst på dagpenge. Spørg derefter, om dit budget kan klare forskellen, hvor stor en opsparing du har, hvor længe du kan klare dig på dagpenge, hvor sikker din jobsituation er, og hvor meget forsikringen vil koste over flere år. Lønsikring bør vurderes som andre forsikringer: du køber den ikke, fordi du forventer at få mere udbetalt, end du betaler, men for at reducere den økonomiske risiko ved en bestemt hændelse.
Lønsikring med eller uden a-kasse og fagforening?
Mange lønsikringsprodukter er bygget som et supplement til dagpenge fra en a-kasse – det gælder eksempelvis løsningerne hos CA, Min A-kasse og Lederne. Der findes også private arbejdsløshedsforsikringer med en anden konstruktion, som ikke nødvendigvis fungerer på samme måde.
Kan man få lønsikring uden fagforening?
Ja. Fagforening og lønsikring er separate produkter, så du behøver ikke generelt være medlem af en fagforening for at kunne få lønsikring. Nogle konkrete produkter stiller dog medlemskrav: CA kræver eksempelvis medlemskab af CA A-kasse, Min A-kasses løsning kræver medlemskab af Min A-kasse, og Ledernes aktuelle løsning kræver relevante medlemskaber hos Lederne. Undersøg derfor altid kravene til det konkrete produkt.
Kan man få lønsikring uden a-kasse?
Der findes private arbejdsløshedsforsikringer, som ikke er opbygget som et almindeligt tillæg til a-kassens dagpenge. Men du bør ikke sidestille en sådan forsikring med en a-kasse: fravælger du a-kassen, fravælger du samtidig den almindelige adgang til dagpenge fra a-kassesystemet. Overvejer du en løsning uden a-kasse, skal du være særligt opmærksom på, hvor meget forsikringen udbetaler, hvor længe den dækker, kvalifikationsperioden, selvrisikoen, eventuelle krav om jobsøgning eller outplacement, og hvad der sker, når forsikringsperioden slutter. Sammenlign derfor a-kasse + supplerende lønsikring med den konkrete private forsikringsløsning på både pris, ydelse, varighed og betingelser.
Skat og lønsikring
Skat spiller ind både på præmien og på udbetalingen, og det er værd at have med i beregningen, før du vælger dækning.
Er lønsikring fradragsberettiget?
Arbejdsløshedsforsikring kan være skattemæssigt fradragsberettiget. Er der tale om en privat arbejdsløshedsforsikring, gælder der dog en vigtig regel: fra og med 2024 er fradragsretten betinget af, at du i løbet af året indbetaler mindst 1.300 kr. til medlemskab af en a-kasse. Det er endnu en grund til ikke automatisk at betragte privat lønsikring uden a-kasse som det samme produkt. Den konkrete skattemæssige behandling kan desuden afhænge af forsikringens konstruktion, og flere udbydere indberetter selv den fradragsberettigede del – kontrollér forsikringsvilkårene og din årsopgørelse.
Skal man betale skat af lønsikring?
Udbetaling fra en arbejdsløshedsforsikring er som udgangspunkt skattepligtig indkomst. Når du beregner, hvor meget lønsikring du har brug for, bør du derfor ikke alene sammenligne bruttoydelsen med dine private udgifter efter skat, men se på den reelle økonomi efter skat ved hjælp af udbyderens beregning.
Lønsikring og beskæftigelsestillæg
I 2026 kan en fuldtidsforsikret, der opfylder betingelserne, få op til 26.198 kr. om måneden med beskæftigelsestillæg. Den højere dagpengesats gælder kun i begyndelsen af dagpengeperioden, så din samlede offentlige ydelse kan ændre sig under ledigheden. Hvordan det påvirker lønsikringens udbetaling, afhænger af den konkrete forsikrings beregningsregler, så undersøg, om forsikringssummen justeres, hvis dine dagpenge ændrer sig.
Dækning og varighed – hvad kan lønsikring dække?
Dækningens omfang og længde varierer meget mellem produkterne, så det er værd at gennemgå både varighed, opsigelsestype og sygdom særskilt.
Hvor længe kan man få lønsikring?
Det afhænger af den valgte forsikring. Typiske valgmuligheder på markedet omfatter 3, 6, 9 og 12 måneder. CA tilbyder eksempelvis 3, 6, 9 eller 12 måneders dækning, Min A-kasses løsning kan dække i op til 12 måneder, og Lederne tilbyder valg mellem 6 og 12 måneder. En længere periode giver større sikkerhed, men påvirker normalt også prisen.
Findes lønsikring uden karens?
Ja, nogle produkter giver mulighed for at reducere eller helt undgå en selvrisikoperiode efter ledighed. Min A-kasse oplyser eksempelvis, at deres løsning kan vælges uden selvrisiko. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der heller ikke er en kvalifikationsperiode – du kan stadig skulle have haft forsikringen i en bestemt periode, før en opsigelse giver ret til udbetaling. Undersøg derfor kvalifikationsperiode, selvrisiko og udbetalingsperiode hver for sig.
Dækker lønsikring, hvis du selv siger op?
Almindelig lønsikring er som udgangspunkt rettet mod ufrivillig ledighed, så siger du selv op, skal du ikke regne med automatisk dækning. Der kan være særlige undtagelser i nogle produkter, men de skal fremgå af betingelserne. Det samme gælder, hvis du får karantæne i a-kassen. Læs derfor afsnittet om undtagelser og begrænsninger i forsikringsvilkårene inden køb.
Dækker lønsikring ved sygdom?
Det varierer. Nogle lønsikringer har ekstra dækning ved uarbejdsdygtighed eller sygdom – Ledernes aktuelle lønsikring har eksempelvis mulighed for dækning ved uarbejdsdygtighed under bestemte betingelser – mens andre ikke har. Lønsikring bør ikke forveksles med tab af erhvervsevne, sygedagpengeforsikring, ulykkesforsikring eller kritisk sygdom, da de dækker forskellige risici.
Lønsikring for selvstændige, studerende og nyuddannede
Lønsikring for selvstændige
Selvstændige skal være ekstra opmærksomme på vilkårene, fordi mange almindelige lønsikringer er udviklet til fastansatte lønmodtagere. En person med selvstændig virksomhed kan derfor være omfattet af helt andre krav – blandt andet om virksomhedens ophør, konkurs, ejerandel, arbejdstid og indkomst. Er du selvstændig, bør du vælge et produkt, der specifikt accepterer din beskæftigelsesform. Se også vores guide til a-kasse for selvstændige.
Lønsikring for studerende og nyuddannede
En almindelig lønsikring kræver ofte en vis tilknytning til arbejdsmarkedet og er derfor normalt ikke det første produkt, en fuldtidsstuderende skal vælge. Som studerende er det vigtigere at undersøge gratis studiemedlemskab af en a-kasse, dimittendreglerne og fristen efter uddannelsens afslutning. Når du senere kommer i fast arbejde, kan lønsikring blive relevant, og nogle udbydere har særlige løsninger eller vilkår for nyuddannede.
Sådan sammenligner du lønsikring
Sammenlign ikke kun dækningsprocenten. Brug denne tjekliste:
- Pris: Hvad er den faktiske månedlige præmie?
- Dækning: Hvor meget får du oven i dagpengene?
- Maksimum: Hvor stor en del af lønnen kan samlet dækkes?
- Kvalifikationsperiode: Hvor længe skal du have forsikringen, før den dækker?
- Selvrisiko: Hvor længe går der fra ledighed til udbetaling?
- Udbetalingsperiode: 3, 6, 9 eller 12 måneder?
- Medlemskrav: Skal du have bestemt a-kasse eller fagforening?
- Alder: Er der en øvre tegningsalder?
- Ansættelse: Er deltidsansatte eller selvstændige dækket?
- Undtagelser: Hvilke ledighedssituationer er ikke dækket?
- Skat: Hvordan behandles præmie og udbetaling skattemæssigt?
Det giver et langt bedre sammenligningsgrundlag end bare “op til 90 %”.
Er lønsikring den bedste løsning for dig?
Lønsikring er mest relevant, hvis et stort indkomstfald vil skabe problemer i din privatøkonomi. Har du høj løn, store faste udgifter, begrænset opsparing eller en familieøkonomi, der er afhængig af din indkomst, kan lønsikring være værd at undersøge. Har du omvendt en stor opsparing, lave faste udgifter og en løn tæt på dagpengeniveauet, kan behovet være mindre. Den rigtige løsning afhænger derfor af din økonomiske risiko – ikke af, hvor populær forsikringen er.
Sådan arbejder Akasseregister.dk med lønsikring
Akasseregister.dk sammenligner a-kasser og informerer om relaterede produkter som lønsikring. Når vi vurderer lønsikring, ser vi blandt andet på dækningsprocent, maksimal forsikringssum, pris, kvalifikationsperiode, selvrisiko, udbetalingsperiode, medlemskrav og væsentlige undtagelser.
Akasseregister.dk er en kommerciel sammenligningstjeneste og kan modtage betaling fra samarbejdspartnere. Vi er ikke et forsikringsselskab og træffer ikke afgørelse om, hvorvidt en konkret skade eller ledighed giver ret til udbetaling – den endelige vurdering foretages efter vilkårene hos den konkrete forsikringsudbyder.
Nyttige kilder, rettigheder og uvildig hjælp om a-kasse og fagforening
Når du skal vælge eller skifte a-kasse – eller har spørgsmål om dagpenge, opsigelse, klage og regler – kan det være en fordel at have adgang til officielle og uvildige kilder. Her har vi samlet uafhængige ressourcer, som hjælper med overblik og næste skridt.
Officiel borgerguide til dagpenge (krav, rådighed, jobnet m.m.)
Oversigt over statsanerkendte a-kasser (tjek at en a-kasse er godkendt)
Regler og rammer for dagpengesystemet (myndighedsreference)
Opsigelse af medlemskab og aftaler (relevant ved skift af a-kasse/fagforening)
Klagevej og frister (hvis du vil klage over en afgørelse)
Ofte stillede spørgsmål om lønsikring
Hvad er lønsikring?
Lønsikring er en forsikring, der kan supplere dine dagpenge, hvis du bliver ufrivilligt ledig og opfylder forsikringens betingelser.
Hvor meget dækker en lønsikring?
Flere produkter giver mulighed for, at dagpenge og lønsikring tilsammen kan dække op til omkring 90 % af din tidligere løn. Det præcise maksimum varierer.
Hvad koster lønsikring?
Prisen afhænger blandt andet af din løn, ønskede forsikringssum, dækningsperiode, alder og selvrisiko. Lederne markedsfører aktuelt løsninger fra 40 kr. om måneden og CA fra 56 kr., men højere dækning koster mere.
Hvor meget får man i dagpenge i 2026?
Den maksimale almindelige dagpengesats for fuldtidsforsikrede er 22.041 kr. om måneden før skat. Med beskæftigelsestillæg kan satsen under de relevante betingelser være op til 26.198 kr. i starten af dagpengeperioden.
Hvad er en kvalifikationsperiode?
Det er perioden fra du tegner lønsikringen, til du har optjent mulighed for dækning ved en senere ledighed. Bliver du opsagt i kvalifikationsperioden, vil forsikringen normalt ikke dække den ledighed.
Hvad betyder karens eller selvrisiko?
Det er den periode efter ledigheden starter, hvor du endnu ikke får udbetalt lønsikring. Den er forskellig fra kvalifikationsperioden.
Findes lønsikring uden karens?
Ja, nogle produkter kan vælges uden selvrisiko efter ledighed. Det betyder ikke nødvendigvis, at der heller ikke er en kvalifikationsperiode.
Hvor længe skal jeg have lønsikring, før den dækker?
Det varierer. CA og Lederne har eksempelvis aktuelle løsninger med seks måneders kvalifikationsperiode, mens Min A-kasse oplyser mulighed for udbetaling efter ni måneder på deres løsning.
Kan jeg tegne lønsikring, efter jeg er blevet opsagt?
Du kan normalt ikke tegne en ny forsikring og få den til at dække en opsigelse, du allerede har modtaget eller kender til.
Kan jeg få lønsikring uden fagforening?
Ja. Fagforeningsmedlemskab er ikke et generelt krav for alle lønsikringer. Den konkrete udbyder kan dog have medlemskrav.
Kan jeg få lønsikring uden a-kasse?
Der findes private arbejdsløshedsforsikringer med andre konstruktioner end a-kassernes tillægsforsikringer. De skal sammenlignes nøje med kombinationen af a-kasse og lønsikring.
Er lønsikring fradragsberettiget?
Arbejdsløshedsforsikring kan være fradragsberettiget. For private arbejdsløshedsforsikringer er fradragsretten siden 2024 blandt andet betinget af, at du indbetaler mindst 1.300 kr. om året til medlemskab af en a-kasse.
Skal man betale skat af lønsikring?
Udbetalinger fra en arbejdsløshedsforsikring er som udgangspunkt skattepligtige.
Dækker lønsikring, hvis jeg selv siger op?
Almindelig lønsikring er normalt målrettet ufrivillig ledighed. Frivillig opsigelse er ofte undtaget, men du skal kontrollere den konkrete forsikrings betingelser.
Dækker lønsikring ved sygdom?
Nogle produkter har dækning ved sygdom eller uarbejdsdygtighed under bestemte betingelser, mens andre ikke har. Det skal kontrolleres i vilkårene.
Hvor længe kan lønsikring udbetales?
Det varierer. På markedet findes blandt andet løsninger med 3, 6, 9 og 12 måneders udbetalingsperiode.
Kan selvstændige få lønsikring?
Nogle forsikringer dækker bestemte selvstændige, mens mange almindelige lønsikringer er målrettet lønmodtagere. Selvstændige bør derfor kontrollere produktets definition af beskæftigelse og ledighed.
Kan lønsikring betale sig?
Det afhænger af forskellen mellem din normale indkomst og dagpengene, dine faste udgifter, din opsparing og forsikringens pris. Lønsikring er især relevant, hvis et stort indkomstfald vil presse økonomien.
Hvordan vælger jeg den bedste lønsikring?
Sammenlign pris, samlet dækningsprocent, maksimal udbetaling, kvalifikationsperiode, selvrisiko, dækningsperiode, medlemskrav og undtagelser.
Forfatter & medforfatter Per Andersen er administrerende direktør og stifter af PA Medier. Siden år 2000 har Per specialiseret sig i formidling af finansielle tjenester, herunder bl.a. lån, tv-pakker, bredbånd/telefoni og A-kasser. Han har udviklet og administreret en række websites på tværs af flere lande, med hovedfokus på det danske marked. Gennem hans ledelse og fokus på organisk vækst gennem artikler, har PA Medier etableret sig som en fast aktør inden for digital formidling i Danmark.